Get latest jobs before others

Videnskabelig assistent til Forskningsenheden Exercise Epidemiology (EXE), Institut for Idræt og Biomekanik

Syddansk Universitet (SDU)



Ved Forskningsenheden Exercise Epidemiology (EXE), Institut for Idræt og Biomekanik, opslås hermed en stilling som videnskabelig assistent, til besættelse i perioden: 15. marts 2025 til 30. juni 2025.
Ved Forskningsenheden Exercise Epidemiology (EXE), Institut for Idræt og Biomekanik, opslås hermed en stilling som videnskabelig assistent, til besættelse i perioden: 15. marts 2025 til 30. juni 2025, 32 timer om ugen.

Om os
EXE-enheden på SDU bedriver både grundvidenskabelig forskning med det formål at undersøge, hvordan sundhedsrelateret adfærd påvirker fysisk og mental sundhed hos børn og voksne, anvendelsesorienteret forskning hvor sundhedsfremmende interventioner udvikles og evalueres, og metodisk forskning i måling af adfærd i felten (uden for laboratoriet).

Institut for Idræt og Biomekanik følger SDU’s strategi og værdier, se her. Vi er anerkendt for vores tværfaglige forskning. Det videnskabelige, tekniske og administrative personale støtter dette ved aktiv deltagelse i instituttets faglige og sociale liv. Vi foretrækker kandidater med ambitionen om at fremme samarbejde på tværs

Stillingen og projektet
Som videnskabelig assistent vil du blandt andet deltage i forskningsprojektet ‘Fælles Fritid’. Projektet er et igangværende randomiseret studie, hvor 18 skoler og lokalområder er tilfældigt fordelt i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Indsatsen omfatter skolerelaterede, familiemæssige og lokalsamfundsorienterede tiltag.

Formålet med studiet er at undersøge, om indsatsen kan fremme 3.-4. klasses skolebørns tid sammen med venner i fritiden samt deres sundhedsrelaterede adfærd, såsom fysisk aktivitet og skærmtid. Du kan læse mere om projektet her.

Dine opgaver som videnskabelig assistent vil bl.a. inkludere planlægning og gennemførelse af dataindsamling samt afholdelse af aktiviteter i forbindelse med indsatsen.

Derudover vil du skulle bidrage med at koordinere forskellige aktiviteter inden for projektet og samarbejder tæt med forskerteamet herom, for at sikre projektets fremdrift og kvalitet.

For information om videnskabelige assistent-stillinger ved Institut for Idræt og Biomekanik generelt, klik venligst her.

Kvalifikationer

  • Relevant kandidatuddannelse indenfor sundhedsvidenskab (fx folkesundhedsvidenskab eller idræt og sundhed)
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Erfaring fra arbejde med tidligere forskningsprojekter eller projektarbejde.

Yderligere information og kontakt
For yderligere information, bedes du kontakte professor Anders Grøntved, telefon 65504465, e-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 24. januar 2025 kl. 23.59

Interviews
Interviews vil blive afholdt uge 5 og 6 på Syddansk Universitet i Odense.

Løn og ansættelsesvilkår
Den udvalgte ansøger vil blive ansat i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og AC (Akademikernes Centralorganisation).

Ansøgning
Ansøgninger skal indsendes elektronisk via linket "Ansøg nu" - se nedenfor.

Vi anbefaler, at du læser "Sådan søger du en stilling på SDU" før du ansøger

Ansøgningen skal indeholde (som PDF-filer) (bemærk, at ansøgningen (motiveret ansøgning) og CV ikke må overstige 10 MB i alt):

  • En motiveret ansøgning
  • Et detaljeret CV, inklusive personlige kontaktoplysninger og eventuelt en publikationsliste
  • En certificeret kopi af eksamensbevis (kandidatgrad indenfor et relevant område)
  • Et underskrevet anbefalingsbrev.

Bemærk, at alle ovennævnte oplysninger skal være inkluderet i ansøgningen.

Ufuldstændige ansøgninger vil ikke blive bedømt.

Shortlisting kan blive anvendt i rekrutteringsprocessen.

Shortlistede ansøgninger vil blive vurderet af fagkyndige.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2710604//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.