Pædagog og pædagogmedhjælper søges til Anna Trolles Børnehus
Middelfart Kommune
Vores Børnehus søger en pædagog og en pædagogmedhjælper. Begge stillinger er med mulighed for 37 timer ugentligt og ansættelse pr. 1.2.2025 eller hurtigst muligt. Du bliver en del af et børnehaveteam bestående af syv medarbejdere fordelt på to stuer. Ligeledes bliver du del af det større arbejdsfællesskab på i alt 23 forskellige og dygtige kolleger.
Vi er en integreret institution med to afdelinger. I afd. Troldhøjen har vi to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, og i afd. Skovhytten har vi vores st.grp. Vi vægter samarbejdet på tværs af de to afdelinger højt, hvorfor vi ofte besøger hinanden og skaber meningsfulde fællesskaber og oplevelser sammen.
Vi arbejder ind i Middelfart Kommunes vision på børne- og ungeområdet ”Fra Middelfartbarn til verdensborger”. Vi ønsker, at vores børn skal udvikles til små livsduelige verdensborgere og understøtter dette i vores pædagogiske tilgang, hvor vi vægter et afsæt i gode vedvarende relationer mellem børn og voksne, gode stabile børnefællesskaber, en høj grad af bæredygtighed, næstekærlighed, nysgerrighed samt muligheden for at lege og udvikles i fysisk bevægelse og tæt på naturen hver dag.
Vores hverdag er børnenes hverdag. For os betyder det, at vi følger børnenes spor og udfordre dem ud fra deres ressourcer og kompetencer. Vi invitere børnene til deltagelse og sikre den udviklende og trygge oplevelse.
Vi arbejder bevidst med at øge børnenes chancelighed via deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber og samfund. Derfor er det en vigtig opgave at styrke den tidlige indsats omkring alle børn, og vi er altid villige til at have mange bolde i luften for at lykkes med børn og familier.
Vi søger kolleger, der har øje for nærvær og relationer, og som naturligt har fundament i det nye børnesyn og derfor ser og mærker hvad der er på spil fra både barnets og fællesskabets perspektiv. I Børnehuset vægter vi refleksion i praksis og gennem tryg kommunikation bliver vi dygtigere sammen til vores kerneopgave. Derfor forventes du at turde at gå på opdagelse i egen- og kollegers praksis, når det enkelte barn eller børnefællesskabet har brug for det.
I pædagogstillingen forventer vi at:
- Du er uddannet pædagog.
- Du brænder for at arbejde med trivsel, udvikling og læring for børn i aldersgruppen 3-6 år.
- Du besidder stærke faglige- og personlige kompetencer i forhold til at yde en særlig indsats og støtte til udsatte børn og deres familier.
- Du som menneske er nærværende, tålmodig og vedholden både i din udforskning af verden med børnene, dine pædagogiske aktiviteter og dit samspil og samarbejde med barnet og familien.
- Du grundlæggende tror på at børn, forældre og kolleger gør deres bedste.
Dine arbejdsopgaver bliver at:
- Støtte og sikre det enkelte barns trivsel og generelle udvikling.
- Yde specifik, kontinuerlig og målrettet pædagogisk indsats for børn med forskellig socioøkonomiske baggrund.
- Bidrage til etablering af et stærkt og bæredygtigt forældresamarbejde.
- Være en tæt sparringspartner i samarbejdet med hele institutionen, men i særdeleshed i børnehaveteamet, så vi sammen fortsætter med at udvikle og kvalificere vores pædagogiske praksis.
- Deltage i relevante møder og tværfaglige samarbejder.
I pædagogmedhjælperstillingen forventer vi at:
- Du er nærværende, omsorgsfuld og engageret.
- Du kan lide- og tager initiativ til leg.
- Du kan bevare ro og overblik i en til tider travl hverdag.
- Du kan se vigtigheden i at bidrage til udførelse af de daglige rutiner og gøre dem til udviklende stunder med børnene.
- Du trives med fleksibilitet, spontanitet og medansvar.
I jobbet hos os kan du forvente:
- Dejlige, sjove og nysgerrige børn i alderen 3-6 år.
- En flok sjove, dygtige og hjertevarme kolleger.
- En institution hvor kerneopgaven, børnene, altid er højeste prioritet, og hvor nærvær og aktivitet på børnenes præmis er vores vigtigste.
- En ledelse der bakker dig op og med tillid forventer, at du er medskaber i at sikre trivsel og udvikling hos børnene og i det gode arbejdsmiljø.
I Middelfart kommune arbejder vi ud fra visionen ”fra Middelfartbarn til verdensborger”. Vores fælles mission er at skabe livsduelige børn, som bliver rustet til den verden, som de er en del af, både i det lille og store fællesskab. Som ansat i Middelfart Kommune får du en nøglerolle i at få foldet visionen ud i praksis – så den bliver en synlig medspiller i hverdagen for kollegaer, forældre og børn.
Er du nysgerrig efter at vide mere om os eller aftale rundvisning, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Stinna Bæk på tlf. 23 67 21 83.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst. Samtaler afholdes d. 30.12.2024.
Ansøgning sendes elektronisk via linket vedlagt CV og øvrige relevante dokumenter og bilag.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: