Sygeplejerske til psykiatrienhed – Viby J.
AS3 BtB A/S
Sygeplejerske til psykiatrienhed – Viby J.
AS3 Work&Care
Har du en baggrund som sygeplejerske og erfaring fra psykiatrien? Kan du træffe sikre og fagligt funderede beslutninger ud fra et helhedsorienteret perspektiv? Og drømmer du om at være en del af en virksomhed, hvor målet er at skabe et helt unikt produkt i markedet, hvor udredning og behandling går hånd i hånd med selvforståelse, hverdagsmestring og tilbagevenden til arbejde? Så er det måske lige præcis dig, som vi søger!
I AS3 Work&Care vækster vi, og vi søger derfor endnu en psykiatrisk sygeplejerske til vores psykiatri-team på vores hovedkontor i Viby J.
DER HVOR DU KOMMER IND I BILLEDET
Som vores nye sygeplejerske vil du bl.a. deltage i interne psykiatriske visitationskonferencer samt udrednings- og behandlingskonferencer, og generelt bidrage til at sikre, at vores interne psykiatriske udredning og behandling tilfører forløbene værdi. Derudover vil du medvirke til anamneseoptag samt sikre tilbagemelding og forankring i forbindelse med udredninger.
VORES NYE KOLLEGA
Først og fremmest er det et krav, at du er uddannet sygeplejerske og har tværfaglig erfaring fra psykiatrien, erfaring fra lægepraksis eller lignende.
Derudover lykkes du i stillingen, hvis du:
- Har erfaring med forløbskoordinering og behandlingsplanlægning
- Arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv
- Kan bringe din faglighed i spil og agere sparringspartner for dine kolleger, hvis der er brug for det
- Er i stand til at skabe en samarbejdende og tillidsvækkende kontakt, også når forløbene foregår rent digitalt
- Har sans for den organisatoriske sammenhæng i opgaveløsningen og bidrager til dens videreudvikling
- Har gode IT-kompetencer, herunder erfaring indenfor XMO eller lignende.
HØJ FAGLIGHED OG UDVIKLING
Vi tilbyder en attraktiv stilling i et fagligt ambitiøst og udviklende miljø. Du bliver en del af et team med dygtige og engagerede kollegaer, der hver dag arbejder sammen om at gøre en positiv forskel for de mennesker, vi har i forløb. I stillingen kan du desuden se frem til:
Tværfaglighed: AS3 Work&Care er en arbejdsplads med en stærk tværfaglig profil, hvor du vil bidrage til at fremme samarbejdet mellem forskellige fagligheder for at hjælpe kunderne bedst muligt.
Godt arbejdsmiljø: Hos AS3 arbejder vi aktivt med vores arbejdsmiljøpolitik, og du tilbydes et job i et miljø kendetegnet ved ansvarlighed, respekt og loyalitet. Medarbejdertrivsel er vigtig for os, og vi afholder blandt andet regelmæssige trivselsmålinger på tværs af hele organisationen, ligesom du løbende har dialoger med din nærmeste leder med fokus på din trivsel.
Faglig udvikling: Når du starter hos AS3 sørger vi for grundig oplæring gennem vores certificeringsprogram på AS3 Academy. Vi er også åbne for at støtte dig i din videre faglige udvikling, hvis du har nogle særlige ønsker til denne.
I stillingen vil du referere til områdechef Christina Ferrini, som har en baggrund som sygeplejerske og har over 10 år som leder med i bagagen. Sussie Laasby Sørensen, specialpsykolog i psykiatri, er faglig leder, og hun siger følgende om vores psykiatrifunktion:
”Vores nye kollega kommer til at arbejde sammen med en masse skønne og kompetente kollegaer, som består af både sygeplejersker, speciallæger, psykologer, lægesekretær osv. Vi er garant for en høj faglighed, masser af uddannelsesmuligheder og hver dag møder vi spændende kandidater, som vi både udreder og behandler. Hos os er der ikke langt fra idé til handling, vi har et utrolig godt arbejdsmiljø og ikke mindst fremragende humor.”
ANSØGNING OG YDERLIGERE INFORMATION
Er du vores nye kollega? Så klik på ”søg jobbet” herunder og upload dit CV sammen med en kort, motiveret ansøgning og dit eksamensbevis.
Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest 8. januar.
Ansættelse: 1. februar eller efter aftale
Stillingstype: Fastansættelse. Deltid, 24-30 timer.
Lokation: AS3 Psykiatri, Hasselager Centervej 35, Viby J.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: