Get latest jobs before others

Produktions- og Servicechef – nyoprettet position med fokus på ledelse og udvikling

Hansen Toft



Milton Huse
Milton Huse er et landsdækkende byggefirma, som tegner og opfører parcelhuse til private over hele Danmark. De er en anerkendt og veletableret aktør i segmentet og er en af de afgørende spillere i markedet.

Siden sommeren 2023 har Milton Huse været en del af det nyetablerede ejendomsselskab Kronhusene, som er et joint venture mellem Milton Huse og den svenske ejendomsinvestor Niam. Med etableringen af Kronhusene opdelte Milton Huse sine to forretningsområder (parcelhuse til private og rækkehuse) således, at Milton Huse fremover fokuserer på salg af parcelhuse til private og Kronhusene på rækkehuse.

Milton Huse har hovedkontor i nyindrettede og moderne faciliteter i Hedensted sammen med søstervirksomheden, arkitekt- og byggefirmaet Menzer & Kristensen. Tilsammen beskæftiger de ca. 100 medarbejdere.

Læs mere på miltonhuse.dk

Produktions- og Servicechef – nyoprettet position med fokus på ledelse og udvikling
Med et ønske om at samle to eksisterende afdelinger under én ledelse tilbydes du en unik mulighed for at præge udviklingen for en virksomhed i vækst.
Med reference til den administrerende direktør og som en del af ledergruppen bliver du ansvarlig for styrke samarbejdet mellem produktion og service relateret til de to brands; Milton Huse og Menzer & Kristensen. Du kommer til at stå i spidsen for at sikre en effektiv drift gennem strømlinede processer og systemer, som medvirker til udviklingen af en mere digital og skalerbar organisation.

Lederrolle i en virksomhed med ambitiøse mål om digitalisering, bæredygtighed og kvalitet
Som Produktions- og Servicechef vil du lede en afdeling bestående af 23 medarbejdere fordelt på byggeledere, planlæggere, servicekoordinatorer og -teknikere. Du er synlig og sparrer løbende med dine medarbejdere omkring udfordringer, prioriteringer, problemløsning m.m. Din opgave bliver bl.a. at skabe struktur og et effektivt proces-flow, hvilket skal sikre en velfungerende og smidig dagligdag, hvor der er plads til god kundeservice og høj byggekvalitet.

Af andre væsentlige nøgleopgaver kan nævnes:

  • Sikre rettidig produktion og høj kvalitet i alle byggeprojekter på tværs af Danmark, herunder implementeringen af kvalitetssikringssystemet Captego
  • Sikre ensartethed i opgaveløsningen via implementering af standardiserede processer og strukturer på tværs af produktion og service
  • Lede og motivere medarbejdere gennem en nærværende ledelsesstil med fokus på trivsel, udvikling og performance
  • Sikre overholdelse af lovgivningen og branchestandarder samt drive arbejdet med compliance
  • Kapacitetsplanlægning og ressourcestyring i afdelingen

Situationsbestemt leder med erfaring fra service og byggeri
Vi forestiller os, at du har en byggefaglig uddannelse som tømrer, murer eller lignende og gerne kombineret med en overbygning som evt. bygningskonstruktør. Du har erfaring fra en lignende stilling i branchen for typehusbyggeri – alternativt kommer du med erfaring i byggeledelse og service fra en beslægtet branche såsom en større entreprenørvirksomhed.

Du er desuden en erfaren personaleleder, som formår at skabe overblik og sikre struktur på de interne linjer samtidig med, at du evner at drive en serviceforretning, der imødekommer kundens behov for effektive løsninger og høj kvalitet. Din solide forståelse for IT- og digitaliseringsværktøjer gør dig i stand til at optimere arbejdsprocesserne og fremtidssikre afdelingen.

Du er udadvendt, pragmatisk og evner at lede situationsbestemt med en coachende tilgang til medarbejderes udfordringer. Du er forandringsskabende og har en struktureret arbejdsform, som sammen med dit drive gør, at du flytter tingene kontinuerligt fremad. Du besidder et godt overblik og er skarp i dine prioriteringer, ligesom du evner at veksle mellem et højt tempo med mange opgaver og roligt nærvær.

Du tilbydes et spændende job hos en anerkendt og veletableret aktør i branchen med ambitiøse ejere og et stort fokus på bæredygtighed i byggeriet. Du får en afgørende rolle i at videreudvikle produktions- og serviceafdelingen og vil i tæt samspil med direktøren og den øvrige ledergruppe være med til at løfte Milton Huse til næste niveau og gøre virksomheden klar til næste store bølge i byggebranchen.

Din daglige gang har du på hovedkontoret i Hedensted, hvorfor det forventes, at du har eller tager bopæl i hensigtsmæssig køreafstand herfra.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead & Research Consultant Cecilie Hamp på 3076 3079.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hansen Toft



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hansen Toft

Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2710635//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.