Get latest jobs before others

Pædagog til Tryllefløjten Børnehus

Odense Kommune



Pædagog til børnehaven i Børnehuset Tryllefløjten
Børnehavebørnene på Fisken har brug for en faglig dygtig pædagog, som kan lede sig selv og børnegruppen, som mestrer refleksion over egen og andres pædagogiske praksis, og som arbejder systematisk og kvalificeret med den pædagogiske læreplan.

Om os
Tryllefløjten er én af 5 børnehuse af Børneinstitution Kragsbjerg, som udover Tryllefløjten består af SkatteØen, Den blå planet, Bifrost og Elverhaven.

Vores vision er at være én institution. Vi arbejder med fokus på høj kvalitet med udgangspunkt i højeste faglighed. Som pædagog er din vigtigste opgave derfor at bidrage fagligt, professionelt, loyalt og ansvarligt til udførelsen af den pædagogiske kerneopgave.
For at understøtte de forskellige fagprofileres opgaver i børnehusene, har vi i ledelsesteamet udarbejdet en Faglig profil samt Det anerkendende følgeskab, som beskriver, når vi lykkes i Kragsbjerg bl.a. i forhold til arbejdsmiljø og trivsel.

Vi har 50 vuggestuebørn fordelt i 4 grupper. Vi har 61-67 børnehavebørn fordelt på 2 grupper i huset samt udflyttergruppen Elverhaven.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et børnehus, hvor der arbejdes ud fra den overbevisning, at børn trives og udvikler sig, når de tilbydes forudsigelige, anerkendende, stimulerende læringsmiljøer med plads til leg. Det kan lyde højtravende, men i virkeligheden er det helt konkret: Børn trives og udvikler sig, når humørfyldte, omsorgsfulde og fagligt engagerede medarbejdere arbejder struktureret og fagligt i fællesskab.

Vi er et børnehus med høj trivsel. Vi er bevidste om at sætte kerneopgaven i centrum, og vi løfter opgaver i et fagligt fællesskab. Vi har et særligt fokus på tidlig indsats. En af pædagogerne er uddannet sprogvejleder. Hun har i perioder faste timer på en stue og fungerer som sparringspartner i bl.a. det sprogpædagogiske miljø i hele huset.
Vi har en ambition om at blive et ICDP – certificeret børnehus. Vi tilstræber derfor, at alle får eller har et kompetenceudviklingsforløb i ICDP. Dette for at udvikle en fælles forståelse af og et fælles fagsprog for, hvad et godt professionelt relationsarbejde er.

Du vil i en opstart have en pædagogisk kollega som mentor, der sammen med den daglige pædagogiske leder, vil guide og understøtte dig i at lære børnehusets fundament at kende. Du vil have tid til forberedelse ugentligt.

Vi har fokus på faglighed og på det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi har en engageret og deltagende ledelse tæt på, når der er behov for det. Vi har en alsidigt sammensat børne- og forældregruppe. Vi lytter til dine gode idéer og har lyst til at give dem plads til glæde og gavn for børnene i Tryllefløjten

Vi vil glæde os over, at du

  • prioriterer deltagelse i børns leg højt
  • er fagligt modig og tør lave ’fejl’, der kan blive til værdifulde nye erfaringer
  • har overblik og naturligt tager ledelse på børnegruppen
  • tager initiativ til og deltager i kollegial sparring, der udfordrer og kvalificerer den pædagogiske praksis
  • ser dig selv som medansvarlig for et godt arbejdsmiljø og kollegial udvikling og dermed tør gå i dialog – også om det, der kan være svært
  • arbejder stabilt og kontinuerligt så hverdagen omkring dig er forudsigelig
  • skaber pædagogiske læringsrum både indenfor og udenfor
  • bruger dine kompetencer til at kunne håndtere en travl hverdag på en hensigtsmæssig måde

Vil du vide mere?
Du kan kontakte daglig pædagogik leder, Dorthe Fannikke Lade på 21 60 26 33, hvis du er interesseret i stillingen - dog ikke i perioden 2. - 3. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 35 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 3. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 eller 3.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
3. januar 2025

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-02-2025 eller snarest derefter

Kontaktperson:
Dorthe Fannikke Lade

Tlf. nr. / e-mail:
21 60 26 33

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2709446//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.