Projektchef for større anlægsprojekter indenfor afløb og klimatilpasning
Envidan A/S
Som projektchef kommer du til at:
- Lede nogle af afdelingens store projekter og sikre balancen mellem tid, kvalitet og økonomi
- Have en vigtig rolle i, at vi kan vinde fremtidens store projekter – og med dit bidrag til tilbudsgivning bidrager du med at skaffe opgaver til dig selv og afdelingens medarbejdere
- Opbygge og vedligeholde relationer internt og eksternt for at fremme samarbejde og salg
- Bidrage til afdelingens udvikling indenfor projektledelse og i samarbejde med vores teamledere være med til at udvikle projektteamets faglige kompetencer
Det er en fordel, hvis du har erfaring med og interesse i at bidrage til udviklingen indenfor forretningsområdets faglige fokusområder – 3D/BIM, bæredygtighed, automatiserede arbejdsgange og projektledelse.
Du har mulighed for at arbejde fra vores kontor i Kastrup eller Lyngby, ligesom hjemmearbejde er muligt.
Det bliver du en del af
Du bliver en del af vores landsdækkende forretningsområde Afløb og Klimatilpasning med ca. 100 medarbejdere på kontorer på tværs af Danmark. Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi vægter det gode kollegaskab og holdånden højt og sætter rammerne for dette fagligt, men også socialt med bl.a. fælles fritidsaktiviteter, arrangementer, fester, osv.
Hos Envidan træder du ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg både når vi jubler, jokker i spinaten og jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Vi giver plads til individuel fleksibilitet og frihed under ansvar, og vi bestræber os altid på at skabe plads til både personlig og faglig udvikling i arbejdet.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos os i Envidan?
Læs mere her
Det handler om vand og læring
Et job ved Envidan betyder, at du er en del af en af Nordens største rådgivende ingeniørvirksomheder indenfor vandkredsløbet. At vi eksklusivt arbejder indenfor vandkredsløbet betyder bl.a., at du vil opleve et stort fagfællesskab, hvor vi lærer af hinanden, så vi kan levere rådgivning fra øverste hylde til vores kunder.
Derudover investerer vi 20% af vores overskud i forskning og udvikling, så der er plads til at tænke nyt og være nysgerrig.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en rådgivende virksomhed, privat developer eller forsyning, og brænder for at arbejde med store anlægsprojekter inden for afløb og klimatilpasning rettet mod forsyninger, kommuner og private developers.
Du har erfaring med store klimatilpasningsprojekter, separatkloakering af større byområder samt pumpestationer og bassiner.
Er du interesseret?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Haurholm på +45 30 90 59 49 eller [email protected]
Send os din ansøgning hurtigst muligt dog senest 31. januar 2025. Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: