Get latest jobs before others

PLC and Robot Hotline Support Technician for BILA Service

BILA A/S



Drømmer du om faglige udfordringer inden for PLC og robotteknologi, en spændende hverdag som en del af et stærkt team og muligheden for at arbejde med højteknologiske løsninger? Så er det dig, vi leder efter! Vi søger nemlig flere dygtige kollegaer til vores Hotline Team på grund af stor vækst!

Vores Service Support Hotline står over for en fremtid med store planer i takt med en stadig større vækst i BILA Group. Vi søger derfor teknikere, som vil være en del af vores support team, der får en central supportrolle i vores hotline, både internt i BILA Group og overfor danske og internationale kunder.

BILA har hovedkontor i Nykøbing Mors, men har afdelinger i det meste af Danmark, herunder Aalborg og Sønderborg og andre øvrige byer, hvorfor din daglige arbejdsplads vil kunne være på et af disse kontorer. Se meget mere på vores hjemmeside www.bila.dk

Jobbet og funktionen som Hotline Engineer
Vi investerer i din oplæring, så vi ved, at du bliver klædt godt på til at kunne varetage supportopgaverne. Du får derfor en grundig oplæring af dine teamkolleger, så du kan begå dig i vores PLC- og robotmiljøer. Du kommer med på on-site oplæring hos kunder samt idriftsættelser af nye systemer, som en naturlig del af din løbende udvikling og indsigt i BILAs produkter og anlæg. Derudover bliver du en del af en vagtordning som supporterer vores kunder primært på distancen via fjernopkobling, men også ude hos kunden hvis situationen kræver dette. Vores kunders produktion kører 24/7/365 og det betyder at du kan forvente ca. 40 dages rejseaktivitet om året.

Oplæring vil primært være fra vores Service Support Hotline kontor i Aalborg.

Dine opgaver bl.a.:

  • At tage hånd om vores kunder og sikre deres oppetid
  • Sikrer kvalitet i udførelsen af opgaverne i henhold til aftalte processer
  • Teknisk telefonsupport og rådgivning af kunder og internt til kollegaer
  • Remote support og fejlfinding via VPN ifm. akut hjælp til kunder
  • Onsite Support og fejlfinding ved akutte nedbrud
  • Deltagelse i idriftsættelser
  • PLC og Robotprogrammering/optimeringsopgaver
  • Rapportering, registrering og opdatering af dokumentation
  • Academy undervisning til intern brug samt kunde kurser

Om dig
Du er en stærk el-teknisk person med baggrund inden for automatisering suppleret med mekanisk flair og forståelse. Du har praktisk erfaring med fejlsøgning på procesanlæg, PLC styring og på automatiske maskiner.

Din faglige baggrund kan både være elektriker, tekniker, maskinmester eller tilsvarende. Det vigtige er, at du har stor erfaring med PLC og interesse indenfor området.

Derudover har du teknisk "gå-på-mod", nysgerrighed og viljen til at lære nyt. Du skal have en struktureret tilgang til dine opgaver og trives med en stor kontaktflade, højt tempo - og en til tider uforudsigelig hverdag. Kvalitet og grundighed er kendetegnende for din adfærd, ligesom du er serviceminded og selvstændig.

Du behersker dansk og engelsk – både i skrift og tale.

Vi tilbyder dig
En spændende og alsidig stilling i en dynamisk virksomhed, hvor du bliver en del af vores ambitiøse Service Hotline funktion. Vores portefølje af udstyr spænder bredt, så du ender med en bred vifte af kompetencer inden for automationsudstyr. Du vil opleve en virksomhed som sætter pris på sine medarbejdere og holder flere sjove aktiviteter og andet spas i løbet af året.

Vi vil gøre vores yderste for at skabe optimale rammer for din udvikling både fagligt og personligt. Vi har en flad organisationsstruktur og en uformel tone.

Vi lover dig et spændende job med masser af læring og udvikling i en organisation i vækst, hvor din rolle bliver at supportere vores automationsløsninger i både ind- og udland.

Har vi fanget din opmærksomhed? Så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi kalder løbende til samtale og lukker for rekrutteringen når rette kandidat er fundet.

Afdeling:

Lokation: Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at BILA A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


BILA A/S

Industrivej 18,, 7900 Nykøbing M

BILA A/S is a professional automation company established in 1988. We help our customers to optimize their production by means of automation solutions – typically using industrial robots. We have been the sole distributor of the Kawasaki brand of robots in Scandinavia since 1998. Our solutions cover everything, from simple automation to optimization of full production lines.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2709618//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.