Get latest jobs before others

Erhvervskonsulent til erhvervsudvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune



I Ringkøbing-Skjern Kommune prioriterer vi erhvervsudvikling højt. Vi er for nylig blevet kåret som den femte mest erhvervsvenlige kommune i Danmark af Dansk Industri – og som nr. 1 i analysen ”Forudsætninger for regional vækst 2024” udarbejdet af Dansk Erhverv.

Da vores nuværende erhvervskonsulent går på pension, søger vi en engageret kollega, der har erfaring fra erhvervslivet eller lyst til at lære og udvikle sig indenfor området. Derudover skal du gerne kunne sige ja til følgende:

  • Brænder du for dit lokalområde og for at sikre gode rammebetingelser for vore erhvervsliv?
  • Kan du stå i spidsen for, at kommunens erhvervsfremmeindsats bliver omsat fra ord og tanke til skrift, handling og effekt?
  • Er du god til strategi- og projektarbejde, politisk betjening, fundraising, koordinering af indsatser og opfølgning på processer og resultater?

Hvis du kan svare ja til det, er det måske dig, som vi leder efter.

Om stillingen
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med base på Rådhuset i Ringkøbing i teamet Ekstern Udvikling, Viden & Strategi. Derudover vil arbejdspladsen være hos Erhvervsrådet i Skjern én dag om ugen.

Dine arbejdsopgaver vil primært vedrøre erhvervsudvikling i relation til:

  • Politik-, strategi- og handlingsplanarbejde i alle faser fra idegenerering, projektudvikling, implementering, forankring til opfølgning og efterfølgende justeringer af projekter og planer.
  • Identificering, facilitering og koordinering af nye indsatser og projekter.
  • Tovholderrolle i kommunens samarbejdsaftale med Erhvervsrådet Ringkøbing-Skjern, som udfører hovedparten af kommunens lokale, virksomhedsnære erhvervsfremmeindsats. Opgaven indebærer også løbende opfølgning på mål, effekter og indsatser i det lokale erhvervsfremmesystem.
  • Videndeling og fremme af lokale erhvervsinteresser i samspil med en lang række aktører som f.eks. lokale virksomheder, Destination Vesterhavet, Handelsrådet, Business Region MidtVest, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervsstyrelsen, KL, ministerier m.v.
  • Tiltrækning af nye virksomheder, hvor der i forbindelse med udenlandske virksomheder er et tæt samarbejde med Invest in Denmark.
  • Udvikling af fødevarepolitikken og handlingsplanen i tæt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, som er operatør på implementeringen af fødevarepolitikken og dets indsatser.
  • Udarbejde sagsfremstillinger til dagsordenen for Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget i kommunen for at sikre det politiske grundlag.

Vi leder efter dig:

  • Der kan arbejde selvstændigt, herunder strukturere og prioritere opgaver.
  • Der trives med en hverdag med mange forskellige opgaver og en bred kontaktflade. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket men stadig have sans for de vigtige detaljer.
  • Der værdsætter samarbejde, da vi lykkes, når vi gør det i samspil med vores samarbejdspartnere.
  • Der kan bidrage både som mødedeltager og mødeleder.

Faglige kvalifikationer
I relation til dine arbejdsopgaver, er det en fordel, hvis du har:

  • En relevant erhvervsmæssig erfaring fra en virksomhed og en uddannelsesmæssig baggrund, som matcher stillingen.
  • Lyst til at arbejde med opgaver i en politiskstyret organisation.
  • Erfaring med projektudvikling, projektledelse, implementering og afrapportering.
  • Viden og fornemmelse for, hvad der skaber økonomisk vækst i lokalområdet, og kan udarbejde effektvurderinger af mulige tiltag.
  • En analyserende og faktabaseret tilgang og kan benytte og udarbejde analyser, notater sagsfremstillinger mv.
  • Gode sproglige kompetencer på både dansk og engelsk, da du skal kunne udarbejde materialer i mange sammenhænge

Du kan læse mere om erhvervsudviklingsindsatsen på kommunens hjemmeside https://www.rksk.dk/erhverv og på https://www.rserhverv.dk/

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Du får en central og spændende rolle inden for erhvervsudvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Derudover bliver du en del af Ekstern Udvikling, der er katalysator for udvikling og realisering af kommunens udviklingsdagsordener. Afdelingen består af 13 udviklingskonsulenter heraf et profilerings- og bosætningsteam, erhvervs-, handel- og turismekonsulenter, frivillighedskoordinator, landdistriktsteam, viden- og arbejdskraft og et klimasekretariatet.

Der er rig mulighed for videndeling og sparring med kolleager, hvor vi alle har det tilfælles at arbejde med udvikling og indsatser, der skaber bæredygtige og gode rammer for både borgere og erhvervsliv. Vi har en uformel omgangstone, hvor trivsel sættes i højsædet – både fagligt og socialt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Ekstern Udvikling, Marianne Møller på mobil 2443 1636 eller vores nuværende erhvervskonsulent Henning Klausen på mobil 2573 4707.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 8. januar 2025, og der forventes afholdt samtaler den 14. januar 2025 og eventuel anden samtale den 28. januar 2025.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Ekstern Udvikling

Ansøgningsfrist: 08 January 2025

Placering: Ved Fjorden 6, 6950, Ringkøbing

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ringkøbing-Skjern Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ringkøbing-Skjern Kommune

Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing

We have right now no description of this company.

Workplace has right now 300 employees with higher educational background. In last periode they hired 50 candidates and 100 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2707368//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.