Get latest jobs before others

Regnskabscontroller og systemspecialist i Midttrafik

Midttrafik



Regnskabscontroller og systemspecialist

Har du en skarp profil og en alsidig værktøjskasse, er Midttrafiks nyoprettede stilling måske noget for dig? Her får du mulighed for en varieret og ind i mellem nørdet hverdag, hvor du også kan have flere bolde i luften.

Stillingen er nyoprettet og vil udvikle sig med dig. Hverdagen kender vi allerede og opgaverne vil blandt andet være:

  • Support og ansvar i økonomisystem, grænsende til en administratorrolle
  • Likviditetsbudget og -opfølgning samt langfristede låneoptag
  • Årsregnskabets controlling og udarbejdelse af tabeller og noter
  • Procesbeskrivelser, udarbejdelse og kontinuerligt vedligehold
  • Systemintegrationer og digitalisering af processer

Vi forventer, at du har erfaring med ovennævnte opgaver, og har du tilmed kendskab til den offentlige kontoplan, er det et ekstra plus. Dine vigtigste personlige egenskaber til jobbet er erfaring og gå-på-mod – men du skal også have lyst til at kommunikere og hjælpe kolleger i teamet og i resten af Midttrafik.

Dit primære fagsystem er økonomisystemet som har integrationer til andre systemer - vi sikrer den nødvendige oplæring i disse samt i de mange andre fagsystemer du vil få berøring med. Kendskab til kollektiv trafik eller offentlig forvaltning generelt vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Stillingen er placeret teamet for Regnskab & Afregning som er en del af Midttrafiks afdeling for Økonomi, IT & kontrakter. Vi holder godt humør samt indbyrdes samarbejde i højsædet og med det som basis, klarer vi i fællesskab både deadlines og travle perioder. Det er tilladt at udfordre både sig selv og hverdagens processer i en åben dialog.

Din baggrund

  • Du har en relevant regnskabsuddannelse, som vi forventer er cand.merc., cand.oecon., HD eller lignende med flere års erfaring og et grundlæggende mod på alle it-systemer
  • Du tager ejerskab for dine opgaver og leverer høj kvalitet til deadline
  • Du har interesse for at tilegne dig viden om vores produkter og systemer
  • Du er serviceminded med en god og smittende energi

Vi tilbyder
Du bliver en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, der alle synes, at kollektiv trafik er en samfundsaktuel og spændende opgave at være en del af.

Der er gode arbejdsforhold i nyrenoverede lokaler i Højbjerg.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Ansøgning
Stillingen kan søges via linket nederst på siden.

Ansøgningsfrist er den 6. januar 2025 kl. 12.00. Indledende samtale forventes afholdt 10. januar og 2. samtale forventes afholdt 21. januar 2025. I rekrutteringsprocessen samarbejder Midttrafik med en ekstern konsulent, bl.a. til udarbejdelse af profiltest.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Marianne Rasmussen på telefon 21 12 00 56.

Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af et fagligt inspirerende miljø.

Søg stilling

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Midttrafik



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Midttrafik

Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er ca. 130 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører, om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af opgaver og krav, men også et fagligt inspirerende miljø.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2709967//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.