Get latest jobs before others

Digital marketing specialist

Nationalmuseet



Nationalmuseet er for alle danskere – og vi vil gerne have vores fælles kulturarv og -historie til at betyde mere for flere. Til at hjælpe os med at fastholde og tiltrække flere gæster til museet, søger vi nu en dygtig og engageret kollega med solid erfaring inden for digital markedsføring.

Arbejdsområde
Nationalmuseet i København står foran implementeringen af nyt website med nyt billetsystem, hvilket betyder optimering af vores muligheder for effektiv onlinemarkedsføring. Samtidig arbejder vi for at være mere for flere, hvilket kræver en dygtig kollega med forståelse for segmentering, fastholdelse og optimering. Måske er det lige dig, vi leder efter?

Med en klar forståelse for vores brand, bliver dine primære opgaver i rollen som digital marketing specialist at overse den betalte annoncering, bearbejde leads (bl.a. årskortsholdere) og optimere konverteringen på det nye website. I alt hvad du gør, bruger du data til at analysere og optimere markedsføringsindsatserne med vores forretningsmæssige mål for øje: at udbygge basen og vækste antallet af besøgende med fokus på hele kunderejsen.

Du bliver en central del af Nationalmuseet Københavns marketinghold, som arbejder med at brande museet og sælge museets udstillinger, publikumsprogram og faste samlinger. Du refererer til museets chef for markedsføring og kommercielle aktiviteter. I din hverdag får du snitflader med kollegaer i og uden for marketing. Det være sig kollegaer fra Kommerciel IT, indholdsproducenter, designere, forskere samt museets formidlere.

Kvalifikationer
Din uddannelsesbaggrund kan være en lang videregående uddannelse inden for marketing, E-handel, kommunikation, IT eller lignende. Vi skeler i lige så høj grad til din faktiske erhvervserfaring, hvorfra du har opnået solid forretnings- og marketingforståelse med lyst til at skabe resultater sammen med dine kollegaer.

Vi forventer, at du

  • arbejder analytisk og har styr på kunderejser, segmentering, leadgenerering og konvertering
  • er en haj til online annoncering og kampagnestyring med styr på Google Ads, META Business Suite, Google Analytics og e-mail marketing. (Kendskab til Sanity CMS og SEO-optimering vil være en fordel)
  • er en rutineret CRM-profil med solid erfaring med datadrevet markedsføring og marketing automation
  • har fingeren på pulsen og følger med i nye onlinemarketingtendenser
  • har kommerciel forståelse og høj eksekveringsevne
  • arbejder selvstændigt og får gode idéer til i samarbejde med teamet at opnå fælles mål
  • arbejder struktureret og fokuseret med dine opgaver og kommunikerer klart, når du har brug for retning eller assistance.
  • er udadvendt med gode samarbejdsevner på tværs af organisationen
  • er initiativrig og frem for alt en god kollega med et godt humør, der bidrager positivt til vores arbejdskultur

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstedet er Nationalmuseet i København. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi har flekstid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Overenskomst for akademikere i staten.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job ogskal være museet i hænde senest fredag den 3. januar 2025.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos chef for markedsføring og kommercielle aktiviteter, Asger Bolvig på [email protected]

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Afdeling: Frederiksholms Kanal 12 1220 København K

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Nationalmuseet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Nationalmuseet

Ny Vestergade 10, 1471 København K

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det er Nationalmuseets ønske at gøre sine rige samlinger stadig mere tilgængelige, således at de danner et inspirerende udgangspunkt for forskning, undervisning, forståelse og tolkning af kulturhistorien.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707463//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.