Get latest jobs before others

Fagligt stærk direktionskonsulent til Danmarks største offentlige IT-virksomhed

Region Hovedstaden



Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem digitalisering, sundhedspolitik og god offentlig forvaltning? Vil du gerne være tæt på beslutningerne i en stor offentlig organisation og udvikle dine kompetencer inden for bl.a. ledelsesbetjening og forvaltning? Er du samtidig åben, nysgerrig og har fagligheden i orden, så er du måske vores nye direktionskonsulent i Center for IT og Medicoteknologis sekretariat.

Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) udvikler sundhedsteknologiske løsninger i samspil med Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre og skaber grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen med effektiv sundhedsteknologi til gavn for patienterne. For os handler digitalisering derfor om liv!

Som direktionskonsulent i CIMT bliver du en del af sekretariatet, som sikrer direktions- og politikerbetjening samt løser klassiske forvaltningsopgaver med fokus på centrets hovedopgave: effektiv digitalisering i sundhedsvæsnet.

Vi tilbyder
Digitalisering af sundhedsvæsenet er i rivende udvikling, og du vil derfor arbejde inden for et højt prioriteret område med stor politisk bevågenhed - også på nationalt plan. Med den nye sundhedsreform for øje får du samtidig en unik chance for at være en del af en organisation, der i de kommende år skal gennemgå en stor transformation, som definerer fremtiden sundhedsvæsen.

Sekretariatet har en central position i CIMT, og du får derfor mulighed for at arbejde tæt sammen med direktionens tre medlemmer samt centrets samlede ledelse om de aktuelle dagsordner. Hertil får du en bred kontaktflade til resten af Region Hovedstadens koncerncentre og hospitaler samt de mange parter i det danske sundhedsvæsen.

Opgaverne er udfordrende og varierende med gode muligheder for faglig udvikling. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sekretariatsbetjening af direktionen, herunder forberedelse af møder og opsamling på disse
  • Udarbejdelse af sager, notater, analyser, præsentationer mv. fx til politisk niveau
  • Besvarelse af borgerhenvendelse, aktindsigter, høringer mv.
  • Håndtering af ad-hoc opgaver der løbende lander i vores fællespostkasse

I Sekretariatet har vi et tillidsfuldt og uformelt arbejdsfællesskab, hvor vi står sammen om at løse opgaverne, og hvor kompetente og erfarne kollegaer står til rådighed for at yde sparring.

Om dig
Vi søger en kollega, der er åben over for skiftende udfordringer og som trives i en til tider travl hverdag. Du skal have interesse for at arbejde i en politisk styret organisation helt tæt på direktionen, hvor samfundsudviklingen og de politiske dagsordner kan betyde, at arbejdsopgaverne hurtigt kan skifte karakter. Samtidig skal du være serviceorienteret og kunne løfte både større og mindre opgaver, som direktionen efterspørger.

Vi lægger vægt på, at du har fagligheden i orden. Du kan være nyuddannet eller have få års erfaring fx fra offentlige organisationer. Dertil skal du kunne genkende dig selv i nedenstående punkter:

  • Du har en relevant kandidatuddannelse (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.scient.san.publ. eller cand.jur.)
  • Du har stærke analytiske evner og er god til at sætte dig ind i komplicerede områder
  • Du har et godt overblik og formår at se sammenhænge på tværs og følge op
  • Du trives i en ofte uforudsigelig hverdag, hvor opgaverne hurtigt kan skifte karakter
  • Du er god til at kommunikere skriftligt, og du må gerne have et stærkt blik for grafisk/visuel formidling af oplæg i PowerPoint
  • Du er tillidsvækkende og formår at danne gode relationer med samarbejdspartnere og kollegaer
  • Du bidrager positivt til det fælles arbejdsmiljø

Om os
Sekretariat er en del af enheden Økonomi & Stab, som består af ca. 60 medarbejdere. Sekretariatet består af 15 medarbejdere fordelt på to teams: Team Ledelsesbetjening og Team HR & Kommunikation. De to teams samarbejder om udvalgte opgaver med hver deres faglighed. Hverdagen er præget af et stærkt fællesskab og godt humør.

Vi bor i åbent kontorlandskab med free seating og har mulighed for op til et par distancearbejdsdage om ugen, som det passer ind i ugens mødeaktiviteter. Vi har en aldersspredning fra 23-63 år, spiser så vidt muligt frokost samtidig og fælles morgenmad om torsdagen. Vi går på arbejde for at understøtte CIMTs ledelse og resten af organisationen i at levere værdi på hospitalerne, og vi er dagligt i kontakt med mange af centrets ledere og medarbejdere – som vi også hygger os med til de forskellige sociale aktiviteter i centret i årets løb. Som medarbejdere i Sekretariatet er vi derfor både i stand til at skabe resultater sammen med vores ledere og være gode og tillidsskabende kolleger for alle ansatte.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så ring til sekretariatschef Henriette Juul Graff på 29 99 78 49 eller chefkonsulent Stine Bligaard Madsen på 21 37 18 73.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vi er en fleksibel arbejdsplads med flextid og mulighed for distancearbejde op til 2 dage om ugen.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er mandag den 6. januar 2025. Vi tager løbende kandidater ind til samtale, så send dit motiverede CV og evt. andre relevante papirer hurtigst muligt.

Går du videre fra 1. samtale, skal du afsætte et par timer til at løse en case inden 2. samtale.

CIMT - din nye arbejdsplads
CIMT er med cirka 1000 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Vi driver, supporterer og udvikler it, medicoteknisk udstyr og telefoni på tværs af Region Hovedstaden og har et årligt budget på knap 2 mia. kr.

Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder og vi brænder for en vigtig sag: Hos os handler digitalisering om liv!

Du kan læse mere om Center for IT og Medicoteknologi her.

Afdeling: Borgervænget 5 2100 København Ø

Lokation: Koncerncentre

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2708892//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.