Get latest jobs before others

Juridisk sekretariatschef til Borgerrepræsentationens Sekretariat i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Juridisk sekretariatschef til Borgerrepræsentationens Sekretariat i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune
Har du lyst til at stå i spidsen for en professionel sekretariatsbetjening af Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget i Danmarks største kommune?
Kan du med sikker hånd rådgive Borgerrepræsentationens medlemmer om juridiske forhold?
Og kan du skabe værdi gennem tillid, dialog og samarbejde?

Så er du måske vores nye chef for Borgerrepræsentationens Sekretariat.

Om stillingen
Som juridisk sekretariatschef får du ansvaret for sekretariatsbetjeningen af de centrale politiske organer i Københavns Kommune, herunder Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og Gruppeforpersonskredsen. Du vil således sammen med sekretariatets medarbejdere have ansvar for processen for mødernes dagsordener, sikre det korrekte mødemateriale og en smidig mødeafvikling, understøtte overborgmesterens mødeledelse samt følge effektivt op på de politiske beslutninger.

Borgerrepræsentationens Sekretariat har ansvaret for at sikre en korrekt og tillidsfuld betjening af Borgerrepræsentationens medlemmer. Du vil derfor også få ansvaret for at rådgive Borgerrepræsentationens medlemmer, Økonomiforvaltningen og kommunens øvrige forvaltninger inden for sekretariatets opgaveområder, herunder:

  • Rammerne for kommunens styrelse, herunder kommunestyrelsesloven og Københavns Kommunes styrelsesvedtægt mv.
  • Rammerne for kommunens virksomhed, særligt i forbindelse med politiske medlemsforslag, forespørgsler, politikerspørgsmål mv.
  • Spørgsmål om emner, der relaterer sig til hvervet som medlem af Københavns
  • Borgerrepræsentation, herunder om habilitet, sagsindsigt, vederlag, orlov mv.
  • Juridiske spørgsmål i forbindelse med lokaludvalgenes virksomhed, herunder kommunalfuldmagtsområdet.

Du vil få direkte personaleansvar for ca. 12 medarbejdere, og du vil sammen med en anden sekretariatschef og tre teamledere udgøre den samlede ledelse af Borgerrepræsentationens sekretariat. Du vil referere direkte til Økonomiforvaltningens administrerende direktør.

Der er i alt cirka 80 medarbejdere i Borgerrepræsentationens Sekretariat, der organisatorisk er placeret i Økonomiforvaltningen og bl.a. understøtter Borgerrepræsentationens medlemmer fagligt og praktisk via en medlemssekretærordning, varetager betjeningen af de 12 lokaludvalg, arbejder aktivt med københavnerinddragelse samt planlægning og afvikling af officielle modtagelser og arrangementer.

Om vores nye sekretariatschef
Hvis du er vores nye sekretariatschef, kan man sige følgende om dig:

  • Du har en skarp juridisk profil og er derfor gerne uddannet cand.jur. eller tilsvarende.
  • Du har et indgående og dokumenteret kendskab til det offentligretlige område, herunder særligt det kommunalretlige område.
  • Du har stor erfaring med politikerbetjening.
  • Du lægger vægt på et tillidsfuldt samarbejde med politikere fra alle partier, samarbejdspartnere og interessenter.
  • Du tager ansvar for at koordinere og kan facilitere gode og smidige processer i samarbejde med resten af organisationen.
  • Du har ledelseserfaring eller åbenlyst potentiale herfor med blik for dine medarbejderes trivsel og udvikling.

Du er fysisk placeret på Københavns Rådhus, og du bliver en del af et dynamisk, afvekslende og løsningsorienteret arbejdsfællesskab med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesforhold
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen ønskes besat per 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør i Økonomiforvaltningen Søren Hartmann Hede på tlf. 51 21 51 60.

Søg via linket senest søndag den 12. januar 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og 4, og vi bruger test i rekrutteringsforløbet.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2709791//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.