Get latest jobs before others

Studentermedhjælper søges DRC Dansk Flygtningehjælp – Frivillig, Odense

DRC - Dansk Flygtningehjælp



Vil du være med til at sikre gode rammer for DRC Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde i Odense, så har vi jobbet til dig. Sammen med 300 engagerede frivillige organiseret i 20+ frivilliggrupper arbejder vi sammen om at skabe gode vilkår for integration og aktiv deltagelse i det danske samfund gennem frivillig dansktræning, mentorstøtte, lektiehjælp, rådgivning og meget mere.

Hvem er vi?
DRC Dansk Flygtningehjælp organiserer frivilligt integrationsarbejde over hele Danmark, hvor mere end 5000 frivillige står for aktiviteter, der skal give flygtninge og personer med etnisk minoritetsbaggrund mulighed for at tage aktiv del i det danske samfund gennem adgang til netværk, sprog og rådgivning.

Kontoret i Odense består af en konsulent på 32 timer og en studentermedhjælper på 10-15 timer, og vi har masser af varierende opgaver, der kræver flid, omhu, hjerterum, kreativitet og godt humør.

Vi søger en studentermedhjælper 10-15 timer om ugen fordelt på kontortid og hjemmearbejde.

Dine opgaver

  • FrivilligHR: Introduktion af frivillige til organisationen, on-boarding og opfølgning.
  • Administration og koordinering af aktiviteter: Kontakt, support og praktisk hjælp til vores aktiviteter i Odense herunder statusmøder, vedligeholdelse af Frivilligbasen, sekretariatsbetjening og deltagelse i events for frivillige fx kurser, udflugter, julefest etc.
  • Koordinering af mentorer og netværkspersoner: Interview, match og opfølgning på matchforløb under vores to matchordninger.
  • Kommunikation og markedsføring: Udarbejdelse af kommunikationsmaterialer som fx plakater, foldere og flyere, aktivitet på Facebook og Instagram, samarbejde med frivillig mediegruppe og deltagelse i synlighedsaktiviteter som fx temadage og andre arrangementer.
  • Deltagelse i projekter: Ad hoc deltagelse i interne og eksterne samarbejdsprojekter.

Din profil
Alle medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores 5 kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet. Dertil vil vi lægge vægt på følgende:

  • Du er studerende på en videregående uddannelse og har minimum 2 år tilbage af din uddannelse
  • Du taler, læser og skriver dansk og engelsk.
  • Du er åben, tolerant og tålmodig.
  • Du arbejder systematisk og selvstændigt
  • Du er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
  • Du er god til at prioritere din arbejdsdag og arbejdsopgaver
  • Du er en teamplayer og kan tage ansvar for egne projekter.
  • Du kan løse enkle layoutopgaver fx i Canva
  • Gerne erfaring med frivilligt arbejde – evt. fra DRC Dansk Flygtningehjælp

Vi tilbyder
Et meningsfuldt job i et uformelt arbejdsmiljø, fleksible arbejdstider og faglig udvikling, hvor dine styrker bliver sat i spil. Du kommer til at indgå i kontorets konsulentopgaver og får adgang til et stort netværk på tværs af Odense Kommune, andre frivillige organisationer og øvrige samarbejdspartnere.

Tiltrædelse og vilkår
Startdato: 1. marts 2025 eller tidligere hvis muligt.

Arbejdstiden er 10 timer om ugen i oplæringsperioden. Derefter 15 timer eller mere fra august.

Arbejdsstedet er DRC Dansk Flygtningehjælp, Frivillig, Kochsgade 23A, 5000 Odense C.

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst med HK.

Stillingen er tidsbestemt til og med 31.12.2025, hvor den nuværende bevilling til kontoret udløber. Der forventes dog ny bevilling for kontoret for perioden 2026-2029. Der kan ske ændringer i timetal undervejs.

Ansøgningsproces
Du er velkommen til at kontakte Maiken Nielsen, [email protected] eller 2858 8882 for flere oplysninger om stillingen. Kontoret holder dog ferielukket i fra. 20. december til 6. januar, hvor vi åbner igen.

Ansøgning og CV
Din ansøgning og CV skal være os i hænde senest tirsdag den 14. januar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 28. januar, Kochsgade 23A, 5000 Odense C.

På https://drc.ngo/da/ kan du få mere at vide om DRC Dansk Flygtningehjælp og det frivillige integrationsarbejde.

Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme diversitet og opfordrer derfor alle kvalificerede at søge uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

Afdeling:

Lokation: Odense

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DRC - Dansk Flygtningehjælp



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DRC - Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10, 1300 København K

Dansk Flygtningehjælp hjælper flygtninge og internt fordrevne overalt i verden: Vi giver akut nødhjælp, kæmper for deres rettigheder og styrker deres fremtidsmuligheder. Vi er til stede i konfliktområderne, langs flugtruterne og dér, hvor flygtningene bosætter sig. Vi samarbejder med de lokale samfund om ansvarlige og bæredygtige løsninger. Vi arbejder for en vellykket integration og – når det er muligt – for, at flygtninge og fordrevne kan få opfyldt ønsket om at vende hjem.

Workplace has right now 500 employees with higher educational background. In last periode they hired 10 candidates and 25 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707145//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.