Get latest jobs before others

Vil du være med til at fremtidssikre Roskildes vandmiljø?

Roskilde Kommune



Er du faglig dygtig og kan spildevandsregulering, miljøbeskyttelse og klimatilpasning motivere og engagere dig, og har du kompetencerne og lysten til god dialog med borgere, virksomheder og vores forsyningsselskab? Så har du muligheden for at være med til at sikre rent vand i vandløb og fjord for alle i Roskilde Kommune.

I Roskilde Kommune har vi store ambitioner på spildevands- og klimatilpasningsområdet og vi søger derfor en medarbejder som vil være med til at løse både spændende og udfordrende opgaver på spildevandsområdet.

Dine opgaver vil spænde vidt i kompleksitet, omfang og karakter – projekter og konkrete opgaver vil variere fra store komplekse myndighedstilladelser til mindre borgerhenvendelser og opgaverne varierer mellem administrative opgaver, GIS-opgaver og feltarbejde.

Du vil blive en del af vores fagligt og juridisk stærke Team Vand og Klima, som består af syv erfarne projektledere og miljøsagsbehandlere med forskellige baggrunde, der forvalter kommunens opgaver indenfor drikkevand, klimatilpasning og spildevand. I dette team vil du blive den ene af 4 kolleger med primært fokus på spildevand og klimatilpasning og rottebekæmpelse. Vi indgår desuden i tværfaglige opgaver indenfor teamet og med andre afdelinger.

Om stillingen
Vi har et engageret fælleskab, hvor omgangstonen er åben og behagelig med en god portion humor. Vi har et stærkt fagligt og godt arbejdsmiljø, som vi alle bidrager til med engagement og nysgerrighed på hinandens input, når vi deler viden og hjælper hinanden i teamet. Vi prioriterer at have tid til faglig sparring for at sikre en ensartet sagsbehandling. Dette gør vi blandt andet på vores ugentlige sparringsmøder, hvor vi drøfter konkrete sager og holder os opdateret på de seneste afgørelser fra klageinstanser og ny lovgivning.

Arbejdsopgaver

  • Tilladelser i forbindelse med spildevandshåndtering, f.eks. samletanke, nedsivning, tilslutnings- og udledningstilladelser
  • Bidrage med IT kompetencer i de relevante fagsystemer som QGIS, Webgis, OPUS, PULS m.v.
  • Bidrage til revision af spildevandsplanlægning, herunder spildevandsplaner og løbende tillæg, i samarbejde med forsyningsselskabet
  • Bidrage til vurdering af lokalplaner, salgsaftaler og andre interne opgaver med henblik på at tilgodese klimatilpasning på alle niveauer
  • Bidrage til opdatering af kommunens klimatilpasningsplan i samarbejde med forsyningsselskabet
  • Bidrage til arbejdet med Vand- og Naturplaner, hvor håndteringen af regnvand skal medvirke til et bedre vandmiljø, en bedre natur og rekreative muligheder
  • Udarbejdelse af konkrete tillæg til spildevandsplanen
  • Supplerende opgaver i forbindelse med spildevandsrensning i det åbne land

Hvem er du?

  • Du har en relevant AC uddannelse, har myndighedserfaring og indgående kendskab til spildevands- og klimatilpasningsområdet
  • Du har et velfunderet kendskab til miljølovgivning og er interesseret i at dykke ned i såvel de faglige som de juridiske problemstillinger på miljøområdet, især miljøbeskyttelsesloven, indsatsbekendtgørelsen og spildevandsbekendtgørelsen
  • Du er indstillet på et godt og konstruktivt samarbejde med mange interessenter, fx virksomheder, styrelser og kommunens borgere samt forsyningsselskabet
  • Du har lyst til at fordybe dig i fagligt komplekse problemstillinger, men har også fokus på at levere resultater og kan prioritere din tid i en hverdag præget af mange sager
  • Du har lyst til at arbejde med databaser, GIS og øvrige IT systemer
  • Du er fleksibel ift. arbejdsopgaver og påtager dig gerne store som små opgaver
  • Arbejder helhedsorienteret og er bevidst om, hvornår andre kollegaer skal inddrages
  • Du har lyst til og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Har et godt humør, gå-på-mod, er engageret, resultatorienteret og god til at samarbejde og er indstillet på at indgå i et team, hvor vi sammen løfter opgaverne

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et alsidigt og udviklende job
  • Rige muligheder for kompetenceudvikling – både juridisk, teknisk og administrativt
  • En plads i Vand- og Klimateamet, hvor høj faglighed og fælles ansvar for teamets opgaver vægtes højt
  • Mulighed for at indgå til teamets andre opgaver indenfor bl.a. grundvand, drikkevand, rottebekæmpelse og badevand
  • En uformel omgangstone med fokus på den gode trivsel og faglig sparring
  • Fleksibel arbejdstid, med mulighed for hjemmearbejde 1 dag ugentligt, såfremt det passer med opgaveløsningen
  • Sundheds- og kantineordning

Spildevandsområdet er de kommende år præget af mange sager som følge af høj byggeaktivitet og byfortætning grundet stor byudvikling i Roskilde Kommune, herunder udarbejdelse af kommende spildevandstillæg.

Roskilde Kommune er en spændende kommune præget af vækst. Vi er en travl arbejdsplads, hvor mange interesser skal balanceres i opgaveløsningen, og hvor målsætningen er, at der opnås resultater.

Hvem er vi?
Vi er en del af direktørområdet By, Kultur og Miljø, som er centralt placeret på Rådhuset, sammen med hovedparten af kommunens administrative medarbejdere. Her er et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen. Det prioriteres højt, at vi har kendskab til hinanden og hinandens opgaver og vores fælles mål i direktørområdet er således, at udvikle byen sammen, at skabe en kultur der binder os sammen, og at styrke miljøet sammen.

Miljø er et af to afsnit i Miljø- og Byggesagsafdelingen, og du vil blive en del af miljøafsnittet.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse den 1. marts 2025 eller snarest muligt herefter. Løn forhandles efter principperne i Ny Løn. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Ansættelsesprocessen:
Ansøgningsfrist er mandag den 6. januar 2025, klokken 8.00.
Første samtale er uge 3, 2025. Der vil eventuelt blive afholdt anden samtale i uge 4, 2025.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Helle Mirjam Petersen på tlf. 4631 3636 eller Jens Asger Andersen på tlf. 4631 3787. Alternativt kan du kontakte afdelingschef Kim Dahlstrøm på tlf. 4631 3401

Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Roskilde Kommune, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde.

Afdeling:

Lokation: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Roskilde Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707388//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.