Get latest jobs before others

To studentermedhjælpere til Rigshospitalets kommunikationsafdeling

Region Hovedstaden



Elsker du at skrive, synes du formidling af sundhed og forskning er spændende, og er du ikke bleg for at kaste dig ud i opsætning af nyhedsbreve eller produktion af videoer? Så er jobbet som studentermedhjælper på landets højest specialiserede hospital, Rigshospitalet, måske noget for dig.

Kommunikation & Presse på Rigshospitalet søger to studentermedhjælpere i 10-15 timer om ugen til forskellige kommunikationsopgaver.

I den ene stilling skal du kunne lide at skrive og arbejde selvstændigt med artikler/tekster.

I den anden stilling skal du primært hjælpe med opslag på Rigshospitalets sociale medier og kunne producere videoer.

Om os
Rigshospitalet modtager patienter fra hele landet til højt specialiseret behandling, ofte i samarbejde med andre hospitaler. Hospitalet har omkring 12.000 medarbejdere.

Kommunikation & Presse understøtter hospitalets direktion og afdelinger med kommunikation. Afdelingen står blandt andet for Rigshospitalets SoMe-kanaler, hjemmeside, intranet, medarbejderblad IndenRigs og kontakt med pressen.

Vi har et særligt fokus på at formidle alle de gode historier om behandling, forskning og innovation, der foregår på hospitalet. Vi har masser af kommunikationsopgaver at tage fat på, og derfor har vi brug for to studentermedhjælpere.

Vi tilbyder

  • En stilling, hvor du bliver en del af Danmarks højest specialiserede hospital med det ansvar, energi og bevågenhed, der følger med.
  • Blive en del af en kommunikationsafdeling med erfarne kolleger inden for journalistik, web, patientkommunikation, SoMe-kommunikation og intern kommunikation.
  • Samarbejde og sparring med erfarne kolleger og blive én ud af fire studentermedhjælpere i afdelingen.
  • Onlinekursus i vores CMS-system Sharepoint og vores system til opsætning af nyhedsbreve, Ubivox.

Opgaver
Stilling 1: Skrivende studentermedhjælper

  • Opsætning og redigering af forskningsnyhedsbrev (i Ubivox)
  • Skrive nyheder og tekster til vores intranet, hjemmeside og sociale medier – med særligt fokus på Grand Rounds, som er en løbende serie af faglige foredrag, der bliver livestreamet hver måned (se https://www.rigshospitalet.dk/grandrounds)
  • Lave opslag til Rigshospitalets SoMe-kanaler (vi arbejder i Canva)
  • Lægge nyheder på hjemmeside (SharePoint)
  • Mindre administrative opgaver i kommunikationsafdelingen
  • Redigere fotos

Stilling 2: Studentermedhjælper med fokus på sociale medier

  • Lave opslag til Rigshospitalets SoMe-kanaler (vi arbejder i Canva) og nyhedsbreve
  • Optage og tekste videoer til Rigshospitalets SoMe-kanaler
  • Skrive og redigere tekster til vores intranet og hjemmeside
  • Lægge nyheder på hjemmeside (SharePoint)
  • Mindre administrative opgaver i kommunikationsafdelingen
  • Redigere fotos

Om dig

  • I gang med en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis journalistik eller kommunikation, gerne med mindst to år tilbage på studiet
  • Glad for at skrive og møde nye mennesker
  • Lærenem og hurtig til at få overblik over nye systemer m.v.
  • Omhyggelig, detaljeorienteret og behersker et fejlfrit dansk.
  • Selvstændig, produktiv, struktureret, serviceminded og fleksibel.

Ansættelsesvilkår
10 - 15 timer ugentlig med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Rigshospitalet på Blegdamsvej, men ture til vores matrikel på Glostrup kan forekomme.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du er velkommen til at skrive til:

Ansøgning

Send en kortfattet ansøgning via vores online rekrutteringssystem. Anfør gerne, om du er interesseret i begge stillinger – eller specifikt den ene.

Bemærk! Din ansøgning kommer kun i betragtning, hvis du er studerende eller forventer snart at være det.

Ansøgningsfristen er fredag d. 17. januar 2025 kl. 12.

Tiltrædelse: Så hurtigt som muligt, gerne senest i løbet af februar 2025.

Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707649//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.