Forskningsmedarbejder til Forskningscenter for tekstil, design og cirkularitet
VIA University College
Forskningscenter for tekstil, design og cirkularitet er i vækst, og vi søger derfor efter en ny kollega, til at indgå i centeret, der er rettet mod mode- og livsstilbrancherne. Vi arbejder bredt inden for områderne design, business og materialeteknologi, og vi har et særligt fokus på den bæredygtige og digitale omstilling som virksomhederne i mode- og livsstilsbranchen står midt i. Forskningscentret er en del af VIA University College, der har Danmarks største klynge af kreative uddannelser.
Indenfor businessområdet ønsker vi at kapacitetsopbygge med fokus på forbrugeradfærd og nye cirkulære forretningsmodeller i den 'grønne, digitale og sociale omstilling'. Du vil indgå i eksisterende forskningsprojekter samt være drivkraften bag hjemtaget af nye projekter.
Dit nye job
I dit nye job kommer du, mere specifikt, til at:
- fokusere din forskning på forbrugeradfærd og forbrugerkultur i kombination med ændret forretningsforståelse og nye cirkulære forretningsmodeller, med mode- og livsstilsbranchen som omdrejningspunkt.
- være med til at drive kapacitetsopbygningen af et etableret forskningsmiljø med stort potentiale, herunder ved aktivt at publicere din forskning samt hjemtage nye forskningsbevillinger.
- udvikle, igangsætte og lede forsknings- og udviklingsprojekter indenfor ovennævnte fokusområder.
- undervise/vejlede på Design og Business uddannelsen
- bidrage til at VIA fortsat er dagsordensættende på uddannelses- og forskningsområdet inden for mode- og livsstil.
- samarbejde på tværs af VIA University College og med andre relevante samarbejdspartnere (lokalt, regionalt, nationalt, internationalt)
- arbejde med din dybe faglighed i et tværfagligt miljø
Dine kvalifikationer
Ideelt set forestiller vi os, at du har en baggrund indenfor organisation, ledelse, strategi, innovation, marketing eller lignende. Men kandidater med anden baggrund anbefales også at søge. Som ansøger skal du have en ph.d. eller tilsvarende kvalifikationer. Ved vurdering af ansøgninger vil der blive lagt særlig vægt på forskningspotentiale. Nedenstående områder er enten krav eller noget vi lægger særlig vægt på:
- erfaring med praksisrettet empirisk forskning og udviklingsprojekter
- stærke færdigheder i kvalitativ dataindsamling og analyse
- en dokumenteret (begyndende) karriere med publicerede værker, især inden for områderne forbrugerstudier, organisationsstudier, cirkulær økonomi, nye forretningsmodeller eller relaterede felter
- kendskab til og interesse for mode- og livsstilsbranchen
- evne til klart og præcist at formidle forskningsresultater på engelsk
- erfaring med fundraising og kendskab til, hvordan forskning- og udviklingsprojekter kan finansieres
- undervisningserfaring eller har lyst til at få det
- som kollega og fagperson er du positiv, engageret, nysgerrig, lyttende, nytænkende og har personlig gennemslagskraft med respekt for andre
Hos os får du:
- En spændende stilling i en dynamisk organisation, der skaber synergi i spændingsfeltet mellem erhverv, uddannelse og forskning
- Ansvar for selvstændige arbejdsopgaver
- Gode muligheder for faglig udvikling gennem din involvering i forskningsprojekter
- Dygtige, engagerede, humoristiske, ambitiøse og hjælpsomme kolleger
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsleder Rune Thorbjørn Jason Clausen på mobil +45 87550582 eller på [email protected]
læs mere om VIA Design på vores hjemmeside (http://www.via.dk/om-via/organisation/campusser/herning)
læs mere om VIA University College her (http://www.via.dk/)
Ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Dit hovedarbejdssted er Campus Herning, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Vi håber, at du kan starte den 1. april eller tidligere.
Ansøgningsfristen er den 15. januar 2025 kl. 23.59.
Vi holder løbende samtaler. Som udgangspunkt omfatter processen to samtalerunder og muligvis en profiltest mellem første og anden samtale
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Afdeling: Forsk.center for tekstil, design og cirkularitet
Ansøgningsfrist: 15 January 2025
Placering: Birk Centerpark 5, 7400, Herning, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: