Chef for HR og Kommunikation med et strategisk blik og evne til at formidle
Egedal Kommune
Vil du være med til at skabe en arbejdsplads, hvor sygefraværet nedbringes, arbejdsmiljøet styrkes, og fleksibiliteten trives? Har du lyst til at arbejde med rekruttering og skabe rammerne for en motiverende og engagerende hverdag for både medarbejdere og ledere?
Som chef for HR og Kommunikation i Egedal Kommune får du en enestående mulighed for at påvirke arbejdspladsens kultur og udvikle rammerne, der giver ledere og medarbejdere de bedste betingelser for at lykkes. Samtidig skal du gennem tydelig og værdiskabende kommunikation understøtte organisationens og byrådets indsatser og sikre, at borgerne oplever en åben og professionel dialog fra og med kommunen.
Vi søger dig, der har et strategisk overblik, stærke relationelle kompetencer og naturlig flair for ledelse – og som er klar til at spille en central rolle i at skabe fremtidens organisation.
Dit ansvar og dine opgaver
Du får den strategiske ledelse og den direkte personaleledelse af otte medarbejdere i HR-teamet og fem medarbejdere i kommunikationsteamet. Begge teams består af erfarne og selvstændige medarbejdere, der med høj faglighed varetager den daglige opgaveløsning.
Vi har brug for en leder, der kan sætte klare rammer, skabe overblik og prioritere indsatsen, så medarbejdernes faglighed bringes i spil der, hvor den gør størst forskel ift. organisationens behov.
Opgaven i HR
I HR er vi med til at skabe fundamentet for en velfungerende organisation, der understøtter kommunens ca. 3.700 ansatte – med et særligt fokus på de 170 ledere. Vores mål er at levere effektive og værdiskabende HR-løsninger, der styrker trivsel, arbejdsmiljø og ledelse på tværs af organisationen.
Du får ansvaret for at udvikle og gennemføre HR-indsatser, der skaber sammenhæng og fremdrift, herunder:
- at tiltrække, fastholde og onboarde de rigtige medarbejdere
- at sikre et tæt samspil mellem ledelsesstrukturen, MED-systemet og arbejdsmiljøorganisationen
- at drive en datadrevet indsats, der reducerer sygefravær og styrker trivsel
- at udvikle og evaluere indsatser inden for arbejdsmiljø, ledelse og trivsel.
HR-teamet består af tre medarbejdere i personalejura, to HR-koordinatorer, to arbejdsmiljøkonsulenter og en HR-analytiker. Alle har et bredt samarbejde ud i hele organisationen og med topledelsen.
Du vil desuden arbejde tæt sammen med centerets anden afdeling, Ledelse og Udvikling, om indsatser ift. ledelsesudvikling, og du skal sikre sammenhængen til de andre opgaver i HR.
Opgaven i Kommunikation
I Kommunikation understøtter vi hele organisationen med at sikre god og borgerrettet kommunikation, der formidler kommunens indsatser og tilbud.
Som kommunikationschef har du et skarpt blik for de gode historier, der kan samle og inspirere – både internt og eksternt. Med din strategiske tilgang løfter du kommunikationen, så den formidler og skaber forståelse for de mange initiativer, der gør Egedal Kommune til et godt sted at bo og arbejde.
Du får ansvaret for at sikre en tydelig retning og prioritering af opgaver i forhold til bl.a.:
- at håndtere pressekontakt og mediehåndtering med fokus på borgerrettede budskaber
- at styrke kommunens tilstedeværelse på sociale medier og sikre, at hjemmeside og intranet er velfungerende og brugervenlige
- at rådgive ledere, chefgruppen og direktionen om strategisk kommunikation i forhold til prioriterede indsatser.
Kommunikationsteamet består af tre kommunikationsrådgivere, en presserådgiver og en grafiker.
Om dig
Du trives i en kompleks organisation, hvor dialog og samarbejde er nøglen til succes. Med dit overblik og evne til at prioritere skaber du klare rammer og retning, der hjælper ledere og medarbejdere med at lykkes.
Du balancerer strategiske prioriteringer med operationelle opgaver, der sikrer fremdrift i hverdagen. Samtidig motiverer du fagligt dygtige profiler til samarbejde og resultater, og du sørger for, at deres kompetencer gør en reel forskel.
Som leder er du tydelig og nærværende. Du har en naturlig gennemslagskraft, og du skaber respekt og opbakning. Når svære dilemmaer opstår, balancerer du handlekraft og eftertænksomhed – og står på mål for dine beslutninger.
Vi forventer, at du:
- har en relevant videregående uddannelse
- har ledelseserfaring, gerne fra en større offentlig organisation
- har faglig viden og konkrete erfaringer særligt inden for HR-området
- kan kommunikere klart og skabe tillid på alle niveauer
- har mod og handlekraft til at træffe svære beslutninger, når det kræves.
Om os
Vi arbejder hver dag med at skabe verdens bedste hverdag for og med vores 45.000 borgere i Egedal Kommune – med fokus på alt fra børn og ældre til kultur og infrastruktur.
HR og Kommunikation har til huse på kommunens rådhus med åbent kontorlandskab og udsigt til både by og land.
Afdelingerne er organisatorisk forankret i kommunens stabscenter Borgerservice og organisation, hvor vi har delt centerledelse mellem vores to centerchefer Rasmus Nordholm Brask og Ane Hag. I hverdagen vil du referere til Ane Hag, som du kan kontakte, hvis du har brug for yderligere oplysninger: [email protected] eller 7259 7265.
Du bliver en del af en velfungerende ledergruppe præget af samarbejde, en uformel tone og godt humør. Du kommer også som HR-chef til at sidde med i kommunens hovedudvalg.
Om ansættelsesvilkår og -proces
Arbejdsstedet er Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.
Stillingen er fastansættelse på fuld tid pr. 1. marts 2025, og løn samt vilkår forhandles efter gældende overenskomst. Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Der er ansøgningsfrist den 14. januar.
Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtale den 22. januar og 2. samtale den 29. januar.
Der vil være testforløb mellem 1. og 2. samtale.
Afdeling: Borgerservice og organisation
Ansøgningsfrist: 14 January 2025
Placering: Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: