Get latest jobs before others

Chefkonsulent til strategisk økonomistyring på Syddansk Universitet

Syddansk Universitet (SDU)



Indsæt evt. kort beskrivelse af opslaget
Vil du spille en central rolle i implementeringen af SDU's nye strategiske satsninger – f.eks. etableringen af et nyt campus i Vejle? Vi søger en chefkonsulent uden personaleansvar, der kan bidrage med dybdegående analyser, strategisk indsigt og sikre økonomistyring på tværs. Denne rolle er afgørende for at skabe et solidt økonomisk fundament for et af SDU’s mest ambitiøse projekter.

Om jobbet
SDU åbner et helt nyt campus i Vejle med optag af studerende fra sommeren 2026. Etableringen af SDU Vejle sker med stor økonomisk støtte fra aktører i Trekantområdet. Økonomiservice opretter en ny stilling, der skal hjælpe med tværgående økonomistyring (planlægning, opfølgning og analyser) af universitetets aktiviteter og kapacitet i forbindelse med opbygning af det nye campus i Vejle.

Stillingen indeholder desuden tværgående analyse- og økonomistyringsopgaver i relation til betjening af universitetets ledelse og tværgående strategiske satsninger såsom MedTech, Nyt studieadministrativt system mv.

Som ansat i Økonomiservice kommer du til at befinde dig i centrum af en dynamisk organisation, som løbende skal tilpasse sig forandringer i den dagsorden og de rammer, der bliver sat for universiteternes drift. En ting, der dog ikke forandrer sig, er vores ambition om at levere økonomistyring og ledelsesbetjening af høj kvalitet. Den høje kvalitet bygger vi primært gennem dialog med fagområder, ledelse og intern kollegial sparring på tværs af hele Økonomiservice.

Din rolle vil være en central position med stor indflydelse. Du vil referere til Vicedirektøren for Økonomi og indgå i et tæt samarbejde. Du vil desuden skulle betjene topledelsen på SDU og ledelsen i Økonomiservice. Du vil skulle bidrage med tværgående koordinering på tværs af afdelingerne i Økonomiservice og øvrige relevante fagområder på SDU.

Om dig
Vi leder efter en kandidat med flere års erfaring i økonomistyring og ledelsesbetjening, gerne med fokus på større strategiske projekter. Hertil må din profil gerne være kendetegnet ved, at:

• Du har erfaring fra en tilsvarende stilling i en større organisation/virksomhed
• Du er god til at samarbejde og kommunikere på alle niveauer i organisationen
• Du kan navigere i et tværfagligt miljø og imellem forskellige interessenter
• Du er selvstændig, tager initiativ og følger opgaverne til dørs
• Du har et skarpt strategisk overblik samt besidder evnen til mundtligt og skriftligt at formidle komplekse økonomiske data og aftaler
• Du kan prioritere og arbejde systematisk, også indenfor en stram deadline
• Du har en relevant økonomiuddannelse, fx cand.oecon., cand.merc., eller har opbygget et tilsvarende niveau igennem din karriere

Vi tilbyder
• Et spændende og udfordrende job, der giver dig mulighed for at udvikle strategiske færdigheder i et dynamisk miljø
• Udviklings- og udfoldelsesmuligheder både fagligt og personligt
• En moderne arbejdsplads med en vigtig mission og i konstant udvikling
• Engagerede og dynamiske kolleger
• Godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
• Fleksibel arbejdstid og mulighed for faste hjemmearbejdsdage
• Adgang til SDU’s øvrige vifte af medarbejdertilbud

Om Økonomiservice
Stillingen er placeret i Økonomiservice, der tæller ca. 75 medarbejdere. Økonomiservice er en del af Fællesadministrationen, som består af 12 områder. Der vil være tæt samarbejde med flere af Økonomiservices seks afdelinger. Læs mere herom på sdu.dk.

Arbejdet i Økonomiservice er kendetegnet ved en uformel omgangstone, humor og et godt arbejdsmiljø. Vi har samlet specialistviden og funktioner i Fællesadministrationen for at skabe et højt fagligt miljø.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold
• Ansøgningsfrist: Søndag den 5. januar 2025.
• Samtaler afholdes i Odense i uge 4 eller 5. Ved behov afholdes 2. samtale i uge 5.
• Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller efter aftale.
• Tjenestested: Odense.
• Ansættelse finder sted i henhold til den relevante overenskomst på statens område.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vedhæftede filer skal være i PDF- eller Word-format. Hver fil må maksimalt fylde 10 MB. Vejledning til ansøgningsprocessen findes på SDU’s hjemmeside.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Yderligere information
For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Vicedirektør for Økonomi Nicolai Sørensen på tlf. 6550 8699

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2709459//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.