Head of Flexii
3 - Hi3G Denmark Aps
Flexii er et 100% digitalt mobilselskab – skabt til dig, der elsker simpel, billig og smart mobiltelefoni. Vi er en del af Hi3G-familien med hovedkvarter i Carlsbergbyen i København. Flexii er stadig nyt, og vi har fuld fart på at bygge et brand, der er lige så skarpt som vores priser.
Hvad går jobbet ud på?
Som vores Head of Flexii bliver du drivkraften bag både Flexiis digitale univers og vores salgsstrategi. Du bliver kaptajnen, der sikrer, at vores digitale platforme performer optimalt, samtidig med at du står i spidsen for at skabe vækst gennem innovative salgsinitiativer. Vi leder efter en profil, der ikke er bange for at få 'jord under neglene' – især når det handler om at udvikle og drive salgsaktiviteter, der skaber reel værdi. Du er både strateg og hands-on, og drives af at tage ejerskab og sætte retning for teamet.
Du får ansvaret for:
- At udvikle og drive Flexiis digitale og kommercielle strategi – vi skal være på forkant med både digitale trends og salgsudviklingen!
- Udarbejdelse og eksekvering af salgsfremmende initiativer, der styrker vores position i markedet og driver vækst.
- Lede vores digitale team og samarbejde tæt med salgs- og marketingkolleger i Flexii og Hi3G.
- At sikre, at vores kampagner både inspirerer og konverterer – fra sociale medier til Google Ads og e-mails.
- Budgettering og performanceanalyse – med særligt fokus på, hvordan vi optimerer salg og ROI.
- At spotte nye muligheder og teste kreative idéer, der løfter vores digitale og salgsindsats.
- Sikre, at vi er opdaterede på de nyeste trends og teknologier i branchen.
- Holde fokus på kundedata, trafiktal og målgrupper – og bruge dem til at skabe målrettede salgsstrategier.
Hvem er du?
- Du har mindst 5 års erfaring inden for digital marketing og/eller salg – gerne med ledererfaring og en stærk kommerciel profil.
- Du motiveres af vækstrejser og trives i en rolle, hvor du både udvikler strategier og eksekverer på dem.
- Du er skarp til sociale medier, analytics og har styr på værktøjer, der understøtter både marketing og salg.
- Du tænker kreativt og kommercielt – og forstår, hvordan digitale indsatser skaber bundlinjeværdi.
- Du er opdateret på, hvad der rører sig digitalt – og har ideerne til, hvordan vi udnytter det.
- Du er nysgerrig, resultatorienteret og ikke bange for at tage ansvar for salget.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et unikt ansvarsområde, hvor du kan forme både vores digitale tilstedeværelse og vores salgsfremmende initiativer.
- Et innovativt arbejdsmiljø med en flad struktur og masser af handlefrihed – her gør vi idéer til virkelighed.
- En konkurrencedygtig lønpakke og personalegoder, der giver mening.
- En vækstrejse i et dynamisk og socialt fællesskab, hvor vi fejrer succeser og løfter i flok.
Vil du være med?
Hvis du er klar til at tage teten som Head of Flexii – og drive både vores digitale og salgsstrategi – så send din ansøgning og CV afsted til os. Ansøgninger behandles løbende, så tøv ikke med at gribe muligheden. Har du spørgsmål, så send vores HR Business Partner Ina Stormbach en mail på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: