Ansøgningsfrist: Løbende Gør en forskel hver dag – Bliv socialpædagog eller sundhedsfagligt personale på Døgninstitutionen Lundø.
Gentofte Kommune
Hos Lundø får du en unik mulighed for at arbejde i et støttende og udviklende miljø, hvor vi sammen skaber trygge rammer for børn og unge med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. Hvis du brænder for at gøre en forskel og ønsker at være en del af et engageret team, er du lige den kollega, vi søger.
Om os
Lundø er en døgninstitution i Gentofte med 20 aflastningspladser for hjemmeboende børn, unge og voksne mellem 0 og 23 år. Vi tilbyder aflastningsophold for børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Vores team består af 40 faste medarbejdere og ca. 20 tilkaldevikarer, som arbejder med en bruttogruppe på 70 børn og unge.
Vores opgave
Trivsel – Udvikling – Selvstændighed – Fællesskab
Vi kombinerer aflastning for forældrene med støtte til børnenes og de unges trivsel og udvikling. Vi har fokus på at skabe gode rammer for trivsel og udvikling, som både imødekommer den enkeltes behov og understøtter fællesskabet og sociale relationer. Arbejdet er forankret i samarbejde med forældre, netværk og fagpersoner.
Dine primære opgaver
- Introduktion og opstart af nye børn og unge, hvor du fungerer som bindeled mellem familierne og institutionen.
- Være kontaktpædagog for en mindre gruppe børn/unge/voksne, som du vil følge tæt.
- Arbejde i skiftende vagter mellem kl. 6 og 23 på hverdage og hver anden weekend.
- Udføre administrative opgaver, herunder daglig dokumentation i vores elektroniske dagbog og udarbejdelse af årlige statusrapporter.
- Planlægning og deltagelse i udflugter og kulturelle oplevelser i weekender og helligdage.
- Personlig pleje og støtte til børnene og de unge, hvor du vil blive grundigt oplært og tilbudt relevante kurser.
Vi tilbyder
- Dejlige børn og unge samt dygtige, positive og engagerede kolleger.
- Ansvar og medindflydelse på opgaveløsning.
- Fleksibelt arbejdsskema og tid til administrative opgaver.
- Alsidige opgaver, hvor ingen dag er ens – vekslen mellem arbejdet på gulvet og samarbejdet med forældre og eksterne samarbejdspartnere.
- En arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling.
- Løbende team supervision og mulighed for at deltage i relevante kurser.
- Fokus på tværfaglighed og samarbejde.
Vi ønsker, at du
- Har lyst til at gøre en forskel for børn og unge som har særlige udfordringer i livet.
- Tager udgangspunkt i børnenes og de unges udvikling, ressourcer og behov.
- Står på fagligheden og har fokus på at samarbejde.
- Skaber en tryg atmosfære med struktur og genkendelighed.
- Har erfaring med dokumentationsarbejde og kan arbejde struktureret.
- Handler i tillid, tager ansvar og reflekterer over dit arbejde.
- Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge
Kompetencer og tilgang
Vi arbejder med neuropædagogik og low arousal metoder. Vores tilgang er:
- Sammen med barnet
- Lære af erfaringer
- Talent og passion som drivkraft
- Klarhed og ansvar
Om Lundø
Aflastningsinstitutionen Lundø er en takstfinansieret virksomhed under Gentofte Kommune. Vi yder aflastning til børn og unge 0-18 år efter § 66 stk. 6 i Serviceloven samt til voksne 18-23 år efter § 107 i Serviceloven. Du kan læse nærmere om Lundø på vores hjemmeside www.lundø.dk, eller ringe til os, og vi vil med glæde supplere med flere oplysninger om, hvad Lundø er.
Er du interesseret?
Vi søger medarbejdere med en socialpædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist: løbende
Samtaler: midt januar
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte daglig leder på Lundø Torben Østergaard Myhre på tlf. 51 39 68 92 eller faglig leder Amanda Taiger på tlf. 91 17 73 63.
Løn og ansættelse
Stillingen er en fastansættelse på 32-35 timer om ugen.
Løn følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med relevant faglig organisation. På Lundø giver vi naturligvis den overenskomstmæssige løn, men vi har også et lokalt forhandlede tillæg efter 2 og 6 års ansættelse. Der indhentes straffeattest og børneattest før ansættelse.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Torben Østergaard Myhre
Daglig leder
[email protected]
Mobil: 5139 6892
Amanda Marie Taiger Ibsen
Faglig leder
[email protected]
Telefon: 9117 7363
Ansøgningsfrist: Løbende
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: