Get latest jobs before others

Akademisk medarbejder til understøttelse af tværgående samarbejde i Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Akademisk medarbejder til understøttelse af tværgående samarbejde i Teknik- og Miljøforvaltningen
Har du kendskab til fagområderne inden for teknik og miljø?
Arbejder du struktureret, og sætter du en dyd i at have overblikket?
Har du øje for det gode samarbejde mellem faglighed og ledelse?

Så passer du måske ind som akademisk medarbejder hos os.

I afdelingen for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB) i Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) tager vi os af de fysiske forandringer i byen med alt fra klimatilpasning til grønne cykelbølger og asfaltarbejder. I MKB er det vores kerneopgave at skabe og sikre de fysiske rammer mellem husene – til gavn for København.

Om stillingen
I MKB Sekretariatet arbejder vi tæt sammen med de faglige enheder og projektlederne i afdelingen, ligesom vi har tæt kontakt til sekretariaterne i de andre afdelinger og Rådhuset.

I MKB skal vi sammen med de andre afdelinger frem til 2026 arbejde med at realisere visionen 'Vores København'. Helt konkret skal vi i TMF udarbejde 12 strategier og handleplaner. Til det arbejde har vi brug for flere hænder til understøttelse af de faglige enheder og chefer, som kommer til at arbejde med strategierne og handleplanerne.

Om dig
Du er serviceminded, forudseende og har stærke samarbejdsevner. Det er en forudsætning, at du har kendskab til F2, er superbruger i Outlook og har erfaring med ledelsesunderstøttelse i en politisk styret organisation. Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har erfaring med at arbejde i en kommune og har kendskab til politisk betjening på teknik- og miljøområdet
  • har erfaring med at arbejde og udvikle bestillingsoversigter
  • kan lide at samarbejde og videndele, da de fleste af vores opgaver løses i fællesskab og i et samarbejde på tværs af forvaltningen
  • kan bevare overblikket, stille skarpt og skelne væsentlige fra mindre væsentlige detaljer
  • har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
  • har erfaring med Slotsholmsmetoden

Vi tilbyder dig
Du bliver ansat i MKB Sekretariat, hvor vi er omkring 20 medarbejdere med forskellige baggrunde. Vi har en uformel omgangstone og spænder aldersmæssigt bredt, fra nyuddannede til erfarne medarbejdere. Vi understøtter afdelingens ledelse og organisationsudvikling, grafisk arbejde, HR og politisk betjening af primært Teknik- og Miljøudvalget.

Du kan læse mere om Teknik- og Miljøforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig stilling, som udløber den 31. marts 2027. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune. Din arbejdsplads bliver på Islands Brygge i hjertet af København.

Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Birthe Rytter Hansen på 30 32 93 73.

Søg via linket senest fredag den 3. januar 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 2.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707993//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.