Get latest jobs before others

Sagsbehandler til Bech-Bruuns afdeling for konfliktløsning

Bech-Bruun



Vil du arbejde med voldgifts- og retssager i en af Danmarks førende advokatvirksomheder, og har du lyst til at samarbejde med nogle af branchens mest anerkendte og erfarne eksperter inden for konfliktløsning, voldgift, entrepriseret og tekniske rådgiveres ansvar? Så er det måske dig, vi søger.

Bliv en del af et førende konflikthåndteringsteam
Vores afdeling Konfliktløsning, Entreprise, Forsikring og Transport i København har brug for en dygtig, energisk og positiv sagsbehandler til at hjælpe med vores mange voldgifts- og retssager samt øvrige sager 15-20 timer om ugen.

Vi er en dynamisk gruppe med et tæt og godt socialt sammenhold, hvor hver enkelt medarbejder spiller en vigtig rolle.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at støtte juristerne i forbindelse med forberedelse af materiale til voldgifts- og retssager og af øvrige dokumenter samt håndtering af sagsportalen ”Minretssag”. Derudover vil du hjælpe juristerne med forskellige opgaver, herunder sagsoprettelser, fakturering og andre administrative opgaver.

Du vil skulle arbejde tæt sammen med advokater, der bruger AI-teknologi til diktering, og din opgave vil bl.a. være at sikre, at dokumenterne bliver korrekt opsat og renskrevet. Din sans for detaljer og evne til at arbejde effektivt med digitale værktøjer vil være afgørende for at levere præcise og professionelle dokumenter.

Matcher du stillingen?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har en stærk administrativ profil - meget gerne med relevant erfaring fra branchen. Herudover formulerer du dig godt på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Som person er du positiv og energisk. Du har let ved at bevare overblikket, er struktureret og sætter pris på en varieret hverdag. Endelig har du gode samarbejdsevner, og du trives med at hjælpe.

Vi tilbyder et godt fagligt og socialt miljø
Bech-Bruun er én af Danmarks største og førende full-service-advokatvirksomheder med kontorer i København og Aarhus. Med mere end 550 dedikerede og højt specialiserede medarbejdere servicerer vi et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser inden for alle dele af erhvervsjuraen.

Vi er kendetegnet ved juridisk topekspertise, høj etik, godt samarbejde og digital innovation. Vi tilbyder arbejdsglæde og en uhøjtidelig omgangstone kombineret med høje ambitioner og en flad organisation. Vi arbejder målrettet for ligestilling i advokatbranchen og har stort fokus på at sikre ligeværdige karrieremuligheder uanset køn.

Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så upload meget gerne din ansøgning, CV og eventuelle eksamensbeviser via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 8. januar 2025. Vi afholder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR-konsulent Anne Marie Floor Kogsbøll på tlf. 72 27 37 33.

Bech-Bruun ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. For at sikre en åben rekrutteringsproces beder vi dig undlade at inkludere et billede af dig selv, når du ansøger.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Bech-Bruun



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Bech-Bruun

Main office: Gdanskgade 18, 2150 København Ø

Bech-Bruun er en markedsorienteret og specialiseret advokatvirksomhed. Vi servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2709929//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.