Get latest jobs before others

Studievejleder og kollega til studenterrettede aktiviteter

Syddansk Universitet (SDU)



Vil du være med til at skabe et endnu bedre studiemiljø, studiestart og studieforløb for vores studerende – særligt vores internationale studerende?
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet søger en engageret og struktureret studievejleder og koordinator for vores kandidatstudiestart og andre studenterrettede aktiviteter. Her vil du være en central spiller i at sikre, at særligt vores internationale studerende føler sig velkomne, understøttede og klar til at lykkes i deres studietid.

Som AC-fuldmægtig i Studieadministrationen på Samfundsvidenskab bliver du en integreret del af vores team, Vejledning og Studiemiljø, og vil spille en central rolle i implementeringen af fakultetets internationale strategi. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af fakultetet og SDU for at sikre, at alle vores beslutninger understøtter vores fælles mål: at levere uddannelser af højeste kvalitet og fremme de studerendes udvikling.

Vi søger en initiativrig kollega, der kan identificere nye muligheder og tage ansvar for at drive projekter frem i tæt samarbejde med både faglige og administrative kolleger. Den ideelle kollega formår at arbejde helhedsorienteret med forståelse for den universitære verden og gerne med erfaring fra komplekse organisationer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • International Student Support: Sikre udvikling, implementering og daglig drift af vores indsatser på det internationale område for studerende på samfundsvidenskab.
  • Studiestart: Planlægning og afvikling af effektive introduktions- og supportforløb for vores kandidatuddannelser med særligt fokus på nye internationale studerende.
  • Vejledning: Målrettet vejledning og support i forbindelse med studiet for både danske og internationale studerende.

Din profil:

  • Engageret og stærk i relationer: Du har en naturlig interesse i dine omgivelser og trives i et internationalt miljø.
  • Struktureret og selvstændig: Du kan planlægge, prioritere og arbejde effektivt både selvstændigt og i teams også i perioder med spidsbelastning.
  • Engageret og ambitiøs: Tager ansvar og ejerskab for opgaverne og sikrer en høj standard fra idé til afvikling.
  • Kommunikationsstærk: Du behersker dansk og engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt.
  • Vejledningserfaring: Du har erfaring med vejledning og har kendskab til vejledningsteori og -metode – og gerne erfaring med vejledning og support til internationale studerende.
  • Serviceorienteret: Du har et stærkt ønske om at hjælpe andre og levere høj kvalitet i dit arbejde.
  • Akademisk baggrund: Du har en relevant akademisk uddannelse, gerne med erfaring fra et universitetsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job: Få mulighed for at gøre en forskel for vores studerende, herunder særlige målgrupper, bl.a. de internationale studerende.
  • Et stærkt fagligt miljø: Vær en del af et team af dedikerede kolleger, der arbejder for at skabe et fremragende studiemiljø med fokus på ’brugerens perspektiv’ – både studerende og undervisere.
  • Personlig og faglig udvikling: Få mulighed for at udvikle dine kompetencer og karriere.

Studieadministrationen består af 32 medarbejdere, der i det daglige er i berøring med studerende, kollegerne på institutterne og de øvrige administrative enheder på fakultetet og universitetet.

Vi har fokus på at levere høj kvalitet med blik for både detaljen og for den store sammenhæng.

Samtaler og ansættelse
Ansøgningsfristen er d. 5. januar 2025 kl. 23:59:59.

Der vil blive afholdt 1. samtaler d. 10. januar 2025. Vi indkalder til 1. samtaler d. 8. januar 2025.

2. samtaler bliver afholdt d. 17. januar.

Tiltrædelse er d. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Studieadministrationen Trine Fenger 65 50 25 89, [email protected], eller Chefkonsulent for Vejledning og Studiemiljø, Kirstine Ravn Kjems 65 50 28 07, [email protected]

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2710607//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.