Business Controller med flair for at analysere data
Sønderborg Kommune
Business Controller med flair for at analysere data
Brænder du for at have ansvar for og stor indflydelse på både økonomistyring og analyse? Og kunne du tænke dig at være en central rådgiver og sparringspartner for ledelsen i hjemme- og sygeplejen med en stribe meget spændende projekter i pipelinen? Så er det måske lige netop dig, vi har brug for!
Vi søger netop nu to business controllere til kommunens ældrepleje, som skal understøtte implementeringen af den nye ældrelov.
Vores organisering og den nye ældrelov gør, at beslutningsvejene i hjemme- og sygeplejen skal være korte, og at vi skal være både fleksible og handlekraftige. Det betyder også, at du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen og professionaliseringen af vores økonomistyring.
Der er tale om to nyoprettede stillinger, hvilket giver dig mulighed for at bidrage til at forme og definere fremtidige arbejdsopgaver.
Betroet rådgiver og dataanalytiker
De primære fokusområde vil være sikker styring af økonomien for de fire hjemme- og sygeplejedistrikterne i Sønderborg Kommune. Samtidig vil du være involverede implementering, videreudvikling og optimering af vores systemer, processer og værktøjer på tværs af Omsorg & Udvikling, med særligt fokus på økonomistyring og dataanalyser.
Din succes afhænger af din evne til at være en kompetent analytiker og sparringspartner, der kan formidle økonomi og data klart. Du skal både kunne arbejde strategisk med overblik og hands-on med et detaljeret blik for at analysere den daglige drift.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Sikring af solid økonomistyring med tilhørende rådgivning af ledelse decentralt
- Bidrag til dataanalyse og bedre anvendelse af data
- Bidrag til optimering af systemer, processer og værktøjer – baseret på best practice
Din rolle vil være at understøtte ledelsen med økonomisk indsigt og rådgivning i både strategiske og operationelle beslutninger. En del af dine opgaver vil være at sikre præcise datagrundlag gennem omhyggelig kontrol af processer og systemer samt løbende opfølgning på budgetter og prognoser.
Interesse for økonomistyring, analyse og implementering
Rollen handler om to nøgleord: relationer og samarbejde. Du skal være interesseret i at kende dine samarbejdspartnere for at kunne give den bedste rådgivning. Det kræver også, at du proaktivt rækker ud.
Du skal kunne arbejde tæt sammen med ledere, planlæggere og sundhedsfagligt personale, som ofte fokuserer mere på det socialt- og sundhedsfaglige end på økonomien. Derfor er det vigtigt, at du kan formidle økonomisk viden på en forståelig måde for ikke-økonomer.
Derudover ser vi helst, at du kan sætte kryds ved følgende:
- En videregående uddannelse med økonomifokus på kandidatniveau eller tilsvarende erfaring
- Nogle års erfaring, men kan også være nyuddannet
- Analytisk sans og god dataforståelse
- Interesse og motivation for at lære vores EOJ-system og Power BI
- Gerne erfaring med kommunal økonomistyring og gerne kendskab til KMD OPUS og Excel.
- Motivation for at sætte dig ind i ældrelovens rammer
Dit nye team
Din nye arbejdsplads er vores forvaltningskontor på Ellegårdvej i Sønderborg. Du vil være en del af data- og økonomiafdelingen med en afdelingsleder, fem økonomikonsulenter, 3 systemadministratorer, 2 datakonsulenter og fire administrative medarbejdere.
Vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på teamwork, fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid.
En betydelig del af din arbejdstid vil foregå ude i hjemme- og sygeplejedistrikterne, hvor du vil få mulighed for at opleve det direkte samspil de tværfaglige teams. Dette giver dig en unik indsigt i, hvordan data og økonomiske beslutninger påvirker det daglige arbejde og de borgere, vi servicerer.
Her kan du læse mere om den omstillingsproces, som vi er i gang med i Omsorg & Udvikling i Sønderborg Kommune: Spor for Omsorg og Udvikling
Du kommer til at blive en del af en arbejdsplads i rivende udvikling. Vi har fokus på videndeling, faglig sparring, og du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne. Det sker alt sammen i tæt samarbejde med dine kolleger, der kommer med en bred vifte af fagligheder.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder af Data- og Økonomi i Omsorg og Udvikling, Peter Vestergaard Jensen på mobil 21 15 32 66 eller mail [email protected].
Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025. Samtaler forventes afholdt den 23. og 24. januar 2025.
Ansættelse er pr. den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse, CV mv.
Afdeling:
Lokation: Region Syddanmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: