Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Sygeplejerske i aftenvagt på Kildegården Midlertidige Pladser
Er du fagligt velfunderet, har interesse i sygeplejen til den komplekse, ældre borger og klar på selvstændig opgaveløsning om aftenen – så er det dig vi søger!
En af vores aftensygeplejersker har søgt nye udfordringer – så nu er en sjælden udbudt stilling ledig!
Vi er et team af dygtige sygeplejersker i dag- og aftenvagt, som arbejder målrettet med den sygeplejefaglige indsats til vores indlagte borgere. Vi er engagerede, målrettede, og arbejder kontinuerligt med vores faglige udvikling.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt. Humor, godt kollegaskab og faglige udfordringer er en del af vores hverdag. Vi hjælper hinanden i hverdagen, og sparrer og støtter hinanden, når vi har brug for det.
Om Kildegården:
Kildegården, Midlertidige pladser er Gladsaxe Kommunes tilbud til borgere som har akut behov for døgnophold. Vi tilbyder borgere et rehabiliterende ophold efter akutte hospitalsindlæggelser eller til borgere som indlægges fra eget hjem pga. andre komplekse sundhedsmæssige problemstillinger. Vi arbejder tæt sammen med udskrivende hospitaler og de øvrige kommunale sundhedstilbud for at sikre en helhedsorienteret pleje. Borgerne indlægges typisk i gennemsnitligt 30 dage, og vi har et stort flow af borgere med ca. 10-15 ugentlige ind- og udskrivninger.
Vores tværfaglige team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, læge, diætist, socialpædagoger og udviklingsteamet, som alle arbejder sammen for at sikre borgernes bedste forløb. Vi har et stærkt fokus på kvalitet, faglig udvikling og samarbejde på tværs af faggrupper, så borgerne får den bedst mulige pleje og behandling.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, som meget gerne må have erfaring inden for områder som akutsygeplejen, geriatrien og neurologien. Du forventes at have min. 2 års erfaring fra hospitalsområdet. Du skal kunne bevare overblikket i arbejdet med skrøbelige og ofte komplekse borgere, og klinisk lederskab i plejeprocesserne er en central del af dit arbejdsområde. Du skal være med til at tage ansvar for den samlede sygeplejeindsats, træffe beslutninger, og vejlede dine gode SSA-kolleger.
Dine primære opgaver er:
Du er ofte på vagt med en kollega, men vil også have vagter hvor du er eneste sygeplejerske sammen med SSA i aftenvagt. Du skal derfor kunne varetage en selvstændig opgaveløsning – og hurtigt kunne danne dig et overblik over komplekse borgerforløb. Der er afsat tid til grundig overlevering fra dine dagvagtskolleger samt vores læge, så du er godt klædt på til at kunne træffe alle de relevante sygeplejefaglige beslutninger hen over vagten. Du er med til at sikre en høj faglig kvalitet af plejen, og yder løbende faglig støtte til gruppen af dygtige SSA´ere, som er med dig i aftenvagt.
Vi vil gerne byde dig velkommen til:
- En spændende og varieret hverdag, hvor dine vagter sjældent er ens.
- En organisation, hvor vi løbende arbejder med faglig udvikling.
- Et stærkt fagligt miljø, hvor du har mulighed for at være med til at præge udviklingen af vores sygeplejepraksis.
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger og et godt tværfagligt samarbejde
- Løbende kompetenceudvikling og sparring med dygtige kollegaer.
- Tydelig og nærværende ledelse.
Om vores arbejdsplads:
Vi er en organisation, der lægger stor vægt på udvikling og kvalitetssikring. Vores daglige arbejde er præget af samarbejde, både internt i sygeplejeteamet og med øvrige faggrupper. Vi værdsætter, at alle medarbejdere bidrager med idéer og initiativer til, hvordan vi bedst kan videreudvikle praksis og sikre, at vi hele tiden leverer den bedst mulige pleje til vores borgere. Vi arbejder med komplekse borgerforløb, der kræver, at du som sygeplejerske har overblik, selvstændighed og stærke faglige kompetencer.
Om stillingen:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, med vagt hver 4. weekend, men andet timetal kan aftales.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du har lyst til at være en del af vores team, så tøv ikke med at sende os en ansøgning! Og hvis du har spørgsmål eller blot vil have en snak, så er du velkommen til at komme forbi til en kop kaffe. Du kan kontakte daglig leder Jeanne Rosenø Hvidberg på telefon 20 44 93 97.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist er torsdag 23. januar 2025
Samtalerne vil finde sted mandag 27. januar 2025
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Center Kildegården
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Daglig leder Jeanne Rosenø Hvidberg telefon 20 44 93 97
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: