Get latest jobs before others

Sundhedsfaglig udviklingskonsulent

Norddjurs Kommune



Lige nu har vi en sjælden mulighed for dig som gerne vil arbejde med sundhedsfaglig kvalitet i samarbejde med de øvrige kolleger i det Sundhedsfaglige Kvalitetsteam.
Vi søger en engageret profil, der vil:

  • Bidrage til rammerne for udvikling af velfærden på sundheds- og omsorgsområdet.
  • Understøtte praksis i at arbejde patientsikkert.
  • Medvirke til sygeplejefaglige opgaver udføres med høj faglig kvalitet.
  • Bidrage til meningsfulde arbejdsgange med inddragelse af praksis og fokus på systematik og effektivitet og opfølgning.

Vi søger en Sundhedsfaglig udviklingskonsulent med sygeplejefaglig baggrund. Udover dig består teamet af fem andre kolleger med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og erfaring. Du vil komme til at arbejde på et område med stort politisk fokus, hvor flere reformer er på vej til at ændre opgaver, arbejdsgange og arbejdsdelinger. Opgaverne er spændende og forskelligartede. Du vil få ansvar for din egen opgaveportefølje og kommer til at indgå i samarbejde og sparring med de øvrige kolleger i teamet samt forskellige samarbejdspartnere og ledelsesniveauer. Ledelsesmæssigt vil du komme til at referere til lederen i Administration og Udvikling, derudover vil du få et samarbejde med den ansvarlige leder af kvalitet- og dokumentationsområdet.

Teamet arbejder med følgende overordnede områder:

  • Patientsikkerhed
  • Kvalitetssikring på det sundheds- og sygeplejefaglige område generelt, herunder medicinhåndtering
  • Rådgivning og sagsbehandling omkring magtanvendelse og utilsigtede hændelser
  • Udarbejdelse af instrukser, manualer m.v.
  • Tilsyn (kommunale)
  • Systemadministration (Nexus)
  • Sundhedsfaglig dokumentation
  • Sundhedsfaglig it-vejledning
  • Sundhedsfaglig rådgivning og sparring

På flere af områderne vil der være et tæt samarbejde med specialister både i Sundhed og Omsorg samt på Socialområdet.

Vi søger en teamkollega som en sygeplejefaglig baggrund, gerne suppleret med en kandidat eller diplomuddannelse. Vi ser også gerne du har minimum et par års erfaring enten fra praksis eller en konsulentfunktion – og med en eller flere af nedenstående opgaver:

  • Erfaring med myndighedsopgaver (UTH og magt)
  • Erfaring med kvalitetssikringsarbejde
  • Erfaring med undervisning og formidling i tale og på skrift, fx udarbejdelse af instrukser
  • Erfaring med projektledelse og udviklingsopgaver
  • Erfaring med FMK
  • Erfaring med at arbejde med Nexus eller lignende sundhedsjournalsystem.

Derudover er det en forudsætning at du er indstillet på, at dine opgaver ændrer sig i takt med udmøntningen af henholdsvis Ældrelov og Sundhedsreformen tager form.

Vi tilbyder:

  • Din egen opgaveportefølje hvor myndighedsopgaver og kvalitetsarbejde er omdrejningspunktet
  • At du bliver en del af et fagligt og ambitiøst team
  • En spændende og varieret hverdag, hvor der er mulighed for selvtilrettelæggelse inden for den givne ramme
  • En hverdag hvor innovation og nytænkning skal bidrage til opgaveløsningen i det nære sundhedsområde
  • En mulighed for at være med til at skabe en lærende organisation til glæde for borgeren og organisationens medarbejdere

Hvem er vi?
Administration og Udvikling er en stabsfunktion i Sundhed og Omsorg. Her er 28 dygtige og engagerede administrative medarbejdere, sundhedsfaglige specialister og udviklingskonsulenter, som løser mange forskelligartede opgaver rettet mod både borgere, politikere og øvrige forvaltningsområder. Afdelingen er udviklings- og samarbejdsorienteret, præget af høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og nærværende ledelse.

Vi har flextid og aktuelt mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen i det omfang arbejdsopgaver og samarbejde tillader det.

Hverdagen er præget af en uformel omgangstone og et velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø. Der er mulighed for at sætte sit præg på opgaveløsningen, samarbejde og sparring med fagligt dygtige kollegaer.

Stillingen er aktuelt på 28 timer pr. uge (fordeling af timer efter nærmere aftale) og ønskes besat fra 1. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter.

Sundhed og Omsorg er en røgfri arbejdsplads.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest og referencer ved tilbud om ansættelse.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Administration og Udvikling Rikke Broch på tlf. 29 64 10 16 eller udviklingskonsulent Lotte Lykke Gunderson Maarslet på tlf. 20 32 55 54.

Ansøgningsfrist den 9. januar 2025
Vi forventer at holde første ansættelsessamtaler den 16. januar 2025, en eventuel anden samtale vil foregå 22. januar 2025 om formiddagen.

Norddjurs Kommune har besluttet at samle sine administrative arbejdspladser tre steder i Kommunen i hhv. Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Det betyder den administrative bygning i Voldby nedlukkes i løbet af 2026 og at medarbejderne får tjenestested på én af disse adresser. Dette besluttes i løbet af 2025.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Velfærdsområdet

Ansøgningsfrist: 09 January 2025

Placering: Sangstrupvej, 32, 8500, Grenaa, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Norddjurs Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Norddjurs Kommune

Torvet 3, 8500 Grenaa

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2707319//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.