Hørekonsulent til Myndighedssektionen i Silkeborg Kommune (Genopslag)
Silkeborg Kommune
En af vores hørekonsulenter går på pension, vi søger derfor en ny kollega til vores høreteam.
Hos os er to dage ikke ens, det gør din hverdag afvekslende og dynamisk og fyldt med udviklingsmuligheder. Vi arbejder tæt sammen og har mange forskellige typer opgaver, i en hverdag der indimellem går stærkt. Samtidigt er der altid mulighed for sparring i vores team. Med dig på holdet er vi tre hørekonsulenter, vi har kontor og hørekonsultation i Silkeborg Kommunes Sundhedscenter.
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang, og dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Udredning af høreproblemer
- Justering af høreapparater
- Vejledning af borgere i betjening og vedligehold af høreapparater
- Varetagelse af myndighedsopgaven efter Servicelovens § 112/113 på høretekniske hjælpemidler
- Afprøvning af høretekniske hjælpemidler sammen med borgerne
- Betjening af to træffesteder rundt i Silkeborg Kommune
- Hjemmebesøg hos borgere med hørenedsættelse
- Undervisning af borgere, pårørende eller plejepersonale
Vi ser gerne, at du:
- Har faglige kompetencer inden for høreområdet med erfaring i justering af høreapparater
- Har relevant hørefaglig uddannelse
- Har gode IT-kundskaber, teknisk forståelse, arbejder struktureret og har et godt overblik
- Har gode kommunikationsevner
- Vil medvirke til udvikling af høreteamet
- Er glad, imødekommende og har gode samarbejdsevner i et lille team
Vi tilbyder:
- Vi har mange spændende borgersager, og hos os har du god mulighed for at udvikle dig
- Sundhedsordning
- Et fagligt miljø med fokus på kompetenceudvikling
Arbejdssted:
Sundhedscenter Silkeborg, Toldbodgade 29-31, 8600 Silkeborg
Forventet tiltrædelse:
1. marts 2025. Du er velkommen til at starte i stillingen før, hvis det kan lade sig gøre.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Rikke Bach Andersen på tlf. 2481 1541, eller én af hørekonsulenterne Tine Lindal Andersen på tlf. 2965 2343 og Anette Vile Laursen på tlf. 2179 0622.
Ansøgningsfrist mandag 13. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 17. januar 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet er en betingelse at den person, vi ønsker at ansætte kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Afdeling: Sundhedshuset
Ansøgningsfrist: 13 January 2025
Placering: Toldbodgade 29, 8600, Silkeborg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: