Tandlæge til spændende klinik i Odense
ORIS Tandlægerne
Vi søger en dygtig tandlægekollega, der drømmer om nye, spændende udfordringer og som har ambitioner om at bidrage til videreudviklingen af vores gode klinik.
Ønsker du dig en arbejdsplads, hvor det faglige niveau er højt, hvor du vil få en vigtig rolle i behandlerteamet og hvor trivsel, fællesskab og vidensdeling er nøgleord. Hvis ja, så er du måske den tandlæge, vi søger til videreudvikling af vores klinik.
Hvad kan vi tilbyde dig?
En arbejdsplads med store ambitioner! Vi arbejder hver dag på at skabe Danmarks bedste dentale arbejdsplads med arbejdsglæden og den faglige udvikling som de bærende elementer. Igennem omfattende kursusaktivitet er vi højt specialiserede inden for kirurgi, implantologi, endodonti, parodontologi, æstetisk tandretning og protetik. Vi tilbyder alle former for tandbehandling og har en kæbekirurg tilknyttet klinikken. På grund af et højt aktivitetsniveau og kommende generationsskifte ønsker vi en dygtig og erfaren tandlæge til vores behandlerteam.
- Et speciale- og henvisningsorienteret klinikmiljø
- En fuld aftalebog og en stor gruppe patienter, der giver mulighed for en god omsætning og god indtjening
- En af landets største klinikker med mere end 45 dygtige og glade kolleger
- Et stærkt fagligt og specialiseret miljø med 14 tandlæger, 1 kæbekirurg og 10 tandplejere
- Et klinikfællesskab med høj trivsel, godt humør og masser af sparring og vidensdeling på tværs
- En moderne klinik med det nyeste og mest moderne udstyr
- Masser af muligheder for faglig udvikling og specialisering
- En aktiv personaleforening, gode personaleforhold samt tilbud om sundhedsforsikring
Hvad forventer vi af dig?
Det er vigtigt for os, at du har høj faglighed, er dygtig i din diagnostik og er god til at lægge behandlingsplaner med fokus på dine patienters individuelle behov og ønsker, og at du samtidig er i stand til at kombinere de forskellige specialeområder. Lige så vigtigt er det for os, at du er god til at kommunikere med dine patienter på en professionel og omsorgsfuld måde.
- Du har nogle års erfaring, og måske ser du dig selv i fremtiden udvikle dine kompetencer inden for et særligt område
- Du har fokus på, at dine patienter får en professionel og tryg oplevelse på klinikken
- Du har fokus på fællesskabet og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Lyder det interessant?
Vi er villige til at vente på den rigtige og afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte klinikchef Trine Benediktson på tlf. 24279036 eller klinikejer Steen Bjergegaard på tlf. 40594433. Du er også meget velkommen til at kigge forbi klinikken og få en uforpligtende snak og rundvisning. Giv os et kald i forvejen.
Læs mere om vores klinik her: https://oris.dk/odense/
Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Teamet i Odense
Om ORIS Tandlægerne
ORIS-kæden er en landsdækkende kæde med 15 klinikker, som arbejder imod samme mål, nemlig at sikre danskerne den absolut bedste tandsundhed og at sikre den højeste tilfredshed blandt patienterne. Vi sætter med andre ord patienten i centrum og hos os er det et must, at tilliden mellem patient og behandler er i top. Derfor er vi også både stolte og ydmyge over, at vores løbende tilfredshedsmålinger viser en patienttilfredshed på 4,8 ud af 5 – det betyder dog ikke, at vi læner os tilbage. Vi jagter i stedet de sidste 0,2%. Læs mere om oris her: www.oris.dk
Ansøgningsfrist:
16. januar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: