To Pædagoger/familiebehandlere til Familiebehandling på Tværs
Vejle Kommune
Familiebehandlere til ”Familiebehandling på Tværs” med stærk faglighed og blik for barnets/den unges perspektiv på den virkelighed de er en del af.
Motiveres du af at være undersøgende og navigerer i komplekse opgaver? Brænder du for at hjælpe børn i alle aldre - og deres familier?
Vi leverer en helhedsorienteret og fleksibel opgaveløsning, som løbende justeres ud fra behov og feedback.
Om jobbet
Familiebehandling på Tværs arbejder med udsatte familier med børn og unge i alderen 0-18 år.
Vi leverer en helhedsorienteret indsats til familier med komplekse problemstillinger. Det kan være problematikker, der er afgrænsede eller som ligger på forskellige niveauer, hvor et eller flere børns trivsel og udvikling er truet.
Indsatsen kan tage afsæt i at være behandlende, udviklende og kompenserende. Tilrettelæggelsen af arbejdet med familien vil ligge på tværs af dette med samtaler og vejledning, pædagogiske støtte og aktiviteter samt praktisk og/eller kompenserende støtte i hjemmet. Vi går tæt på samarbejdet med familiens netværk, barnets/den unges skole og relevante samarbejdspartnere.
Indsatsen tilbydes bl.a. til familier, hvor der:
- Opleves konflikter i og omkring barnet/den unge/i familien.
- Ofte ses en socialbelastet generationshistorik, og der kan være alkohol-, psykiatri- og kriminalitetsproblematikker, der præger familielivet.
- Er forældre med behov for hjælp til at ændre tilgang til barnet/den unge.
- Er behov for hjælp til bearbejdning af oplevelser, som præger trivsel i dagligdagen.
- Der optræder skolefraværsproblematikker og manglende motivation for skolefremmøde.
- Opleves særligt udadvendte / indadvendte reaktionsmønstre eller selvskade.
- Er børn/unge hvis trivsel er truet på grund af højt konfliktniveau imellem forældre eller søskenderelationer.
Når det giver mening, arbejder vi også målrettet med gruppebehandling som metode, og vi er optagede af fællesaktiviteter med børn/unge, hvorved der kan arbejdes socialpædagogisk og terapeutisk.
Der er tale om udgående funktion, hvor dele af opgaverne forventes varetaget sammen med familien i deres hjem. Vi har fleksible arbejdstider, som varierer ud fra behovet hos familierne. Vi arbejder i hverdage, og der vil være både morgen-, eftermiddag- og aftensbesøg.
Grundet udgående funktion forventes det, at du har kørekort.
Om dig
- Du har erfaring og/eller indblik i børnenes/de unges ”verden” inden for skole, hverdag og familieliv.
- Vi forventer, at du som vores nye kollega har erfaring med og brænder for individuelle samtaleforløb og familiesamtaler hvor alle stemmer bringes i spil.
- Du er indstillet på at indgå i et forpligtende fællesskab, hvor man har modet til at dele succeser og udfordringer med hinanden.
- Du er tålmodig og kan holde balancen i arbejdet, hvor det ikke altid er let at se løsningen med det samme.
- Du er tydelig på din teori og praksis, er villig til at undre dig og lære nyt, men du har også modet til at stå fast.
- Du prioriterer og har forståelse for den skriftlige dokumentation i arbejdet.
- Du er struktureret og har flair for koordinering.
- Du er motiveret for at hjælpe og støtte familierne bredt i det, der er brug for – også når det kalder på praktisk hjælp eks. at følge et barn til skole i en periode eller at tage en opvask, hvis det er nødvendigt for at komme videre i en proces.
Vi tilbyder dig:
- Et højt fagligt niveau, hvor der også er opmærksomhed på hinandens trivsel.
- Muligheden for at være med til at præge arbejdet både fagligt og kollegialt.
- En anerkendende kultur, hvor vi har respekt for hinanden og opgaven.
- En dagligdag hvor der arbejdes selvstændigt såvel som i tæt ”makkerskab”, hvor vi er arbejdsomme og fleksible i forhold til opgaveløsningen
- Kollegaer der værdsætter en hverdag med seriøsitet, men også sætter pris på de humoristiske nuancer.
- En arbejdsplads der er opmærksomme på ny viden, vi har supervision og fokus på faglighed og metodeudvikling.
- En organisation som altid ønsker at spille hinanden gode i det, vi gør.
- En seriøs onboarding til vores arbejdsplads
Om os
Familiebehandling på Tværs er et dagbehandlingstilbud og barnet/den unge bliver typisk visiteret af Vejle Kommunes Familieafdeling efter Barnets Lov.
Familiebehandling På Tværs er en del af Børne– & Familiecentret, og vi er en afdeling med 27 skønne kollegaer med blandede faglige baggrunde og erfaringer. Vi er én af 3 afdelinger, der tilsammen udgør de ca. 90 medarbejdere i Børne- og Familiecentret.
I Børne- & Familiecentret arbejder vi ud fra en fælles professionel platform, som alle ansatte har udarbejdet i fællesskab. Baggrunden for vores professionelle platform er, at vi udvikler og løser kerneopgaven ud fra en systemisk referenceramme med Feedback Informed Treatment (FIT) som redskab i praksis.
Personalet i Børne- & Familiecentret består primært af psykologer, pædagoger, socialrådgivere og SOSU-assistenter.
Børne- & Familiecentret har egne lokaler på Staldgårdsgade 10C centralt i Vejle by.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge med tiltrædelse 1. marts 2025 eller efter aftale. Stillingen kræver en grunduddannelse som pædagog – rigtig gerne suppleret med en relevant efteruddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for pædagogisk uddannet personale, der ansættes indenfor det forebyggende og dagbehandlende område (PFF) og principperne i Ny løn.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning samt referencer og dokumentation for uddannelse senest 15. januar 2025. Samtaler forventes afholdt torsdag 23. januar 2025
Har du lyst til at vide mere?
Besøg os på vores hjemmeside www.bfc.vejle.dk
Flere oplysninger kan fås hos Afdelingsleder Mia Kaad Jensen på tlf. 24 23 47 30 eller faglig koordinator Grith Sørensen på tlf. 24 90 58 19. Vi holder dog ferie fra 20. december 2024 – 6. januar 2025.
Profilanalyse
Vi benytter eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: