Get latest jobs before others

Direktør til Faxe Kommune

Lundgaard Konsulenterne



Direktør, der både lytter og leder
Faxe Kommune har gode rammevilkår. På den ene side kan vores borgere nyde roen og den pragtfulde natur på landet eller i vores veletablerede bysamfund. På den anden side ligger kommunen inden for naturlig pendlingsradius af hovedstadsområdet. Væksten giver muligheder – men den er også med til at presse vores økonomi. Vi skal være gode til at få mest muligt ud af knappe ressourcer, og også derfor er den gode arbejdsplads, hvor dygtige mennesker har lyst til at være ansat, helt fundamental.

Du kommer ind i en enhedsdirektion, hvor der er stort fokus på tværgående samarbejde, helheds- og borgerperspektiv. I udgangspunktet er referencerne fordelt således, at du får direktøransvaret for voksensocial-, ældre-, sundheds- og beskæftigelsesområderne.

Der er generelt godt styr på driften på disse områder, men samtidig er det områder, der er præget af nationale reformer. Hvordan kan vi f.eks. sikre, at Faxe Kommunes borgere oplever, at der tages vare på deres sundhed, når nu der kommer til at være en ny arbejdsdeling mellem region og kommune? Og hvordan tager vi godt hånd om de medarbejdere, hvis arbejde – for nogens vedkommende arbejdsplads – påvirkes af reformerne? Det kræver strategisk og organisatorisk tæft – ikke mindst i direktionen.

Vores administrative bordende er helt ny – men samtidig meget rutineret. Holger Spangsberg Kristiansen kommer med 10 års kommunaldirektørerfaring og vil derfor være en god sparringspartner for dig i din rolle som direktør i Faxe Kommune. For der er god, tung ledelseserfaring på dit CV, men det er de udviste resultater og vurderingen af potentialet, der vil være det centrale.

Det er en fordel at komme med erfaring og/eller viden om voksensocial-, sundheds- eller beskæftigelsesområdet. Du har derfra en god fornemmelse af vejen fra beslutninger til borgeroplevelse. I forlængelse af det er det en forventning, at du har god viden om og erfaring med samspillet med politikere. Du er et ambitiøst menneske, men med en rolig hånd. Du behandler dine omgivelser ordentligt og respektfuldt, men du tør være direktør og tør derfor også træffe beslutninger.

Økonomisk overblik er selvfølgelig noget, den kommende direktør skal forvente at blive målt og vejet på. Du er struktureret, og du er en sejtrækker – du er med til at sikre, at vi kommer i mål.

Du er en holdspiller af hjertet. Det gælder helt generelt og ikke mindst i samarbejdet i en tremandsdirektion, hvor man er hinandens forudsætninger for at lykkes. Direktionens tværgående samarbejde og helhedsperspektiv er omdrejningspunktet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på kontraktvilkår og efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge på ca. 1.250.000 kr. årligt (inklusive kontrakttillæg, eksklusive pension).

Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen, tlf. 2343 9908.

Læs mere
I den uddybende job- og personprofil
Nyt ledelsesgrundlag 2024
MED-pixi 4 sider

Ansøgning:
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 13. januar 2025 kl. 8.30.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lundgaard Konsulenterne



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lundgaard Konsulenterne

Nørrevang 19, 6200 Aabenraa

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2707361//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.