UX/UI-designer til udvikling af digitale undervisningsmaterialer
Gyldendal A/S
Brænder du for UX/UI-design og ønsker at arbejde med digitale løsninger, der gør en forskel for tusindvis af studerende? Har du lyst til at indgå i et stærkt, tværfagligt team, hvor din indsats kan ses og mærkes? Så læs med her!
Hos Gyldendal i Aarhus arbejder vores udviklingsteam hver dag på at udvikle og forbedre vores digitale platforme, der understøtter læring og undervisning på ungdoms- og videregående uddannelser i hele Danmark. Vores største produkt, iBogen, spiller allerede en afgørende rolle i hverdagen for mere end 200.000 elever og studerende – og vi har ambitioner om endnu mere.
Som UX/UI-designer bliver du en del af et tværfagligt team, der tæller:
- En anden UX/UI-designer
- Seks udviklere (frontend og backend)
- En produktleder
- En systemspecialist
- En informationsarkitekt
Vi arbejder tæt sammen med forlagsafdelingerne, der udgiver i vores produkter, og du vil spille en central rolle i udviklingsprocesserne. Derudover indgår du i et fagligt UX/UI-forum på tværs af Gyldendal, hvor der er fokus på udvikling og sparring.
Din erfaring og værktøjskasse
Vi leder efter en UX/UI-designer, der kan sætte brugernes behov i centrum og er fortrolig med Design Thinking metoden. Vi forestiller os, at du:
- Har 3+ års erfaring fra en lignende stilling inden for UX/UI eller digital produktdesign.
- Er i stand til at arbejde selvstændigt med en bred vifte af interessenter.
- Er god til at give og modtage feedback.
- Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner samt erfaring med at arbejde tæt sammen med udviklere for at sikre, at det endelige produkt lever op til designspecifikationerne.
- Har erfaring med datadrevet UX og interesse for at arbejde med dataværktøjer (fx Hotjar, Grafana Faro, New Relic eller lignende).
- Taler og skriver engelsk og dansk
Vi forventer, at du har erfaring med Figma. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med nogle af følgende værktøjer:
- Preely
- Adobe CC
- Vuetify eller at designe i samspil med andre UI komponentbiblioteker
Dit bidrag til brugeroplevelsen
Som UX/UI-designer vil du få en alsidig hverdag med en bred vifte af opgaver indenfor UX/UI-faglighed, opgaverne vil bl.a. være:
- Kvalificeringsprocesser med fokus på forståelse af brugerpains
- Planlægge og udføre interviews med brugere
- Udformning af Low/Hi fidelity designs
- Produktion af wireframes, mockups og interaktive prototyper (vi arbejder i Figma)
- Facilitering og deltagelse i designworkshops
- Fremstilling af ikoner og illustrationer
- Udformning og afvikling af usability tests
Vi tilbyder et balanceret arbejdsliv
I Gyldendal forsøger vi på bedste vis at understøtte, at alle medarbejdere får mulighed for at koble helt af fra arbejdet uden for arbejdstiden. Du kan bibeholde (eller starte) på din hobby og investere i dit familie- og sociale liv samtidig med, du arbejder hos Gyldendal.
Du får en stilling med store frihedsgrader, en stor og betydelig berøringsflade i et uformelt og begavet arbejdsmiljø, masser af både personlige og faglige udviklingsmuligheder samt et bredt udvalg af personalegoder og en attraktiv frokostordning.
Du vil have din daglige gang på vores moderne kontor i midten af Aarhus på 2. sal i Sonnesgade 11.
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Lyder det som noget for dig?
Vi ansætter løbende, så brug ikke for lang tid på overvejelserne. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niklas Tørring, Chef for digitale forlagsløsninger, på [email protected].
Afdeling: Gyldendal Digital
Placering: Sonnesgade, 8000, Aarhus, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: