Get latest jobs before others

Analytiske konsulenter til Center for Analyse og Outreach i PET

Rigspolitiet



Er analytisk stærk og dygtig formidler ord, du bruger om dig selv? Og motiveres du af at skabe forandring og arbejde for nationens sikkerhed? Så er du måske vores nye analytiske konsulent.

Vil du bidrage til at styrke modstandsdygtigheden i dansk forskning og innovation over for trusler fra fremmede stater i et ændret trusselsbillede?

Som analytisk konsulent i Center for Analyse og Outreach hos PET bliver din overordnede opgave at udarbejde analyser, som understøtter centerets partnerskabsaktiviteter og samarbejde med civilsamfundet, herunder særligt med forskningsaktører og innovationsaktører inden for kritiske teknologier.

Vi tilbyder en central rolle i Sektion for Outreach i PET’s Center for Analyse og Outreach, hvis opgave er at styrke modstandsdygtigheden hos de forskningsinstitutioner og virksomheder, som er kritiske for Danmarks sikkerhed.

Indsatsen involverer tæt dialog med relevante interessenter, etablering og facilitering af tætte sektor- og teknologispecifikke partnerskaber med danske forskningsinstitutioner og virksomheder. Du vil skulle sikre effektiv formidling af efterretningsbaseret viden til en række interessenter samt løbende indgå i dialog om relevante sikkerhedstiltag- og behov. Dertil vil det være din opgave at være på forkant med udviklingen i udvalgte forsknings- og innovationsmiljøer. Specifik viden om eller direkte erfaring med udvikling af kritiske teknologier er en fordel, men ikke et krav.

For at lykkes i rollen som analytisk konsulent, er det vigtigt, at du har bred erfaring med at drive komplekse analyseprojekter fra start til slut og er vant til at tænke effekt og anvendelsespotentiale ind allerede i designfasen. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med eller på anden vis kendskab til efterretningsanalyse. Derudover er det vigtigt, at du er dygtig til at samarbejde med andre fagligheder. Stærke metodiske kompetencer og god videnskabsteoretisk forståelse er en uomgængelig forudsætning. Vi vægter dokumenteret erfaring med at lede og gennemføre både længerevarende og kortere analyseprojekter højt.

Du vil indgå i Sektion for Outreach i Center for Analyse og Outreach, som bl.a. har til opgave at sikre effektiv formidling af efterretningsbaseret viden til en række interessenter. Du vil derfor, som led i arbejdet som analytisk konsulent, have til opgave at sikre inddragelse af relevante eksperter både i og uden for PET. I tillæg til dine analytiske kompetencer, er det derfor vigtigt, at du har erfaring med samarbejde med eksterne partnere eller interessenter. Dertil er det vigtigt, at du er en dygtig formidler, som med autoritet kan formidle analyser med gennemslagskraft.

Viden om autokratiske stater som Rusland, Kina og Iran er en fordel, men ikke et krav.

Center for Analyse og Outreach er forankret i Afdeling for Kontraspionage, som samarbejder tæt med de øvrige centre i afdelingen. Du vil derfor skulle samarbejde med en bred vifte af kollegaer på tværs af forskellige faggrupper i PET.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.

Vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Du
• Har erfaring med eller interesse i sikkerhedspolitiske emner
• Har erfaring med eller interesse for efterretningsanalyse
• Er handlekraftig og evner at sikre fremdrift i egne projekter og i samarbejde med andre
• Er metodisk stærk og har et veludviklet kritisk blik
• Er en dygtig formidler og har stor gennemslagskraft
• Har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller lign.
• Har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

Ansættelsesstart pr. 01. april 2025

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station. Her har vi bl.a. et gratis fitnesscenter, mange sociale arrangementer som sommerfest, DHL-stafet samt en aktiv personaleforening, hvorigennem du kan opnå diverse fordele og rabatter. Derudover får du fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og en ledelse der har fokus på balancen mellem arbejde og fritid.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Yderligere information
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 4.

Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
05.01.2025

Ansøgningsfrist:
05.01.2025

Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste

Jobsted (langt):
Søborg

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2709600//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.