Medarbejder til Affaldsteamet
Lejre Kommune
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue)
Lejre Kommune søger ny kollega til affaldsområdet
Deltid/fleksjob 10 timer ugentligt
Vi søger en administrativ medarbejder, som skal deltage i den daglige drift af affaldsområdet pr. mail og telefon 1 – 2 dage om ugen.
I Lejre kommune arbejder vi efter en ambitiøs vision ”Vores Sted” hvor borgerne har indflydelse på at skabe en grøn kommune med landsbyfællesskabet i højsædet. Også på affaldsområdet kaster ”Vores Sted” spændende opgaver af sig og giver anledning til at udvikle nye løsninger til gavn for Lejre Kommunes borgere og erhvervsdrivende.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver bliver:
- At indgå i den daglige drift af affaldsområdet
- At lave anvisninger af byggeaffald
- At varetage borgerkontakt og sagsbehandling pr. mail og telefon.
Om dig
Du behøver ikke at have erfaring fra affaldsområdet – vi skal nok sørge for grundig oplæring. Det vigtigste er, at du:
- Kan levere en god borgerservice, både telefonisk og skriftligt
- Har en pragmatisk og praktisk tilgang til arbejdet
- Har flair for at arbejde med IT-systemer
Om os - du bliver en del af et spændende fagligt miljø
Du vil blive en del af Center for Teknik & Miljø, hvor du vil få 50 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med alt inden for planlægning, natur, miljø, byggeri, klima, erhverv, beredskab og trafik. Vi har et godt socialt miljø, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Der er kort fra beslutning til handling. Vores hverdag er præget af spændende faglige udfordringer, der er med til at udvikle os. Vi er ambitiøse og ikke bange for at gå imod strømmen. Vi skaber muligheder for, at borgerne kan udleve deres drømme – hver især og sammen.
Du bliver en del af Trafik og Affald, der er én af fem afdelinger i Center for Teknik & Miljø. Vi er i alt 10 medarbejdere i Trafik – fem i vejmyndighedsteamet og fem i affalds- og genbrugsteamet.
Vi kan tilbyde dig
- En arbejdsplads i en lille kommune med store ambitioner. Se vores branding- og udviklingsstrategi på www.lejre.dk og læs også mere om ”Vores Sted”.
- En travl og spændende hverdag med faglige og personlige udfordringer og udvikling.
- En arbejdsplads, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord.
- Et godt socialt miljø med erfarne kolleger, som glæder sig til at tage imod dig.
Løn og ansættelse
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Stillingen er normeret til ca. 10 timer og er tidsbegrænset til den 31. december 2025, med mulighed for fastansættelse. Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Send til os din ansøgning sammen med CV og øvrige relevante bilag. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 15. januar 2025.
Kontakt os gerne hvis du vil vide mere
Du kan få flere oplysninger ved at kontakte affaldsmedarbejder Pernille Holst Hansen på tlf. 29 33 68 91, [email protected] eller afdelingsleder Henrik Bech Hjortbøl på tlf. 40 43 00 74, [email protected]
Lejre Kommune er begunstiget af en smuk og storslået natur med masser af historie, og vi ønsker at integrere naturen overalt. Vi er et sted med 49 småbyer og landsbyer og en hel masse andre steder. Et sted, hvor vi deler og skaber sammen, og hvor man kan, hvis man vil. Er det et sted du har lyst til at arbejde?
Yderligere oplysninger
Der er ansøgningsfrist for stillingen den 10. januar 2025 kl. 23:59.
Arbejdssted vil være Lejrevej 15, 4320 Lejre.
Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: