Er du vores nye erhvervskonsulent og erhvervs-playmaker i Halsnæs Kommune?
Halsnæs Kommune
I det smukkeste hjørne af Nordsjælland søger vi lige nu en samarbejdsstærk og engageret Erhvervskonsulent, som bl.a. kan indgå i en nyoprettet rolle som Erhvervsplaymaker i kommunen. Vi leder efter dig, som med masser af motivation og viden inden for Erhvervsområdet vil være med til at sætte den erhvervspolitiske dagsorden i Halsnæs Kommune.
Om jobbet
I Halsnæs har vi en vision om at tiltrække flere borgere til kommunen og udvikle identiteten i vores lokalmiljøer, så de bliver endnu mere levende at bo i, arbejde fra og besøge. Det vil vi bl.a. gøre ved at skabe stærke vækstbetingelser for erhverv og turisme. Vi vil gerne have en ny kollega med på holdet, som kan købe ind på den præmis, og som kan omsætte den til gavn for vores erhvervsliv, borgere og besøgende. Sammen med din kollega på erhvervs- og turismeområdet får du en vigtig rolle i at løfte den opgave.
Samtidig har vi en en vision om at skabe livskvalitet og muligheder for børn og unge gennem uddannelse. Her spiller vores lokale erhvervsliv en stor rolle, og derfor har Byrådet med budgettet for 2025-28 besluttet at etablere et 3-årigt gensidigt forpligtende erhvervspartnerskab med fokus på unge og uddannelse. Formålet med partnerskabet er, dels at flere unge under 25 år søger og gennemfører en erhvervsuddannelse, dels at styrke den mentale trivsel for unge via tættere kontakt til erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Med opgaven følger en nyoprettet funktion som Erhvervsplaymaker, som skal facilitere partnerskabet og iværksætte aktiviteter. Erhvervsplaymakerens rolle er at spille alle aktører i partnerskabet gode i form af koordinering, forventningsafstemning osv. Fordelingen mellem Erhvervskonsulentrollen og Erhvervsplaymakerrollen er 50/50.
I Halsnæs har vi et stærkt lokalsamfund, og vi har stor fokus på den synergi, vi opnår ved at skabe og arbejde sammen. Det er derfor en forudsætning, at du trives i en hverdag præget af kontakt og sparring såvel eksternt med vores lokale erhvervsliv og erhvervsorganisationer som internt på tværs af rådhuset og med vores kommunale virksomheder.
Som du kan se, får du rigtig mange spændende opgaver at tage fat på sammen med din kollega.
Hovedopgaverne er
- Erhvervsservice herunder direkte virksomhedskontakt samt dialog med erhvervsforeninger, brancheforeninger mv.
- Planlægning og facilitering af virksomhedsbesøg samt møder og arrangementer for virksomheder.
- Projektdeltagelse i relation til bosætning, byudvikling, klimahandlingsplan mv.
- Bidrage til den politiske og strategiske erhvervs- og turismeudvikling i Halsnæs.
- Erhvervsplaymaker i samarbejdet mellem virksomheder, skoler og uddannelse, herunder bl.a.:
- Indgå aftaler med virksomheder om deltagelse i Halsnæs' nye Erhvervspartnerskab med fokus på unge og uddannelse, herunder oprette og facilitere netværk af virksomheder i Erhvervspartnerskabet.
- Koordinere med virksomheder i Erhvervspartnerskabet om bl.a. etablering af juniormesterlære, fritidsjob, adoption af skoleklasser samt forløb med lønnede timer til udsatte unge i samarbejde med skoler og uddannelsesområdet samt kommunens unge-indsats.
- Udvikle mærkat til synliggørelse af Erhvervspartnerskabet samt formidling heraf.
Dine kompetencer
er forhåbentlig mange, men vi lægger særligt vægt på, at du
- har erfaring fra arbejde indenfor erhvervs- og/eller turismeområdet, og gerne i kombination med offentlig forvaltning.
- gerne har erfaring med rollen som koordinator mellem parter med forskelligrettede formål.
- gerne har erfaring med uddannelsesområdet, særligt inden for erhvervsuddannelserne, og herunder en forståelse af, hvordan dit samarbejde med erhvervslivet kan bidrage til vores unges udvikling af livsduelighed og lyst til uddannelse.
- gerne har en uddannelse på kandidatniveau.
- gerne har erfaring med arbejde i en politisk ledet organisation.
Samtidig forventer vi
- at du er et nysgerrigt menneske, som gerne vil lære nyt og kan lide at have mange bolde i luften.
- at du har veludviklede sociale kompetencer og er sikker i (samarbejds-)relationer, både internt og eksternt.
- at du arbejder struktureret og analytisk.
- at du er god i mundtlig og skriftlig kommunikation.
- at du sætter pris på og bidrager til et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til en frisk og humoristisk omgangstone og dyb seriøsitet i arbejdet.
Os som arbejdsplads
Du bliver en del af afdelingen for Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv, som består af 1 leder og 7 konsulenter, som fordeler sig med 2 erhvervskonsulenter (hvoraf du er den ene), 2 idræts- og fritidskonsulenter, 1 kulturkonsulent, 1 kulturformidlingskonsulent og 1 administrativ konsulent. Trods vores forskellighed i afdelingen har vi et tæt og meningsfyldt samarbejde i hverdagen og mange fælles snitflader på tværs af områderne. Vi er en uformel afdeling med højt til loftet og masser af smil og god stemning på kontoret.
Vi har en meget fleksibel tilgang til både arbejdstider og hjemmearbejdsdage. Vores hyggelige storrumskontor ligger på Rådhuset centralt i Frederiksværk. Pendler du, så kører du mod trafikken, og vi har ingen problemer med parkeringspladser. Kommer du fra København eller Nordsjælland, er der også velfungerende offentlig transport via Hillerød. Vi har en dejlig kantine, hvor vi spiser frokost sammen på tværs af rådhuset, og vi har også motionsrum og yogahold på Rådhuset.
Vigtigst af alt er der god stemning og en uformel og rar omgangstone på gangene på Halsnæs Rådhus. Vi står sammen i Halsnæs og løfter i flok.
Processen
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2025, kl. 12.00.
Vi holder 1.-samtaler onsdag den 22. januar 2025 og 2.-samtaler mandag den 27. januar 2025. Der vil indgå en case i forbindelse med 2. samtale.
Vi ser gerne, at du starter senest den 1. marts 2025. Der er tale om en 3-årig projektansættelse med udløb den 31. december 2027.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principper om Ny løn.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Leder af Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv, Camilla Vange Mynster på tlf. 20 34 89 86.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
Afdeling: Kultur Idræt Demokrati og Erhverv
Ansøgningsfrist: 15 January 2025
Placering: Rådhuspladsen 1, 3300, Frederiksværk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: