Get latest jobs before others

Lemvig Kommune søger projektmedarbejder til opgaver der følger af ”Aftalen om et Grønt Danmark”

Lemvig Kommune



Kom og vær med til at gøre en forskel for vores natur og klima
Ved aftalen i den Grønne Trepart om omlægning af arealanvendelsen for at etablere et Grønt Danmark er ambitionerne for natur- og klimaindsatsen skruet op.

Hovedelementerne i aftalen om et Grønt Danmark er omlægning af landbrugsjord til natur for reduktion af kvælstofudvaskningen, binding af CO2 samt forøgelse af biodiversiteten. Der er dygtige og erfarne medarbejdere i Teknik og Miljø, som arbejder med denne dagsorden allerede – men der er brug for at styrke indsatsen.

Lemvig Kommune har en flad organisationsstruktur, hvor det er nemt og hurtigt at kommunikere med hinanden. Vi udnytter fordelene af at være en lille organisation. Vi er pt. 16 kollegaer i Natur- og Miljøafdelingen.

Der er en tradition for et godt samarbejde mellem landbruget, lodsejere og Lemvig Kommune. Det betyder, at der også er et godt fundament for arbejdet med projekter, som aftalen i den Grønne Trepart hviler på. Du vil blive medlem af et stærkt team, som hjælper og støtter hinanden. Dialog og faglighed er nøgleord i vores tilgang til projekter.

Stillingen
Du skal være med til at løse opgaver som f.eks. vådområde-, lavbunds- og skovrejsningsprojekter samt andre opgaver som følger af Aftalen om et Grønt Danmark. Alt efter dine kompetencer og interesser, kan du også blive inddraget i afdelingens øvrige opgaver på vandløbs- og naturområdet som eksempelvis gennemførelse af vandløbsrestaureringsprojekter. Vi laver typisk forundersøgelser og etableringsprojekter i samarbejde med rådgivere, men vi arbejder hen imod at lave så meget som muligt af det selv.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Lodsejerkontakt og borgerinddragelse, både ved fællesmøder og hjemme hos hver enkelt lodsejer.
Håndtering og samarbejde med rådgivere og entreprenører, herunder udbud, kvalitetssikring og evt. tilsyn i forbindelse med realiseringen af projekterne.
Projektstyring af de konkrete projekter som du får ansvar for.
Analyser i GIS og Scalgo samt evt. beregninger i modelværktøjer som VASP, HEC-RAS e.l.
Feltarbejde i form af besigtigelser, opmåling, prøvetagning mm.

Du kan evt. blive involveret i andre opgaver end de ovennævnte, afhængigt af dine kompetencer og interesser

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med udgangspunkt fra Rådhuset i Lemvig. Der er fleksibilitet i forhold til arbejdstider og evt. anvendelse af hjemmearbejdsplads beror på en konkret aftale. Løn og ansættelsesforhold i øvrigt efter gældende overenskomst. Forventet ansættelsestidspunkt er 1. marts. Samtaler forventes afholdt d. 9. januar 2025 på Lemvig Rådhus, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig.

Dine kvalifikationer
Vi håber, at du har en relevant uddannelse inden for området som f.eks. biolog, geolog, miljøingeniør, agronom, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør eller lign. Eventuel erfaring fra tilsvarende opgaver samt kendskab til modelværktøjerne er naturligvis et plus. Stillingen kræver at du har gå-på-mod og lyst til at kaste dig ud i en bred vifte af opgaver.

Det er desuden vigtigt, at du formår at have en åben, tillidsfuld og ærlig dialog med kollegaer, lodsejere og øvrige samarbejdspartnere. Jobbet nødvendiggør, at du har kørekort til alm. bil.

Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er 5. januar 2025. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Natur- og Miljøchef Morten Corneliusen på telefon 96631414.

Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 05-01-2025.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Afdeling: Natur og Miljø

Ansøgningsfrist: 05 January 2025

Placering: Natur og Miljø / Rådhusgade 2, 7620, Lemvig

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lemvig Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lemvig Kommune

Rådhusgade 2, 7620 Lemvig

Med et vækstfokuseret og innovativt erhvervsliv har Lemvig Kommune en stribe spændende job – og karrieremuligheder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2708619//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.