Get latest jobs before others

Recoveryorienteret medarbejder søges til unikt socialpsykiatrisk botilbud

Svendborg Kommune



Vil du være med til at sikre en meningsfuld hverdag for psykisk sårbare voksne borgere?

Kan du se dig selv arbejde med recoveryorienteret rehabilitering på et socialpsykiatrisk botilbud?

Brænder du for at være del af et tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed?

I så fald er du måske vores nye medarbejder!

Om jobbet – den gode og professionelle relation til beboerne på Botilbuddet Skovsbovej 111 er altafgørende!

Dine opgaver vil blandt andet være:
• At understøtte vores recoveryorienterede rehabiliteringspraksis, hvor den gode og professionelle relation til beboerne og respekten for det enkelte menneskes autonomi er centrale elementer.
• At indgå i et tværfagligt arbejdsfællesskab, der sikrer, at beboerne får tilstrækkelig og relevant støtte til at håndtere forskellige livsudfordringer.
• At understøtte beboerne i at udvikle og bibeholde færdigheder gennem en hverdag baseret på struktur, forudsigelighed og fleksibilitet.

Om dig
Vi ønsker os en recoveryorienteret medarbejder med relevant erfaring og uddannelsesbaggrund, der:
• Brænder for at være del af et spændende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor kerneopgaven altid løses med borgeren i centrum
• Har interesse og meget gerne erfaring indenfor socialpsykiatri
• Vil kunne arbejde anerkendende og recoveryorienteret i relationer til botilbuddets beboere
• Er reflekteret omkring egen faglighed og formår at sætte den i spil i praksis
• Er i stand til at bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer
• Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et forpligtende tværfagligt teamsamarbejde
• Kommunikerer mundtligt og skriftligt på et højt niveau - og samtidig er vant til at anvende dokumentationsværktøjer som fx KMD NEXUS
• Sætter pris på et arbejdsmiljø baseret på gensidig tillid samt en hverdag med en uformel og humoristisk omgangstone
• Kan arbejde dagtimer, aftentimer og nattetimer samt weekend (hver 3.uge)

Om os
Botilbuddet Skovsbovej 111 er et helt særligt socialpsykiatrisk botilbud for voksne borgere.
Mest af alt holder vi af hverdagen og af beboerne. Vi oser af faglighed og engagement. Der er højt til loftet, og en uformel tone. Vi bruger humor som redskab til at sprede glæde, og som ventil, når det er svært.
Vi har en afdelingsleder og en afdelingssygeplejerske som udgør ledelsen på botilbuddet.
De arbejder tæt sammen med koordinatorgruppen og tillidsvalgte i forhold til at udmønte rammer og retning i vores løsning af kerneopgaven.
Vi ved, at når vi sammen tager ansvar, bliver energi til synergi. Med det mener vi, at vi har en gensidig afhængighed og forpligtelse på tværs af ledelse og medarbejdere.
Vi er en stor tværfagligt sammensat flok, vi er nysgerrige og har fokus på at give hinanden psykologisk tryghed i vores arbejdsliv.
Video om Botilbuddet Skovsbovej: https://youtu.be/iEEh6mDinP8?si=tNxYYEIBAWopp_KI

Om Socialområdet
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timeantal. Derudover skal du helst kunne begynde senest den 1. marts 2025 og gerne tidligere.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i stillingen vil der blive indhentet en offentlig straffeattest.

Spørgsmål til stillingen og rammerne på Skovsbovej kan rettes til afdelingsleder Bjarke Helmø på Tlf. 2445 9566 og mail: [email protected]

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er fredag d. 17. januar kl.12.00. Vi forventer at afholde samtaler onsdag d.22.januar og kandidater vil senest blive indkaldt mandag d.20.januar. Som del af ansættelsesudvalget vil der også være en beboer fra Botilbuddet Skovsbovej.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Skovsbovej 111

Ansøgningsfrist: 17 January 2025

Placering: Skovsbovej, 111, 5700, Svendborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Svendborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Svendborg Kommune

Ramsherred 5, 5700 Svendborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2710601//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.