Erfaren webansvarlig til Gældsstyrelsen - Middelfart
Gældsstyrelsen
Har du lyst til at skabe nye rammer for Gældsstyrelsens webvejledning til +1 mio. årlige besøgende? Kan du omsætte viden og data til handling og arbejde ud fra et forretningsperspektiv – uden at tabe fokus på brugeren? Så læs med her!
Til Gældsstyrelsens kommunikationsafdeling søger vi en fagligt stærk, engageret og udviklingsorienteret webansvarlig, som vil få ansvaret for at udvikle og drive gaeldst.dk og dermed sikre brugerorienteret vejledning til 900.000 borgere og 150.000 virksomheder med gæld til det offentlige.
Om jobbet
Vi tilbyder en fast stilling med et stort ansvar og rig mulighed for at rykke ved Gældsstyrelsens website. Lige nu er jobbet særligt spændende for dig, da vi står over for en gennemgribende forandring af gaeldst.dk – og den udvikling skal du stå i spidsen for. Vi har nemlig fået et nyt strategisk afsæt for vores kommunikation, som skal omsættes til tydelig, menneskelig, motiverende og målrettet webvejledning. Du skal bevæge dig på både strategisk og operationelt niveau og samarbejde med mange forskellige – både kommunikationsfaglige og gældsfaglige – kolleger.
Dine hovedopgaver på gaeldst.dk er, at:
- etablere en ny sidestruktur med fokus på vejledning og selvbetjeningsløsninger
- udarbejde tekst og indhold på hjemmesiden med sparring fra kommunikationskolleger
- tage ansvar for brugerrejsen og navigationsflow i tæt samarbejde med vores UX’er
- optimere indholdssider med udgangspunkt i brugeradfærd, webtilgængelighed og SEO
- brugertests af vores digitale selvbetjeningsløsninger
- sætte klare KPI’er for performance og konverteringsrater og sikre, at sitet lever op til dem
- være projektleder på og deltager i større digitaliseringsprojekter
- deltage i netværk og samarbejde med webkonsulenter fra hele Skatteforvaltningen.
Om dig
Du er først og fremmest en engageret, teknisk dygtig og struktureret webkonsulent, som ved, hvad det vil sige at begå sig i en stor offentlig forvaltning. Og så brænder dit hjerte for brugeren.
Du er kreativ, handlekraftig og nysgerrig og kan nikke genkendende til mange af disse punkter:
- Du er en god kollega, som træder ind i teamet med masser af energi og god humor
- Du indgår naturligt i tæt samarbejde med alle dine kollegaer i kommunikationsafdelingen, så du er helt integreret i vores mange opgaver
- Du er en stærk formidler, som kan gøre teknisk viden forståelig for andre
- Du er vant til at arbejde med data og kan omsætte det til brugervendte løsninger
- Du er i stand til at sætte dig ind i både tekniske og faglige problemstillinger
- Du ser muligheder snarere end begrænsninger i vores CMS Umbraco
- Du har formentlig en uddannelse inden for webkommunikation og flere års erfaring med hjemmesider.
Vi bruger Adobe Analytics, Siteimprove og Cludo til at optimere vores website. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med disse redskaber. Det vigtigste er, at du har brede kompetencer inden for webdesign, brugerinddragelse og kommunikation og kan tilegne dig viden hurtigt.
Et kommunikationskontor med store ambitioner
Stillingen er placeret i kontoret Kommunikation i fagområdet Borger- og virksomhedskontakt. Kontoret består af ni medarbejdere og en kontorchef og arbejder blandt andet med breve, hjemmesider, digitale løsninger, intern kommunikation, kommunikationsrådgivning, webtilgængelighed og kommunikationsplanlægning.
Vi har en uformel omgangstone på kontoret og prioriterer at spise frokost sammen. Samtidigt er vi ambitiøse og vil gerne se, at der kommer resultater ud af at gå på arbejde. Det betyder, at vi sparrer om opgaverne og finder løsninger i fællesskab.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 6. januar 2025. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Regitze Tilma på mobil 72 37 91 03. I helligdagene bedes du sende sms, så ringer Regitze tilbage.
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 3 og evt. 2. samtaler i uge 4. Der kan indgå en logik- og personanalyse samt en faglig case i forbindelse med samtalen. Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Der vil forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, referencer og fortaget restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart.
Afdeling:
Lokation: Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: