Get latest jobs before others

Nat-Tech Uddannelse ved Aarhus Universitet søger 2 nye kollegaer med systemforståelse og sans for det gode samarbejde

Aarhus Universitet (AU)



Aarhus Universitet (AU) er i gang med implementeringen af det nye Studieinformationssystem (SIS), der skal fremtidssikre universitetets håndtering af studieadministrative processer. SIS skal understøtte hele studieforløbet fra optagelse til eksamen og skabe mere effektive arbejdsgange for både medarbejdere og studerende. Implementeringen kræver et stærkt samarbejde på tværs af organisationen og inddragelse af brugere for at sikre et system, der opfylder universitetets behov og bidrager til en smidigere og mere digitaliseret administration. Dette projekt er en central del af AU's strategi for at styrke kvaliteten og brugervenligheden af sine IT-systemer.

Administrationscenter Nat-Tech på Aarhus Universitet leverer en bred vifte af administrative services, der understøtter fakulteternes forskning og uddannelse. En central del af centeret er Nat-Tech Uddannelse, som arbejder målrettet med at udvikle og kvalitetssikre uddannelserne på tværs af Natural Sciences og Technical Sciences. Gennem tæt samarbejde med undervisere og studerende skaber afdelingen rammer for stærk faglighed, læring og udvikling i både eksisterende og nye uddannelsestilbud.

I Nat-Tech Uddannelse (Nat-Tech UDD) søger vi 2 nye kollegaer i perioden 01.03.2025 – 28.02.2029.

Den ene stilling er placeret i UVA/EKA – System
I denne stilling kan du komme til at arbejde med en bred vifte af de opgaver, som varetages af afdelingen. Vi forventer, at det, der særligt kommer til at fylde, bliver planlægning af undervisning og eksamen samt arbejdet med opbygning og vedligeholdelse af studieordninger og kurser i det studieadministrative system.

Løsningen af disse opgaver kræver, at du:

  • Kan arbejde fokuseret med opgaverne og se dem i et større perspektiv.
  • Er engageret og god til at samarbejde samt evner at bevare fokus i en travl hverdag.
  • Arbejder systematisk, er omhyggelig og struktureret og har flair for detaljen.
  • Kan indgå i flere mindre teams og evner at arbejde med forskelligartede opgaver.

Den anden stilling er placeret i UVA/EKA – Kontakt
Til denne stilling forventes du at hjælpe os med at implementere SIS og spille en central rolle på bl.a. følgende områder:

  • Adgangskurset og Turbokurset, som har en anderledes uddannelsesstruktur end øvrige uddannelser på Nat-Tech.
  • Optag, hvor Nat-Tech Uddannelse håndterer både optag på efter- og videreuddannelsesområdet samt Adgangskurset og Turbokurserne.

Derudover er der behov for oplæring af medarbejdere i brugen af SIS – både til mindre administrative opgaver og som opslagsværktøj på institutniveau. Denne oplæring skal sikre, at medarbejderne kan anvende systemet effektivt i deres daglige arbejde.

Opgaven forestilles løst ved, at du i perioder vil indgå i driften af ovenstående områder og sammen med de pågældende medarbejdere vil være med til at løse den daglige drift i det nuværende system og samtidig deltage aktivt i at udvikle nye processer og arbejdsgange i SIS.

Du har erfaring med AU’s nuværende IT-systemer – især STADS, STADS DANS, EDDI, Workzone og Digital Eksamen.

For begge stillinger gælder det, at:

  • Der vil være behov for en fleksibel tilgang til opgaverne, og at du er nysgerrig på vores arbejdsgange og ikke er bange for at udfordre eksisterende arbejdsprocesser, hvis du ser en mulighed for optimering.
  • Du har faglig pondus og har ambitioner på egne og afdelingens vegne.
  • Du søger en bred forretningsforståelse samt ønsker at styrke afdelingen fagligt.
  • Du medbringer godt humør til afdelingen og prioriterer at være med til at skabe et godt samarbejdsklima.
  • Du er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
  • Du trives i en foranderlig, kompleks og politisk drevet organisation.
  • Der vil ligeledes være behov for at kunne samarbejde tæt med mange niveauer – både teamkollegaer, kollegaer i Nat-Tech Uddannelse samt administrativt og videnskabeligt personale på institutter og sidst også kollegaer på andre fakulteter. I forlængelse heraf er det vigtigt at have en forståelse for AU som en stor, kompleks og politisk drevet organisation.

For at lykkes i stillingerne forudsættes det bl.a., at:

  • Du har flair for systemer, er opsøgende og initiativrig i forhold til opgaver og tænker helhedsorienteret.

Yderligere oplysninger om stilling 1 kan fås ved afdelingsleder for UE System Søren Anker Andersen, tlf. 2342 7327 / [email protected].

Yderligere oplysninger om stilling 2 kan fås ved afdelingsleder for UE Kontakt Theresa A. Laursen, tlf. 2172 7975 / [email protected].

Arbejdsstedet er som udgangspunkt Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Nat-Tech Undervisn.og Eks.-Kontakt/Nat-Tech Course and Exam Administration-Contact

Ansøgningsfrist: 03 January 2025

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (03 January 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2710476//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.