Pædagog til Natur- og Industriværkstedet
Odense Kommune
Vil du være med til at skabe mening i hverdagen for mennesker med et udviklingshandicap og støtte dem i deres beskæftigelse? Så se lige med her.
Om Natur – og Industriværkstedet
Vi er en del af Odense Værkstederne, som er en arbejdsplads for mennesker med fysisk og psykisk handicap, § 103 beskyttet beskæftigelse og § 104 Samvær og aktivitet.
Naturværkstedet Lundagervej er beliggende i Tarup-Davinde Naturområde, og vores opgaver får vi primært fra Tarup-Davinde I/S. Opgaverne er f.eks. at brænde ukrudt, samle affald i området, buskrydde under hegn, kløve/save brænde og andre forefaldende opgaver. På Naturværkstedet er der omkring 15 borgere.
Industriværkstedet Bregnevej tilbyder beskyttet beskæftigelse for ca. 70 borgere med individuelle behov for støtte og vejledning. Vi er opdelt i 2 team, som indeholder en produktionsgruppe, et træværksted og et lager samt en montagegruppe, et køkken og et metalværksted.
Det er borgerne, der er kernen i løsningen af alle arbejdsopgaver, og personalet guider, vejleder og bistår borgerne i arbejdets udførsel. Vi får primært vores opgaver fra virksomheder på Fyn.
Vi har et højt fagligt ambitionsniveau i arbejdet med at skabe og understøttende en indholdsrig hverdag for den enkelte borger, hvor denne kan udvikle og vedligeholde sine færdigheder.
Det vægtes, at borgerne oplever at være medvirkende og aktiv i fællesskaber med andre i den udstrækning den enkelte ønsker det. Derudover er der fokus på, at den enkelte får de bedst mulige betingelser for at opnå sine drømme og mål. Åbningstiderne på Odense Værkstederne er mandag – torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-13.
Om jobbet
Du vil blive tilknyttet et fast team på Industriværkstedet Bregnevej, hvor du og 2 andre kolleger på skift vil køre ud fra Industriværkstedet til Naturværkstedet. Du møder kl. 8 hver dag og planlægger dagen sammen med dine kolleger. Herefter vil din arbejdsdag primært foregå på Naturværkstedet, men der vil også være planlagte dage på Industriværkstedet. På Naturværkstedet vil I altid være 2 kolleger til at varetage opgaverne. Kl. 15 kører I tilbage til Industriværkstedet og afslutter dagen sammen med jeres kollegaer.
Stillingen er på 37 timer ugentlig og med tiltrædelse 1. marts 2025.
Om dig
- Du er uddannet pædagog
- Du har pædagogisk erfaring og kendskab til borgergruppen, er et plus, men ikke et krav
- Du er god til at kommunikere med fokus på modtageren
- Du er god til at formulere dig på skrift, kan dokumentere og har kendskab til Nexus
- Du trives med udeliv, da vores hverdag er i og omkring naturen
- Du kan motivere borgerne og har stor tålmodighed og overblik i processen
- Du kan anvende humor i dit arbejde og besidder en god energi
- Du kan lære fra dig og har en anerkende tilgang
- Du er god til at samarbejde og er en holdspiller
- Du har kørekort og er selvtransporterende
- Du kan arbejde selvstændigt og kan tage beslutninger ud fra din faglige vurdering
Vi tilbyder
- En fantastisk borgergruppe, der primært har brug for støtte og motivation
- Et fællesskab, hvor vi vægter loyalitet og gensidig respekt højt
- Et godt samarbejde med plads til alles meninger
- Åbenhed for nytænkning og kreativitet
- En arbejdsplads i udvikling
- Et godt arbejdsmiljø i et lille team, med plads til humor og et godt grin
Vil du vide mere?
For yderligere information kan du henvende dig til assisterende rehabiliteringsleder Flemming Holt Nielsen på 24 48 71 95 eller assisterende rehabiliteringsleder Gitte Laugesen på 51 48 23 25.
Du kan læse mere om Odense Værkstederne på Odense Kommunes hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 12. januar 2025. Der bliver afholdt ansættelsessamtaler den 22. januar 2025.
SØG STILLING
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
12. januar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
01-03-2025
Kontaktperson:
Flemming Holt Nielsen
Tlf. nr. / e-mail:
24 48 71 95
Kontaktperson:
Gitte Laugesen
Tlf. nr. / e-mail:
51 48 23 25
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: