Get latest jobs before others

Erhvervskonsulent til Langeland Kommune

Langeland Kommune



Vil du bidrage til at omsætte Langeland Kommunes erhvervspolitik og rådgive virksomheder om bl.a. grøn omstilling, digitalisering og vækstpotentialer og har du mod på at arbejde med regenerativ turisme og UNESCO Global Geopark - så er du måske vores kommende erhvervskonsulent.

Som erhvervskonsulent vil du få ansvaret for at sikre en god kommunikation og dialog med virksomhederne på Langeland, Strynø og Siø, lave netværksarrangementer, bidrage til individuel rådgivning herunder fremme af bæredygtig forretning og til at understøtte de lokale partnerskaber i UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav (www.geoparkoehavet.dk) og SHORES (www.shores-langeland.com) og koble fx fritids- og kulturområdet sammen med erhvervslivet for at udvikle nye tiltag eller events. Det er et plus, hvis du har erfaring med fondssøgning og arbejdet med den bæredygtige forretningsudvikling.

UNESCO Global Geopark - Det Sydfynske Øhav og de fire ejerkommuner søger pt. om et Interreg projekt om regenerativ turisme. Såfremt dette projekt skal realiseres, vil dette blive en af hovedopgaverne i projektperioden hen over en 3-årig periode fra august 2025 med gennemsnitligt 7,5 timer ugentligt.

Vi søger en medarbejder til en permanent stilling på 18-20 timer om ugen til at bistå erhvervschefen med erhvervsservice, herunder at sikre udarbejdelse af erhvervsnyheder, at være opdateret på og rådgive om tilbud og muligheder for erhvervslivet, arrangere netværksmøder, foretage virksomhedsbesøg, opdatere hjemmeside med aktuel viden og bidrage til at udfærdige og efter politisk godkendelse at omsætte den kommende erhvervspolitik, som udarbejdes første halvår af 2025, til praktisk handling. Vi er en lille arbejdsplads, så to dage ligner ikke hinanden og arbejdsopgaverne varierer, så vi sikrer, at vi sammen understøtter hinanden i vores opgaver. Vi tager os også tid til at sætte nye projekter og ideer i søen, så vi hele tiden er i udvikling. Såfremt Interreg projektet bevilliges vil dette blive prioriteret og nogle af de andre arbejdsopgaver vil i projektperioden overgå til andre.

Der kan potentielt være løbende mulighed for flere timer afhængig af mulige nye projekter og dine egne ønsker til antal arbejdstimer. Arbejdstidstidspunkterne fastlægges efter nærmere aftale, nogen af timerne vil dog med mellemrum ligge om aftenen, når der er behov fx ved afholdelse af netværksmøder.

Din arbejdsplads vil være Besøgscenter Langeland, Østergade 23 i Rudkøbing. Tiltrædelse pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter.

Du bliver en del af Center for Erhverv, Kultur og Turisme, som består af en Erhvervs- og Turismeafdeling, Langeland Bibliotek og Langelands Museum samt Byarkivet. Din ansættelse vil være i Erhverv- og Turisme, hvor vi pt. er 10 medarbejdere, der arbejder med at fremme erhvervslivets muligheder, markedsføre Langeland som et godt sted at bo, at drive virksomhed i og besøge som turist, drive turistbureau og visitfunktion, udvikle og igangsætte nye initiativer, udvide sæsonen, rådgive og informere virksomheder, arbejde med bosætning samt kultur- og fritidslivet, fremme samarbejder på tværs af sektorer og brancher, drive kommunens hjemmeside og SoMe og meget andet.

Vores arbejdsgrundlag er Langeland Kommunes vision: Levende Langeland - et godt sted at bo og arbejde (Vision for Langeland Kommune) samt i forhold til erhvervskonsulentstillingen den kommende reviderede erhvervspolitik og kyst og turisme strategien.

Har du lyst til at være del af et innovativt og kreativt team, hvor der er højt til loftet og altid smil på læben? Har du evnen til at se nye muligheder, arbejder du struktureret og selvstændigt og holder du af at yde service og bistå virksomheder? Kan du lide at have mange bolde i luften på en gang og er du vant til at arbejde i et omskifteligt miljø, så vil vi meget gerne høre fra dig.Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag den 14. januar 2025 i tidsrummet 12:30-15:30.

Spørgsmål kan rettes til Erhvervs-, kultur- og turismechef Jane Jegind på telefon 20 91 10 31.

Send digital ansøgning vedlagt CV og relevante bilag senest den 6. januar 2025.

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Langeland Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Langeland Kommune

Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2707284//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.