Fysioterapeut søges til Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Fysioterapeut ved Skadestuen på DIS. i Nuuk er ledig til besættelse 1.april 2025 eller efter nærmere aftale.
Har du lyst til at arbejde i et tværfagligt team, hvor du sammen med sygeplejersker og læger udgør frontpersonale i Skadestuen? Har du et åbent sind og ser muligheder i stedet for begrænsninger? Så er det måske dig, der skal have denne stilling.
Dronning Ingrids Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Sermersooq. De øvrige sundhedscentre i regionen ligger i byerne Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Paamiut.
Dronning Ingrids Sundhedscenter varetager den primære sundhedstjeneste for byen, herunder også distriktets to bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, med et samlet indbyggertal på ca. 20.000.
Dronning Ingrids Sundhedscenter er et moderne sundhedscenter, som rummer læge- og sygeplejekonsultationer, skadestue, audiologifunktion samt sundheds- og hjemmesygepleje.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion.
- Mange forskellige og spændende udfordringer.
- Et arbejdsområde i udvikling.
Vi søger dig, der:
- Har en bred erfaring med din profession.
- Er engageret og har visioner om udvikling inden for området og forstår at omsætte det til praksis.
- Har evne til at lytte og gå i dialog.
- Er dobbeltsproget grønlandsk / dansk (ønskeligt, ikke et krav).
Om os:
- Har et godt tværfagligt samarbejde, som løfter opgaver i flok.
- Vi er en del af en dynamisk enhed.
- Et godt kollegaskab.
- Et godt arbejdsmiljø.
- Fagligt og professionelt miljø
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. april 2025
Ansøgningsfrist: 1. januar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske Paninnguaq Kjerri Lyberth på tlf: (+299) 34 48 88 eller på e-mail: [email protected]
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: