Get latest jobs before others

Konsulenter til programsekretariatet for Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer (BASS) – to tidsbegrænsede 2-årige stillinger

Region Sjælland



Udviklingsprogrammet "Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer" er Region Sjællands strategi for større lighed i sundhed for patienterne på sygehusene. Målet er, at sygehusene leverer samme gode behandlinger og forløb af ensartet høj kvalitet for alle i regionen - uanset hvor man bor. Over de næste to år skal programsekretariatet understøtte implementering af programmet indenfor intern medicinske specialer – og du har nu mulighed for at komme med på holdet.

Om jobbet
I de næste to år står vi overfor at skulle udrulle programmet til specialerne gastroenterologi og hepatologi, kardiologi, reumatologi, lungesygdomme, nefrologi og geriatri.

Du vil sammen med programledelsen og det øvrige sekretariat bidrage til god onboarding til programmet for de pågældende specialer herunder sikre tydelig kommunikation og brobygning mellem programmets vision og udarbejdelse og implementering af kliniske løsningsmuligheder. En stor del af dine arbejdsopgaver vil derfor også handle om at facilitere processer, der er inddragende og samskabende med klinikerne i de pågældende specialer. Dette med særligt fokus på at skabe et fagligt og konstruktivt rum for specialister med fokus på nytænkning samtidig med, at du formår at holde retning og sikre fremdrift. Du må også forvente at skulle indgå i diverse ad hoc-opgaver i forhold til at bistå til at understøtte fremdriften indenfor de enkelte specialer. Der vil løbende være behov for, at vi tilpasser os konkrete udfordringer – og derfor skal du kunne navigere i omskiftelighed og justere din praksis efter omstændighederne.

Når det er sagt, så lover vi, at vi har stort fokus på psykologisk tryghed, trivsel og arbejdsglæde – for selv om vi har travlt og er ambitiøse, er det også et af vores mål, at vi skal have det godt, når vi går på arbejde.

Du vil få reference i Enhed for Kvalitet og Forbedringer, Sundhedsstrategisk Planlægning, hvor programledelsen er forankret.

Om dig
Vi forventer at du:

  • Har praktisk erfaring med procesfacilitering og gerne erfaring i at arbejde med forandringsledelse og organisationsudvikling.
  • Besidder gode samarbejdsevner og evner at danne relationer
  • Trives i et udviklingsmiljø
  • Kan indgå i teamsamarbejder og samtidig arbejde selvstændigt
  • Har gode kommunikationsevner både skriftlig og mundtligt
  • Har sundhedsvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelse eventuelt med relevant videreuddannelse. Gerne har et par års erfaring efter endt uddannelse
  • Det er et plus - men ikke et must - at have indsigt i kliniske arbejdsgange på sygehuse

Om Sundhedsstrategisk Planlægning og Enhed for Kvalitet og Forbedringer
Sundhedsstrategisk Planlægning (SSP) er et tværgående center i Region Sjællands administration. Vi har arbejdsplads i Regionshuset i Sorø og er cirka 70 medarbejdere fordelt på fire enheder; Koncern Plan, Koncern Byg, Enhed for Kvalitet og Forbedringer samt et sekretariat.

Vi har en bred opgaveportefølje og betjener en række politiske og faglige udvalg. Gennem vores arbejde understøtter vi både regionens politiske ledelse og virksomhedsområder og samarbejder med regionens sygehuse, psykiatri og øvrige koncerncentre.

Vores overordnede ambition er at levere sagsbehandling, strategi- og udviklingsarbejde på et højt fagligt niveau, hvor vi med udgangspunkt i borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland. Vi ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner inden for vores faglige områder, og vi er optaget af at skabe sammenhæng på tværs, stærk tværfaglighed og datadrevne forbedringsprocesser. Vi arbejder med at omsætte nationale mål til robuste lokale løsninger, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel er et prioriteret mål.

I Enhed for Kvalitet og Forbedringer varetager vi en lang række opgaver i relation til patientsikkerhed og Det Nationale Kvalitetsprogram herunder tilsynssager, utilsigtede hændelser (UTH), Lærings- og Kvalitetsteams (LKT), Patientrapporterede oplysninger (PRO) og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Enheden arbejder også med forbedringsmetoder, patientkommunikation, patientinddragelse og frivillighedsområdet. Vi understøtter det løbende kvalitets- og forbedringsarbejde i et tæt samarbejde med sygehusene og de kliniske miljøer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 2-årig tidsbegrænset fuldtidsansættelse med tiltrædelse snarest muligt, senest 1. marts 2025.

Dit daglige arbejdssted vil være Regionshuset i Sorø med mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Der forekommer også arbejdsdage og mødeaktiviteter på regionens sygehuse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer. Du vil få aftale om flextid.

Ansættelsesforløb
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 14. januar 2025.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Jens Wehl

Email
[email protected]

Stilling
Faglig programleder, uddannelseslæge

Telefon
23628514

Navn
Louise Katrine Kjær Weile

Email
[email protected]

Stilling
Kvalitets- og forbedringschef

Telefon
93570623

ARBEJDSSTED
Regionshuset

QUICKNR.
038989

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
11. december 2024

ANSØGNINGSFRIST
9. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707628//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.