AI Specialist til udvikling af AI / Machine Learning løsninger
Alexandra Instituttet
Vil du være med til at udvikle AI / Machine Learning-løsninger med et samfundsnyttigt sigte? Vi søger en akademisk velfunderet kollega, der kan udvikle nyskabende teknologiske løsninger sammen med os.
Vi skræddersyr teknologi, der passer til den opgave og kunde, vi står overfor – altid med et forskningsafsæt og et ansvarligt mindset. Derfor kommer du til at udvikle fremtidens teknologier i dag sammen med nogle af landets dygtigste AI/ML-specialister.
Alexandra Instituttet gør dig og Danmark klogere
Hos Alexandra Instituttet er du med til at udvikle avancerede og innovative it-løsninger med vores kunder.
Vi har omkring 100 medarbejdere med forskellige baggrunde som dataloger, matematikere, fysikere, forretningsudviklere, antropologer, designere mv.
Vores tværfaglighed er en styrke, som vi udnytter til at skabe innovative løsninger for vores kunder og samarbejdspartnere. Det gør vi ved at samtænke kommerciel relevans, den nyeste it-forskning og brugerinddragelse. Derfor er din faglige og personlige udvikling mindst lige så vigtig for os, som den er for dig.
Det betyder også, at du vil arbejde på både anvendt forskning og kommercielle opgaver. Hos os deltager du i anvendt forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med universiteter, forskningsmiljøer og erhvervsliv, og den viden bringer vi i spil i vores kommercielle opgaver.
Vi tilbyder et job med stor frihed under ansvar. Der er mulighed for at arbejde hjemme når arbejdsopgaverne tillader det, men vi ser dig også gerne på kontoret for at sikre det sociale fællesskab. Der er ligeledes mulighed for at indgå i kantineordningen, hvis du ønsker dette.
Spændende arbejdsopgaver til den rette profil
Vi forventer at du kan sætte flueben ud for nedenstående punkter:
- Du er uddannet datalog, matematiker, statistiker, fysiker eller lignende på kandidatniveau
- Du har en solid teoretisk forståelse af AI, Machine Learning og data science, og har udviklet løsninger indenfor området
- Du har erfaring med brug af LLM’er, som OpenAI, Gemini, Meta LLama, Claude, etc.
- Erfaring og trives godt med kundekontakt
- Har erhvervserfaring
- Behersker dansk i skrift og tale
Derudover er det en fordel, hvis du har:
- Erfaring med at træne NLP / LLM modeller
- Bredere erfaring med software udvikling og implementation til f.eks. cloud eller embedded løsninger
- En naturvidenskabelig ph.d. / postdoc og har anvendt AI/ML i din forskning
- Erfaring med projektsamarbejde og projektledelse
Din personlighed og tilgang til opgaverne er virkeligt vigtig for os: Du er udpræget holdspiller, og det er helt naturligt for dig at samarbejde, opsøge, udforske, afprøve og dele nye teknologier og viden med dine kollegaer.
Placering i organisationen og ansættelsessted
Du bliver ansat i vores AI & Data Analytics Lab med reference til Peter Ahrendt, Assistant head of AI Lab ([email protected] / +45 9350 9074). Vi har kontorer i IT-byen Katrinebjerg i Aarhus og på IT Universitetet (ITU) lige ved DR metro i København. Du vil få din daglige arbejdsplads på vores kontor i Århus.
Din ansøgning
Det er kun nødvendigt at sende dit CV, ved at trykke på knappen "Ansøg" nedenfor. Samtaler vil blive afholdt løbende.
I Alexandra Instituttet tror vi på, at innovation fremmes ved, at vi har medarbejdere med mange forskellige baggrunde – det gælder det faglige men også i forhold til køn, religion, nationalitet og etnisk baggrund.
Afdeling: AI LabPlacering: Åbogade 34, 8200, Aarhus N,
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: