IT-supporter med fokus på brugeradministration og servicedesk
Halsnæs Kommune
Vil du være med til at gøre en væsentlig forskel ved at hjælpe vores brugere med store og små IT-problemer samt sikre, at brugerne er oprettet korrekt i vores systemer?
Og er du:
- klar til at møde og hjælpe vores brugere
- interesseret i og har viden om IT-support og brugeradministration
- en holdspiller, der får energi at møde andre mennesker.
Så har vi et spændende job til dig, læs mere nedenfor.
Vi leder efter dig, som kan lide en afvekslende arbejdsdag, hvor du gør en forskel for mange mennesker, og hvor din hverdag veksler mellem IT-supportopgaver og brugeradministration.
Nogle af de opgaver, som vi tænker, du skal bidrage til, er
- håndtering af brugeradministration i bred forstand
- besvarelse af daglige supportopgaver
- fejlmeldinger til og dialog med driftsleverandør
- bidrage til implementering og efterfølgende drift af kommunens idm-løsning
- udekørende opgaver til vores forskellige lokationer.
Forventninger til dig
Det er vigtigt, at du har teknisk flair og kan se ind i tekniske problemstillinger. Vi ser gerne, at du enten har en uddannelse, der understøtter opgavevaretagelsen, eller at du har flere års erfaring med brugeradministration eller IT-support.
Som medarbejder i IT og Digitalisering er det vigtigt, at du trives med, at arbejde i relationer og har lyst til at arbejde med andre omkring opgaveløsning for derved at opnå de bedste resultater.
Vi forventer, at du
- er initiativrig, selvkørende, systematisk og grundig
- er ansvarsbevidst og engageret
- kan bevare overblikket og holde mange bolde i luften
- er en fleksibel og stabil kollega,
- er god til at arbejde sammen med andre
- er fuld af godt humør og ønsker at bidrage ind til afdelingens trivsel.
Det vil være en fordel hvis du har kørekort og egen bil.
Vores IT-setup
I Halsnæs Kommune er vores IT-setup adskilt i 2 miljøer, et for administrationen og et for skole-IT. Kommunens administrative IT er hosted hos ekstern leverandør. Vi benytter Microsoft-servere og Citrix-platform. Vi har implementeret dele af M365, bl.a. intune, og vi er lige kommet i mål med implementering af ny lokal idp-løsning.
Vi servicerer hele kommunen, hvilket bl.a. er den samlede administration på rådhuset, 6 skoler, 14 daginstitutioner og 5 plejecentre. Der er ca. 2.300 elever og ca. 3.000 ansatte
Vi tilbyder
Et spændende job med mulighed for mange samarbejdsrelationer på tværs af den samlede organisation.
Du bliver en del af IT og Digitaliseringsafdelingen (team IT). Vi er en del af Koncernsekretariatet, der udgør kommunens fælles stabsfunktion. Vores arbejde spænder bredt og omfatter bl.a. IT-drift, service/support, digitalisering, GDPR og informationssikkerhed. Vi er 15 medarbejdere med mange forskellige kompetencer og en nærværende leder.
Sammen er vi ambitiøse og løfter i flok. Vi sætter stor pris på hinanden og humor er en væsentlig del af vores hverdag. Vores arbejdsmiljø er uformelt, afvekslende og fagligt udfordrende. Vi gør en dyd ud af at arbejde på tværs, og sætter en ære i at opnå konkrete resultater og skabe værdi.
Du kommer til at referere til leder af IT og Digitalisering, Dorthe Runge-Dalager. I dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med kollegaer i team IT, men også resten af afdelingen og brugerne.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af It- og Digitaliseringsafdelingen, Dorthe Runge-Dalager på 21 57 67 39 eller IT-koordinator Nicolai Nielsen på 24 44 04 92 (læg gerne en besked så ringer vi tilbage).
Seneste mulighed for at sende en ansøgning er mandag den 6. januar kl. 10.00. Der tages løbende ansøgere ind til samtale.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. marts 2025.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
Afdeling: IT og Digitalisering
Ansøgningsfrist: 06 January 2025
Placering: Rådhuspladsen 1, 3300, Frederiksværk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: