Vil du være med til at imødegå den skærpede sikkerhedstrussel mod Danmark og danske interesser i udlandet?
Udenrigsministeriet
Vil du være med til at imødegå den skærpede sikkerhedstrussel mod Danmark og danske interesser i udlandet?
Udenrigsministeriet søger en teamleder for ministeriets regionale sikkerhedsrådgivere med base i København til at understøtte vores vigtige arbejde med at sikre, at Udenrigsministeriet er godt beskyttet mod udefra kommende trusler.
Opgaver og ansvar
Som teamleder for Team Taktisk i Sikkerheds- og Ejendomskontoret bliver du en central spiller i Udenrigsministeriets globale sikkerhedsarbejde med fokus på at styrke ambassadernes og medarbejdernes sikkerhed.
Du vil være den nærmeste leder og sparringspartner for Udenrigsministeriets regionale sikkerhedsrådgivere, hvoraf seks har base på forskellige repræsentationer i udlandet, samt for tre medarbejdere, der forestår alle sikkerhedsgodkendelser i ministeriet.
Din fornemmeste opgave vil være at sikre den bedst mulige beskyttelse af ministeriets ansatte, aktiver og information ved at lede teamets medarbejdere. Du vil være ansvarlig for udviklingen af nye og drifte eksisterende sikkerhedstiltag både i ministeriet og på repræsentationerne i hele verden.
Du vil arbejde tæt sammen med andre danske sikkerhedsmyndigheder og på den måde sikre, at sikkerheden på de danske repræsentationer er tilpasset det aktuelle trusselsbillede samt de konkrete, forskelligartede – og til tider udfordrende og omskiftelige – kontekster.
Du vil have en central rolle i håndteringen af akutte kriser, som påvirker sikkerheden for Udenrigsministeriets medarbejdere verden over.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Daglig ledelse af Team Taktisk i tæt samarbejde med kontorets souschef og kontorchef
- Bistå med bl.a. udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsanalyser, lokale sikkerhedsinstruktioner og nødprocedurer
- Bidrage med at identificere, formulere og gennemføre relevante sikkerhedstiltag og være med til at fastholde en høj sikkerhedsbevidsthed
- Samarbejde med eksterne myndigheder, både i Danmark og i andre lande
- I sjældne tilfælde kan der være behov for, at du udsendes for kortere perioder til en repræsentation ifbm. en konkret krise eller trussel
- Udvikling og forbedring af taktiske værktøjer, procedurer, instruktioner og standarder
- Føre tilsyn med repræsentationernes sikkerhedsarbejde
- Faglig sparring og opfølgning på de regionale sikkerhedsrådgiveres arbejde og rapportering.
Hvem er du?
Som person er du engageret, betroet, vedholdende og en god formidler, både på skrift og i tale. Med din tillidsvækkende natur skaber du hurtigt gode samarbejdsrelationer til såvel teamets medarbejdere i Udenrigsministeriet i København samt på Danmarks repræsentationer, de nationale sikkerhedsmyndigheder og andre samarbejdspartnere både ude og hjemme.
Du formår både at have indsigt i detaljerne omkring sikkerhedssituationen på den enkelte repræsentation og samtidig bevare overblikket over organisationens samlede sikkerhedsrisici og mitigerende tiltag.
Du skal have forståelse for at håndtere sikkerhed i en stor organisation, hvor der skal findes pragmatiske løsninger i højrisikoområder med fokus på at bevare en høj sikkerhed og tryghed for den enkelte medarbejder og repræsentation.
Konkret lægger vi vægt på, at du:
- Har erfaring med teamledelse af et større team og erfaring med distanceledelse
- Har solid erfaring med sikkerhedsarbejde i civil sammenhæng, bl.a. fra en international organisation (EU, NGO el.lign.) eller en privat virksomhed
- Har erfaring fra felten fra tidligere udstationeringer
- Har erfaringer og evner erhvervet fra akademisk uddannelse og en karriere i politiet, forsvaret eller sikkerhedsbranchen
- Har erfaring med at omsætte og formidle generelle regelsæt og standarder til en konkret kontekst og til kolleger uden forudgående kendskab til sikkerhed
- Er god til at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer på tværs af fag-, ressort- og landegrænser
- Kan arbejde selvstændigt, er analytisk solid og indrettelig ift. at påtage dig forskelligartede opgaver
- Formår at bevare både overblik og struktureret opgavetilgang, også i pressede situationer
- Har interesse i at rejse og er rejsevant
- Har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk
Organisatorisk placering
Du vil være teamleder for Team Taktisk, der er organisatorisk placeret i Udenrigsministeriets Sikkerheds- & Ejendomskontor (SIKBYG). Du refererer direkte til kontorchefen og sparrer i det daglige med kontorets souschef.
SIKBYG er et stort og centralt kontor med snitflader til hovedparten af ministeriet, både i København og ude i verden. Du kan forvente at få en hverdag med stor variation i opgaverne samt blive en del af et dygtigt fagligt miljø, hvor vi som kollegaer arbejder selvstændigt og på tværs.
Vi er kendetegnet ved en ordentlig omgangstone, hjælpsomhed og respekt. Vi prioriterer en god work-life balance.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.
Du ansættes for en 4-årig periode.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.
Tiltrædelse
1. august 2025.
Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er 13. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 4 og 5, 2025. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Majbrit Holm Jakobsen (tlf. +45 3392 0856, e-mail [email protected]) eller teamleder Jamal Hammoud (til. +453392 0730). Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Thomas Hadrup (tlf. +45 3392 1008, e-mail [email protected]).
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.
Om os
Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.
Afdeling: Asiatisk Plads 2 1448 København K
Lokation: Udenrigsministeriet
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: