Arbejdsmiljøkonsulent
Lejre Kommune
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Arbejdsmiljøkonsulent til Lejre Kommune – Skab trivsel og stærke arbejdsfællesskaber
Har du erfaring med arbejdsmiljøarbejde, og kan du bringe din viden og dine evner i spil for at gøre Lejre Kommune til et endnu bedre sted at arbejde? Vi søger en arbejdsmiljøkonsulent, der kan styrke arbejdsmiljøindsatsen på tværs af vores arbejdspladser og blive en eftertragtet sparringspartner for ledere og medarbejdere.
Din rolle og opgaver
Som arbejdsmiljøkonsulent bliver du en del af HR-teamet i Borgmester- og Direktionssekretariatet med base på Lejre Rådhus (Allerslev). Du får en central rolle i at udvikle, implementere og forankre arbejdsmiljøinitiativer i tæt samarbejde med vores ledere og arbejdsmiljøorganisation. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Arbejdsmiljørådgivning og support:
• Rådgivning af organisationen om arbejdsmiljøspørgsmål og overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.
• Understøtte TRIO’erne i håndtering af stressproblematikker, konflikter, samarbejdsudfordringer, vold, trusler, mobning mv.
Arbejdsmiljøtemadage:
• Planlægning og afholdelse af temadage for kommunens arbejdsmiljøgrupper for at styrke kompetencer og samarbejde.
APV: Indgå i arbejdet med forberedelse, gennemførsel og opfølgning på APV’en, herunder kortlægning af vores arbejdspladsers arbejdsmiljøforhold. På nogle arbejdspladser vil du i tæt samarbejde med arbejdsmiljøgruppen skulle understøtte arbejdet med at udarbejde handlingsplaner til at løse de arbejdsmiljøproblemer, der fremkommer gennem kortlægningen – og hjælpe med at prioritere løsningsforslag. Du faciliterer processer, rådgiver ledere og sikrer implementering af virkningsfulde handleplaner på alle kommunens arbejdspladser i samarbejde med resten af HR-teamet.
Arbejdsskader: Analyse og udvikling af strategier til forebyggelse og håndtering.
Derudover vil der være en række mindre opgaver, og et ønske om, at du er til stede på tværs af kommunens arbejdspladser, hvor du aktivt bygger relationer og kendskab til vores medarbejdere.
Om dig
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – vi lægger vægt på erfaring og personlighed. Du har:
• Erfaring med arbejdsmiljøarbejde – gerne fra en kommune, Arbejdstilsynet eller lignende
• Kompetencer inden for rådgivning, undervisning og dialogskabelse, samt en passion for at skabe forandring og understøtte lærings- og udviklingsprocesser
• Evnen til at omsætte arbejdsmiljøregler og principper til praksisnære løsninger
• En proaktiv og opsøgende tilgang, der gør dig synlig og efterspurgt blandt kollegaer
Vi tilbyder
• En fuldtidsstilling med fleksible arbejdsvilkår og god mulighed for hjemmearbejde
• Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du kan sætte dit præg på arbejdsmiljøindsatsen
• En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og "Vores Sted", hvor relationer og tillid er omdrejningspunktet. Læs mere om Vores Sted her: Vores Sted
Praktisk information
Stillingen er på fuldtid med arbejdssted på Lejre Rådhus, men du vil også være til stede på kommunens mange arbejdspladser. Ansøgningsfristen er 12. januar 2025, og vi forventer, at du kan tiltræde 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kresten Falster på telefon 20 15 93 31.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere oplysninger
Der er ansøgningsfrist for stillingen den 12. januar 2025 kl. 23:59.
Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: