Vicepolitiinspektør (centerchef) til politiet, PET
Rigspolitiet
I Indhentningsafdelingen indhenter vi information og data, der bidrager til at holde Danmark sikkert. For at indhente så skal vi konstant udvikle os, ændre vores arbejdsmetoder og kombinere de indhentningsmuligheder, som PET råder over. Som centerchef i Center for Observation og Teknisk Indhentning tilbyder vi dig en central rolle i PET’s operative virke.
Bliv en del af arbejdet med Observation og Teknisk Indhentning
Som centerchef for center for Observation og Teknisk Indhentning skal du lede et center, hvis primære opgave er, at observere og indsætte tekniske indgreb mod sikkerhedsbevidste og trænede målpersoner.
Trusselsbilledet og den teknologiske udvikling er i hastig forandring. Dine primære opgaver som centerchef består derfor i at:
- sikre tæt integration mellem de forskellige indhentningsværktøjer i centeret, så disse kan kombineres på nye og kreative måder
- bidrage aktivt med dit centers faglighed i centrale operative fora på kontraterror- og kontraspionageområdet
- sikre løbende strategisk udvikling af observationsfagligheden og den tekniske indhentning
- kvalificere operative beslutninger og prioritere i dit centers mange opgaver
- tilpasse observation og teknisk indhentning til nye modstandere og ny teknologisk virkelighed
Erfaring med strategisk ledelse og kendskab til forskellige indhentningsdiscipliner
Du skal være en tydelig leder, der har erfaring med forandringsledelse. Du skal kunne skabe trygge rum for inddragelse af medarbejdere og ledere i forandringen, Din evne til at skabe og udvikle relationer i og udenfor dit center, bliver afgørende for at du lykkedes som centerchef.
Erfaring med efterretningsarbejde er et krav. Erfaring med at arbejde med forskellige indhentningsdiscipliner – enten fra flerkildemiljø eller énkildemiljø - er også en fordel, men ikke et krav.
Du skal have erfaring med og stærk interesse for at drive strategiske udviklingsprocesser gennem ledere og med stor medinddragelse fra dine medarbejdere.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går.
Uanset om vi efterforsker en potentiel terrortrussel eller arbejder i det skjulte, så er vi fælles om at afværge truslerne mod Danmarks sikkerhed. Vi løser opgaven ved at være på forkant og klar, når det gælder. Derfor følger og vurderer vi konstant de potentielle trusler. På kontoret og i marken. Herhjemme og i resten af verden. Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder, hvor vi rykker sammen, når det gælder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
GENERELT OM STILLINGEN SOM VICEPOLITIINSPEKTØR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på afdelingslederniveau, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til linjens politiinspektør.
Du har som vicepolitiinspektør ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen/Rigspolitiet inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i dine enheder udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen/Rigspolitiet.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de enheder, du har ansvaret for, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med samfundet og borgerne i særlig fokus.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem ledere, der som udgangspunkt er politikommissærer.
GENERELT OM DIG SOM VICEPOLITIINSPEKTØR
Du har en politifaglig uddannelse og nogen ledererfaring fra politiet.
Du har en relevant teoretisk lederuddannelse, og skal opfylde de uddannelseskrav, der er til vicepolitiinspektørniveauet i politiet (jf. Uddannelseskrav til politiledere).
Du skal være testet og fundet egnet til vicepolitiinspektørniveauet, have gennemført ”operationel planlægning” samt gennemført lederforløb 2 (eller fået merit for lederforløb 2).
Herudover er det en fordel, hvis du har opnået en international dimension i dit karriereforløb og har opnået erfaring fra deltagelse i tværgående projektarbejde.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet om at have gennemført ”operationel planlægning”, kan du i nogle tilfælde konstitueres i stillingen, indtil kravet er opfyldt. En
konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år. Hvis du er udnævnt vicepolitiinspektør i forvejen, er det en fordel, at du opfylder de nævnte uddannelseskrav, men det er ikke en betingelse.
Du skal være en stærk, engageret og synlig leder med god evne til at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde – og følge op. Du skal have gode analytiske evner, gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse samt gode kommunikationsevner.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret og kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i dine enheder og på tværs af politikredsen
skabes synergi og arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad du lever op til de kompetencekrav, der stilles til afdelingsledelsesniveauet i ledelsesgrundlaget.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Lønnen er efter politiets gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som vicepolitiinspektør i lønramme 35 med et årligt tillæg på kr. 65.500 (marts 2012) udgør kr. 48.930.
Du bliver stationeret indtil videre i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste i PET, Centerchef for Observation og Teknisk Indhentning.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til YDERST HEMMELIGT.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Kontakt og ansøgning
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 3
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (brev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være 1 år gammel.
Hvis du er udnævnt på vicepolitiinspektør forvejen, så er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: 6. januar 2025.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Lidt om os
Det er vores opgave at værne om frihed, mennesker og demokrati. Selvom vi går stille med dørene, er vi stolte af at have det store ansvar og arbejde i den gode sags tjeneste. Det er nødvendigt, at vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi indhenter information, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne.
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
06.01.2025
Ansøgningsfrist:
06.01.2025
Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt):
Søborg
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: