Senioranklager på 20 timer (konsulent) til Nordsjællands Politi
Rigspolitiet
Vi søger en senioranklager på 20 timer (konsulent) til anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi med tjenestested i Helsingør. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år.
Stillingen er placeret i Advokaturen for Almene Sager.
OPGAVEN
Du vil primært skulle behandle komplicerede eller mere specielle sager, herunder både straffesager og administrative sager. Der vil dog samtidig være behov for, at du er fleksibel og kan behandle alle sagstyper.
Vi forventer, at du tager ansvar for anklagemyndighedens samlede opgaveløsning og kan se helhedsorienteret på kredsens udfordringer. Derfor skal du være god til og glad for at samarbejde på tværs med andre faggrupper både i og uden for anklagemyndigheden.
DIG
Vi forestiller os, at du er en dygtig og engageret jurist med betydelig anklagerfaglig erfaring.
Vi lægger vægt på, at du har en høj faglig standard og en stor kapacitet. Det er også væsentligt, at du som os har en fleksibel indstilling, udviser ansvarlighed og er nem at
samarbejde med. Det vil heller ikke skade, hvis du har et godt humør.
OS
Anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi er organiseret i tre advokaturer og et advokatursekretariat. Vi arbejder teambaseret i hele anklagemyndigheden uden skarpe
snitflader med et fælles Front Office og et fælles Arrestantteam.
Anklagemyndigheden er bredt sammensat af såvel unge som mere erfarne anklagere.
Vores fælles værdier er høj faglighed, sammenhold og engagement, og vores dagligdag er præget af et højt tempo, hvor vi hjælpes ad og stiler efter, at alle har nogenlunde lige travlt.
Anklagemyndigheden har til huse på hovedstationen i Helsingør, hvorfra vi betjener tre retskredse i Lyngby, Hillerød og Helsingør.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Arbejdstiden er 20 timer ugentligt.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”hemmelig”. Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den
nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om os, og om stillingen, er du velkommen til at kontakte advokaturchef Pernille Langermann-Nielsen på telefon 5162 5838 eller chefanklager Pauline
Popp-Madsen på telefon 4174 0459.
Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Samtaler forventes afholdt den 21. januar 2025
Ansøgningsfrist: 30. december 202
Om Nordsjællands Politi
I Nordsjællands Politi er vi cirka 1.000 kollegaer, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed,
sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland. Vi søger kollegaer, der vil være en del af en moderne og innovativ offentlig virksomhed, der løser opgaverne med høj
kvalitet. Det sigter vi mod ved blandt andet at inddrage og samarbejde med både kredsens borgere samt den resterende del af samfundet i form af for eksempel
kommuner, boligområder og interesseorganisationer.
Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på politi.dk samt på Facebook og Twitter.
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
30.12.2024
Ansøgningsfrist:
30.12.2024
Arbejdsgiver:
Nordsjællands Politi
Jobsted (langt):
Helsingør
Deltid / fuldtid:
Deltid
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: