Get latest jobs before others

Stabschef ved Beredskabsstyrelsen Sjælland

Beredskabsstyrelsen



Stabschef ved Beredskabsstyrelsen Sjælland

Stillingen som stabschef ved Beredskabsstyrelsen Sjælland (BRSS) er en af Beredskabsstyrelsens (BRS) udfordrende og personligt udviklende stillinger på sektionschefniveau.
Du skal forvente at blive udfordret pga. stillingens kompleksitet, få lov til at sætte dit personlige aftryk på mange opgaver og vil få et tæt samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsens hovedsæde og øvrige beredskabscentre.
Hvis du er ambitiøs og effektiv, så er der rigtig mange udviklingsmuligheder i stillingen.

Om os
Beredskabsstyrelsen Sjælland er et af Beredskabsstyrelsens fem værnepligtsuddannende beredskabscentre, og centeret har ansvaret for de operative statslige redningsopgaver på Sjælland og en række brofaste øer. Dækningsområdet omfatter ca. 2.5 mio. borgere, som lige nu er fordelt på bl.a. 5 politikredse og 2 regioner.

Beredskabsstyrelsen opretholder et døgnberedskab 24/7/365, så vi er klar til at støtte andre beredskabsmyndigheder og samarbejdspartnere. Historisk set er Beredskabsstyrelsen Sjælland det beredskabscenter med flest operative indsatser, som typisk fordeler sig forholdsmæssigt ligeligt mellem assistancer til henholdsvis de kommunale redningsberedskaber, politiet og fødevaremyndighederne m.m.

Vi er ca. 50 ansatte med forskellige faglige baggrunde og funktioner på beredskabscenteret og hertil kommer de ca. 10 kolleger, som bl.a. støtter os med kantine- og etablissementsdrift. Sideløbende med varetagelse af vores operative opgaver, så uddanner vi årligt ca. 125 værnepligtige til redningsspecialister, hvoraf de fleste er indkvarterede på beredskabscenteret under hele deres værnepligt.

Beredskabscenteret bidrager endvidere til Beredskabsstyrelsens øvrige opgaver, herunder internationale missioner, kapacitetsudviklingsprojekter samt rådgivning og uddannelse af eksterne samarbejdspartnere.

Om stillingen
Som stabschef skal du bl.a.:
- Være souschef ved BRSS og dermed afdelingschefens stedfortræder i mange både interne og eksterne sammenhænge.
- Indgå i BRSS chefgruppe, som foruden dig og afdelingschefen består af en logistikchef og en uddannelseschef.
- Være direkte personaleleder for BRSS stab, som består af 9 medarbejdere, som er fordelt i henholdsvis en administration og en beredskabsenhed.
- Udgøre et fagligt fyrtårn og en god embedsmand i forhold til bl.a. økonomistyring, personaleadministration, tidsstyring, sagsbehandling/forvaltning mv.
- Sikre en effektiv drift som bidrager til at BRSS opleves som en professionel, effektiv og kompetent samarbejdspartner – både internt og eksternt.
- Bidrage til brandingen af BRS/BRSS med henblik på styrket rekruttering af både værnepligtige og ansatte.
- Sætte den strategiske retning for BRSS døgnberedskab, stabsarbejde og øvrige operative opgavevaretagelse.
- Indgå i BRSS chefvagtroste – når du har opnået de relevante kompetencer. Der vil forventeligt blive tale om rådighedsvagt ca. hver 4. uge.

Den primære del af din arbejdstid vil blive i dagtimerne på hverdage, men du forventes at være fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde, da vi tilpasser bl.a. vores beredskab til opgaverne.

At være stabschef forudsætter en høj grad af tilstedeværelse på beredskabscenteret i Næstved, men der vil være mulighed for hjemmearbejde afhængigt af opgavernes karakter og din bopæl.

Om dig
Du er sektionschef og har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau. Er du erfaren og ambitiøs sektionsleder, så skal du dog ikke afholde dig fra at søge stillingen. Du vil evt. kunne komme i betragtning til stillingen ved at indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til evt. udnævnelse bestride stillingen med funktion i højere stilling.

Vores ønskeliste er lang, og vi ser gerne ansøgere, som har:
- Et stort ambitionsniveau på BRS/BRSS vegne – da vi ser mange udviklingsmuligheder for beredskabscenteret.
- Et højt personligt aktivitets- og energiniveau – da vi forventer, at du går foran i forhold til både drift og udvikling.
- Overblik og eksekveringskraft – da du ellers bliver en ”flaskehals” for hele beredskabscenteret.
- Ydmyghed og nysgerrighed – da vi ønsker at lære af evt. fejl og tilstræber en arbejdskultur, hvor vi konstruktivt udfordrer hinanden.
- Godt humør og humor, da vi prioriterer vores arbejdsmiljø højt.
- Relevante faglige kvalifikationer, herunder meget gerne et karriereforløb, som indebærer, at du inden for nyere tid har gjort tjeneste ved både et beredskabscenter samt ved beredskabsstyrelsens hovedkvarter.
- Ledelseserfaring og lyst til at udvikle andre.
- Stærke kommunikative kompetencer – både på skrift og i tale. Du skal både kunne ”stå på ølkassen” og kunne skrive et godt sagsnotat.
- Erfaring med krisestyring, ledelse af stabe og beredskabsplanlægning.
- Kendskab til vores primære eksterne samarbejdspartnere i de kommunale redningsberedskaber, politiet, fødevaremyndighederne mv.
- Kompetencer vedr. udvikling af standarder og ledelsesinformation.
- Et veludviklet opfølgnings- og kontrolgen.
- Erfaring med Beredskabsstyrelsens systemer, herunder Workzone, SAP/DeMars, BRSLOG, ODIN, Sitaware m.v.
- En lyst til at indgå i en chefgruppe, hvor vi både hjælper og udfordrer hinanden, og hvor sammenhængskraft og fejring af fælles succeser prioriteres højt.

Vi forventer ikke, at du kan leve op til alle vores ovenstående ønsker. I stedet for at blive afskrækket af listen – så fortæl os i din ansøgning, hvordan du vil tilstræbe at få de kompetencer, som du ikke har i dag.

Den nærmere arbejdsdeling mellem dig og den øvrige chefgruppe vil være afhængig af dine kvalifikationer samt kompetenceudviklingsbehov.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter sektionschefer. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Det er en forudsætning for ansættelse, at der kan opnås sikkerhedsgodkendelse, samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Karen Bak Aastrup tlf. 29169990 (send meget gerne en sms – så ringer hun retur til dig).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på tlf. 3266 5716.

Ansøgningsfristen er mandag den 6. januar 2025. Samtaler forventes afholdt mandag den 20. januar 2025 ved Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød. Ansættelse pr. 1. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter.

I din ansøgning bedes du bl.a. konkret beskrive følgende:
- Hvad motiverer dig i dit arbejdsliv ?
- Hvilke udviklingsbehov ser du aktuelt for BRS/BRSS ?
- Hvordan forventer du personligt at kunne bidrage hertil ?

Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse m.m.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer. Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev og hovedkvarteret i Birkerød.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Beredskabsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Beredskabsstyrelsen

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2709425//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.