Get latest jobs before others

Revisor til Beierholm i Næstved

Beierholm



Revisor til Beierholm i Næstved
Har du lyst til at være en del af Danmarks bedste arbejdsplads? Vi søger en Revisor til Beierholm Næstved. Her får du en enestående mulighed for at opnå dine ambitioner netop dét sted, du er i livet. Hos Beierholm er der plads til netop dig.

Bliv en del af et sundt og kompetent arbejdsmiljø
Hos Beierholm vil du blive del af en arbejdsplads, som brænder for revision og for samarbejdet mellem mennesker. Vores mål er nemlig at være bedst til mennesker – kunder og medarbejdere. Vi lægger derfor stor vægt på trivsel, samarbejde og rammer, der ikke kun motiverer, men også styrker din faglige og personlige udvikling og som samtidig sikrer vores tætte relation til kunderne som deres foretrukne betroede sparringspartnere.

Fagligt fokus
Som revisor i Beierholm får du et stort ansvar. Med afsæt i din faglighed og erfaring er du medvirkende til at udvikle og skabe værdifuld rådgivning for vores kunder. Vi søger en kompetent revisor med 4-6 års erfaring, som naturligt tager ansvar for opgaveløsningen, og som er drevet af at gøre en forskel for vores kunder.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder tilpasses dine kompetencer, erfaring og ambitioner, men kan bl.a. bestå af følgende:

  • Revision og gennemgang af regnskaber
  • Skat- og momsmæssige opgørelser
  • Afdækning af kundebehov og rådgivning af kunder
  • Selvstændigt styre egen dagligdag og opgavetilrettelæggelse i relation til revisionskunder
  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af kundeforholdet
  • Bidrage til den samlede opgaveløsning i teamet
  • Dine arbejdsopgaver kan tilpasses dine kompetencer

Hvad kommer du med?
Som revisor i Beierholm får du en spændende hverdag, hvor din evne til at læse dine kunder, afdække deres behov for rådgivning og yde dem kompetent sparring er i fokus. Du kommunikerer i øjenhøjde, er nærværende i din tilgang, og har lyst til at påtage dig en bred og varieret portefølje af opgaver.

For at få succes i rollen, vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra revisions- og rådgivningsvirksomheder, hvor du enten er i gang med eller har færdiggjort din faglige uddannelse enten som HD (R) og/eller cand.merc.aud. Vi tilpasser gerne ansvar og opgaver til dine karrieredrømme og bidrager til din videre udvikling i rammer, der passer til netop dér, hvor du er i livet.

Vi tilbyder dig
Vi tilbyder et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur med plads til både mennesker, forretning og ambitioner. Beierholm er en arbejdsplads, der år efter år bliver kåret som en af Danmarks bedste (Great Place to Work®). Du vil komme med på en udviklings- og forandringsrejse, med ambitiøse mål og vi tilbyder attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle parametre.

Vores kontor i Næstved er beliggende i gode kontorfaciliteter, med en god kantineordning og forskellige sociale arrangementer for kontorets ansatte. Der lægges vægt på et godt arbejdsfællesskab, hvor der skabes rum til balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig og drøfte, hvordan dine erfaringer og ambitioner passer ind i Beierholm. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Amalie Ravnløkke på telefon 33 18 13 87. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt. Derfor vurderer og indkalder vi løbende ansøgere til samtale, så vent ikke med at sende dit CV og en ansøgning. Går du videre i processen, kan du forvente at skulle igennem flere steps, herunder en kortere indledende snak over Teams samt to samtaler med ansættende leder. Som del af processen bruger vi personprofiler og problemløsningstest, alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter.

Vi ser frem til i sidste ende at byde den rette kandidat velkommen i Beierholm.

Ansøgningsfrist:
Opstart:
Arbejdssted: Sjælland, Næstved

Ansættelsesform: Fastansat

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Beierholm



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Beierholm

Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV

Vi er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og vores betjening og samarbejde med vores kunder er altid forankret hos en partner og et fast team af revisorer og medarbejdere, som kender virksomheden 360 grader rundt.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707393//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.